slipforstress.dk

De fleste mål, der betyder noget for en, tager som regel lang tid at nå. Alene tanken om det kan være så overvældende, at man har svært ved at komme i gang og måske ender med helt at opgive.

Du kunne for eksempel godt tænke dig at veje 30 kilo mindre om et år. Noget af en post, men det er ikke umuligt. Det gælder bare om at gøre det drypvis. Lad være med at gå i baglås ved tanken om, at du skal nå at smide 30 kilo i løbet af 12 måneder. Tænk på, at det ikke er mere en 2½ kilo, du skal af med om måneden. Ud over at det lyder langt mere overkommeligt, betyder det to ting:

• Du kan ikke tillade dig at udsætte det — en måned går hurtigt.
• Det er en god fornemmelse at kunne give dig selv at klap på skulderen, hver gang du hopper over en bom i forhindringsløbet. Små sejre giver dig blod på tanden. Store mundfulde risikerer du at få galt i halsen.

Hvis dit langtidsmål er mere sammensat og ikke kan deles op i lige store dryp, hedder medicinen delmål. Du vil for eksempel gerne have din egen forretning, senest når du er 30. Hvis du er 28 år nu, har du altså et langtidsmål på 2 år. For ikke at tabe målet af syne, sætter du dig et mellemmål på 1 år og et korttidsmål på 3 måneder og vigtigst af alt: du går i gang i dag. Du kan vedtage med dig selv, at i løbet af de første tre måneder skal du have undersøgt, hvordan du finansierer forretningen, om et år har du skaffet dig den viden og de tilladelser, der skal til for at drive forretningen, og om to år har du startkapitalen og forretningslokalet. Men du ringer til banken og aftaler et møde med din bankrådgiver i dag, inden de lukker!

Det går med andre ord ud på at planlægge baglæns (langtidsmål, mellemmål, korttidsmål) og handle forlæns.

Læg dig fast på en bestemt dato, uanset hvor stort eller lille dit mål er. Drop cigaretterne inden din fødselsdag. Tjen 50.000 ekstra inden juleaften. Betal din gæld til januar.

Hvis du bare siger: ‘Jeg vil tabe mig 30 kilo’, er det mere sandsynligt, at du tager på, end at du taber dig. Løftet bliver ikke forpligtende, før du har givet dig selv en deadline. Altså: ‘Jeg vil tabe mig 30 kilo inden den 19. marts.’ Så er der ingen vej udenom.

Deadlines holder dig til ilden. Og husk at tage det første skridt i dag.

Mon ikke alle har prøvet at skrive dagbog — i en uges tid? Det har jeg gjort utallige gange og givet op. Det er først i de senere år, jeg har skrevet hver dag, og jeg kan anbefale det. En dagbog er et af de mest effektive redskaber til personlig udvikling. Det er en nem måde at opsummere sit liv på, sine fejltrin og triumfer, glade og mindre glade øjeblikke. Undskyldningen for ikke at skrive er altid manglende tid, men ti minutter om dagen er nok. Dem kan du altid finde.

Først og fremmest gælder det om at være ærlig, hvis man vil have noget ud af at skrive dagbog. Lad være med at tænke på, at andre skal læse den. Det skal de ikke! Hold den tæt ind til kroppen, og hav den altid ved hånden, så du kan skrive i den når som helst, du får en tanke eller idé. Skriv kun ned, hvad der betyder noget for dig, ikke ligegyldige, formelle data. Dem skriver du ned et andet sted, hvis du har brug for dem.

Det er strengt forbudt at klynke, når du skriver dagbog. Dagbogen er forbeholdt drømme og inspiration. Fyld den med citater og situationer, der trækker dig op. Det er o.k. at registrere fejltagelser, men lad være med at træde i det. Din dagbog er grundlaget for din fremtid, ikke et jammersminde. Brug den til at give dig selv et spark, når du løber tør for ideer. Jo mere du skriver i din dagbog, jo mere effektivt et redskab bliver den at arbejde med.

De vigtigste fordele:

• En dagbog gør dit liv enklere og mere overskueligt. Når du skal have dine tanker ned på papiret, finder du hurtigt ud af, hvad der er vigtigt, og hvad der er mindre vigtigt, og dine mål kommer til at stå klarere for dig. Det kan være en idé at reservere et særligt afsnit til dine mål, så det er nemt at løbe dem igennem og revidere dem løbende.
• Du udtrykker også dine følelser mere nuanceret, når du vænner dig til at skrive dem ned. Det skærper din sprogsans, og du bliver bedre til at kommunikere i det hele taget, når du formulerer dig skriftligt hver dag — også selv om du kun gør det i stikordsform.
• En dagbog tvinger dig til at overveje dine beslutninger en ekstra gang. En fantastisk idé kan komme til at se helt anderledes ud på skrift. Det er nemt nok at sige ‘jeg er led og ked af mit job’. Men det sætter dine tanker i gang, at du giver dig til at opregne, hvilke konsekvenser det har at sige op, skifte job og begynde helt forfra. Enten dropper du det helt, eller du begynder at gøre noget ved situationen. Uanset hvad du beslutter dig til, er du blevet klogere på dig selv.
• At skrive dagbog er en form for meditation. Det har den samme beroligende virkning, det samler dine tanker på samme måde og øger din koncentrationsevne.

Skriv dagbog hver dag. Det går ikke ud på at dvæle ved fortiden, men på at fastholde hvad der er værd at huske og arbejde videre på. Du må vide, hvor du er for at kunne finde ud af, hvor du vil hen.

Hvordan du kommer i gang? Du begynder at tage noter.

Meditation er en effektiv måde at kontrollere stress på. Samtidig fjerner du støjen fra dit hoved. Din hjerne plaprer hele tiden løs og er i evig dialog med sig selv. Hver dag farer der 50.000-60.000 tanker gennem hjernen, så du har aldrig fred, medmindre du selv sørger for at skaffe dig det.

Det er ikke nødvendigt at iføre dig flagrende, orangefarvede gevandter eller sidde på gulvet i ubekvemme stillinger for at meditere. Du kan meditere i nålestribet habit, hvis det skal være:

• Sæt dig på en ganske almindelig stol et sted, hvor der er fred og ro, men lad være med at falde sammen. Sid ret op og ned. Sluk eventuelt lyset. Jo færre ting, der er til at distrahere dig, jo bedre kan du koncentrere dig.
• Luk øjnene. Det gælder om at lukke omverdenen ude, så hjernen få færrest mulige sanseindtryk.
• Find et ord at meditere på — et ord eller en sætning, der siger dig noget, eller har en lyd eller rytme, der virker beroligende på dig, når du gentager det.
• Koncentrér dig om ordet og om din vejrtrækning. Træk vejret gennem næsen, og begynd langsomt at trække vejret dybere. Sig ordet eller sætningen for dig selv, hver gang du ånder ud. Gentagelsen og monotonien hjælper dig til at holde fokus på åndedrættet.

Nu mediterer du.

Der findes et hav af mere eller mindre avancerede meditationsteknikker og bøger om meditation. Eksperimentér med det, hvis du har lyst. Nogle lægger meget vægt på, hvilket ord de mediterer på — andre mener, at det er fuldstændig ligegyldigt, om man mediterer på ‘om’, ’shalom’ eller ‘tomatketchup’. Find ud af, hvad der fungerer bedst for dig. Du kan også meditere på tal, hvis du synes, det virker mindre mystisk. Den første udånding er tallet 1, den næste 2 osv. Begynd forfra, når du kommer til 10. Hvis du glemmer, hvor du er nået til, så bare begynd forfra.

Formålet med at meditere er at få hjernen bragt i alfatilstand. Når du er vågen og aktiv, vil dine hjernesvingninger ligge på 13-25 i sekundet. Det kaldes betatilstand. Når du sover, falder svingningerne til mellem 4 og 7 i sekundet — teta. I alfatilstand ligger svingningerne mellem 8 og 12 pr. sekund. Alfatilstanden oplever du, når du lige er ved at falde i søvn, lige før du vågner, når du slapper af, eller når du mediterer.

Du bliver ikke god til at meditere på en dag. Du kan være helt sikker på, at der vil melde sig distraherende tanker i dit hoved til at begynde med. Lad dem komme og gå, og fortsæt med at koncentrere dig om åndedrættet. Det tager en måneds tid at blive god til at komme i alfatilstand.

Meditér på samme tidspunkt hver morgen, og brug et kvarter til tyve minutter på det hver gang. De tyve minutter, der går fra din søvn, vinder du ind flere gange.

Der er nogle mennesker, der aldrig kommer til tiden, uanset hvor vigtigt det er. De styrter ud ad døren, og alligevel kommer de altid mindst ti minutter for sent. Men selv om de også altid har en god undskyldning, er det som regel bare en dårlig vane. Jeg taler af erfaring.

Måden at komme ud af vanen på er at veje fordelene ved at komme til tiden op imod ulemperne. Det er smal sag, for der er meget få fordele. Du stresser dig selv og irriterer en masse mennesker ved altid at komme for sent, og du skal bruge ydmygende minutter på at undskylde hver gang. Du skaber dig et dårligt ry, og dine omgivelser får en fornemmelse af, at de ikke kan stole på dig. Det påvirker både dine sociale relationer og undergraver dit selvværd at komme for sent.

Spørg dig selv, hvorfor du kommer for sent:

• Hvis du er dårlig til at bedømme, hvor lang tid, tingene tager, må du tage dig selv i nakken. Hver gang du skal foretage dig noget, skriver du ned, hvor lang tid du tror, det vil tage. Når du har gjort, hvad du skulle, skriver du ned, hvor lang tid du faktisk brugte. Efter en uge er du blevet klogere på dig selv og meget bedre til at komme til tiden.
• Hvis det er fordi du har svært ved at sige nej til andre, der beder dig om noget, så det ender med, at du kommer for sent, må du lære at sige nej.
• Endelig er der det kan jeg godt lige nå-syndromet. Masser af mennesker prøver at undgå spildtid ved at klemme en ekstra opgave ind. Det er den sikre måde at komme for sent på. Lad være med det. Når du har travlt, tager det altid længere tid, end du tror. Se at komme af sted i stedet for.

I de tre nævnte tilfælde er der tale om ‘tekniske forhindringer’, som er forholdsvis nemme at have med at gøre. Det er straks vanskeligere, hvis du hører til dem, der konsekvent kommer præcis 10 minutter for sent, fordi de mere eller mindre bevidst har valgt det. Så er det psykologisk betinget. Du skal lige markere, at du ikke kan kommanderes med (forsinket barndomsoprør?), eller du hører til dem, der har brug for et adrenalinsus for at holde dig i gang.

Men den mest almindelige årsag til at komme for sent er frygten for at spilde tiden. Tænk, hvis man kom for tidligt og ikke havde noget at tage sig til, mens man ventede! Rastløshed er et produkt af det effektive samfund, de fleste af os er en del af. Kurér rastløsheden ved at sørge for at have noget med, der kræver din fulde opmærksomhed. Tving dig selv til at møde op 10-15 minutter for tidligt og brug ventetiden på at koncentrere dig om læse i en roman, skrive noter eller meditere. Mere om det i morgen.

Sådan set var det kun meningen, at slipforstress.dk skulle udkomme mandag, onsdag og fredag, men som tingene har udviklet sig, er det alligevel blevet til alle hverdage. Derfor kunne det måske være på sin plads med en kort opsummering sidst på ugen. Her er uge 32 i koncentreret udgave:

Mandag
Vil ikke forstyrres! Læg mærke til, hvor ofte du bliver afbrudt. Det er ikke sikkert, at telefoner, e-mails og kolleger stjæler din tid uden grund hver eneste dag, men de gør det oftere, end du tror. Læs hele indlægget.

Tirsdag
Er du afhængig af stress? Nogle mennesker skaber konstant drama og kriser i deres liv af frygt for at komme til at kede sig. Du kender sikkert typen — eller du er måske selv en af dem? Læs hele indlægget.

Onsdag
Sig det højt — når ingen hører det En bekræftelse er en positiv sætning, som du gentager for dig selv. Hvis du gentager noget tilstrækkelig mange gange, vil underbevidstheden til sidst acceptere det. På den måde kan du programmere dig selv. Læs hele indlægget.

Torsdag
Bare 5 minutter Du får mere energi, hvis du er i stand til at fokusere på én ting i 5 minutter. Du kan øve dig i det når som helst og hvor som helst, og du vil opdage, at du gradvist bliver både mere opmærksom og mere produktiv. Læs hele indlægget.

Fredag
Saml på åndehuller Lav forsinkelserne om til stille stunder. Det er op til os selv, om vi vil betragte det som et irritationsmoment eller som et tiltrængt åndehul i den daglige trummerum. Gå på jagt efter de stille stunder og nyd dem. Læs hele indlægget.

Er 5 indlæg om ugen for meget? Er det en god idé med et ugentligt resumé? Hvad synes du i det hele taget om slipforstress.dk? Kommentarfeltet er åbent for konstruktiv kritik, og jeg vil blive glad for at høre din mening.

Venligst
Uffe