slipforstress.dk

Man skaffer sig overblik over sine opgaver ved at prioritere, og nogle af af dem kan man skaffe sig af med ved samme lejlighed. Men hvis man har for mange planer i hovedet, kan det være, at man må ty til mere radikale metoder og simpelt hen luge ud i sine tanker med hård hånd. Det vil sige droppe noget af alt det, man havde tænkt sig at gøre ‘engang’ eller ‘måske’, og som man alligevel aldrig får gjort.

Det gælder med andre ord om at se virkeligheden i øjnene. Skriv alle de planer ned, du går og tumler med, ligegyldigt hvor store, små eller trivielle, de er. Tøm hjernen. Brug en uges tid på det — jo længere listen er, jo bedre.

• Tag en speedmarker og streg tre fjerdedele af din liste ud: de ting, der med en til vished grænsende sandsynlighed aldrig bliver til noget. Det er usundt at beholde dem på listen af mange grunde. De giver dig dårlig samvittighed. De koster dig tid hver gang, du tænker på dem. De tapper dig for energi. De fjerner din opmærksomhed fra noget, du kunne gøre i stedet for. Kort sagt, de forstyrrer, og du bliver ukoncentreret og stresset.
• Når du er færdig med at strege ud, skriver du en ny, revideret liste. Med den i hånden er det så meget nemmere mentalt at give slip på de distraherende luftkasteller, fordi du har fjernet alle de urealistiske planer bogstaveligt. Herefter kan du koncentrere dig om at få gjort de ting, der virkelig betyder noget.

Prøv det. Det hele vil tage sig meget mere overskueligt ud.

Selvfølgelig har du det. Det har alle. Men selv om det er et menneskeligt træk, er det alt andet end hensigtsmæssigt at være fordomsfuld. Det opdeler menneskeheden i ‘dem’ og ‘os/mig’, og det skaber automatisk begrænsninger i omgangen med andre.

Når vi møder nye mennesker, registrerer vi straks, hvordan de ser ud, hvordan de bevæger sig og reagerer, og lynhurtigt har vi stemplet dem og placeret dem et bestemt sted på vores egen værdiskala uden egentlig at kende noget til dem. I nogle tilfælde har vi heller ikke engang lyst til at lære dem at kende, netop fordi vi har dannet os et indtryk, der ikke tiltaler os. Jeg kan heller ikke sige mig fri, men tro mig, det har været meget værre!

Måden at begrænse fordommene på er at være opmærksom på, hvornår fordømmelsesmekanismen træder i kraft. Hvis du kan mærke, at den begynder at røre på sig, er du også i stand til at suspendere den, indtil du har et mere rimeligt grundlag at dømme på:

• Giv dig selv et rap over fingrene med en usynlig lineal, når du automatisk begynder at sætte nogen i bås uden at kende dem. Tving dig selv til at give dem en chance, selv om det kan tage et stykke tid at lære dem at kende.
• Prøv at forstå i stedet for at hæfte dig ved, hvordan folk ser ud, eller hvad de har gjort. Se situationen fra deres synspunkt. Hvad er deres baggrund? Giv dig tid til at tale med dem og stille relevante spørgsmål, især hvis det er nogen, du kommer til at have noget med at gøre.
• Så snart du kender forklaringen på noget, har du grundlaget for at en begyndende accept. Gør hvad du kan for at acceptere en person for den han/hun er uden at forsøge at trække dine egne normer ned over hovedet på vedkommende. Du kan alligevel ikke lave om på nogen, og du bliver frustreret, hvis du prøver.

Hvis du så oven i købet kan sympatisere med dem, du er tilbøjelig til at afvise i første omgang, er du nået langt. Det kommer ikke mindst dig selv til gode. Jeg garanterer for, at du får en lettere gang på jorden.

Det er en konvention at se tv, og den er tidkrævende. Det er uforpligtende at sætte sig foran skærmen og lade sig underholde. Der er selvfølgelig ikke noget galt i det, så længe det er et bevidst valg, men hvis man ikke kan lade være, og man faktisk hellere ville foretage sig noget andet, er det et reelt problem.

Her er 7 enkle og effektive måder at komme afhængigheden til livs på:

• Fjern dit tv fra rummets centrum
• Afskaf fjernbetjeningen
• Hiv stikket ud af kontakten
• Skær ned til ét fjernsyn i hjemmet
• Se kun de programmer, du har valgt, og drop resten
• Lav tv-frie dage
• Skær ned på antallet af kanaler

Hvis du har brug for flere ideer, kan jeg anbefale bogen Sluk dit tv. Du kunne også tage konsekvensen og simpelt hen skille dig af med tv’et!

Jeg skar mit tv-forbrug ned til et absolut minimum, da det gik op for mig, at jeg kunne få næsten 10 ekstra arbejdsuger om året til fri disposition bare ved at tilbringe en time mindre om dagen foran skærmen. Der er som bekendt 365 dage om året, og regnestykket ser sådan ud:

365 timer divideret med en arbejdsuge på 37 timer = 9 uger, 4 dage og 2 timer.

Afhængig af computeren
Den tidsbesparende ligning kan anvendes med samme udbytte på den tid, du tilbringer ved computeren. For mange er det et endnu mere ømt punkt, for her er der mange flere og mere varierede muligheder for at fordrive tiden. Men det er to grundlæggende forskellige medier, så der må andre metoder til:

• Find ud af, hvor meget tid, du bruger ved computeren. Hvad er nødvendigt, og hvad ikke? Jeg prøvede selv, og det viste sig, at jeg brugte cirka halvdelen af tiden på planløs surfing og fuldstændig uproduktive aktiviteter.
• Sæt dig for at gøre noget, der tvinger dig væk fra computeren, når du holder pause, så du ikke falder i og begynder at sidde og chatte eller spille. Gå en tur, leg med børnene eller drik en kop te i fred og ro, mens tankerne falder på plads. Noget behageligt, som du glæder dig til at gøre.
• Fjern overflødige programmer fra computeren. Hvor mange af de programmer, du har installeret og downloaded, tjener noget formål, ud over at slå tiden ihjel? Hvis de ikke ligger på computeren, bliver du heller ikke fristet.
• Gå offline, når du arbejder med programmer, der ikke kræver netforbindelse.
• Lad være med at røre computeren i weekenden.

De to sidste punkter er for viderekommende, og måske behøver du heller ikke gå så drastisk til værks. Det vigtigste er at holde regnskab med dit underholdningsforbrug, når du sidder ved computeren. Det er stærkt motiverende at vide, hvor meget tid, du kunne bruge til noget, du egentlig hellere ville — hvis det er sådan, det forholder sig.

Har du flere tips, er du meget velkommen til at dele dem!

Tak til alle, der tog sig tid i sidste uge til at skrive deres mening om slipforstress.dk, både i kommentarfeltet og pr. e-mail. En del mener, at det er i overkanten med et indlæg hver dag. Har de ret? Jeg hører stadig gerne din mening.

Her er uge 33 i stikord:

Mandag
For sent på den Du stresser dig selv og irriterer en masse mennesker ved altid at komme for sent, og du skal bruge ydmygende minutter på at undskylde hver gang. Find ud af, hvorfor du kommer for sent, og gør noget ved det. Læs hele indlægget.

Tirsdag
Sådan mediterer du Du bliver ikke god til at meditere på en dag. Du kan være helt sikker på, at der vil melde sig distraherende tanker i dit hoved til at begynde med. Det tager en måneds tid at lære det. Læs hele indlægget.

Onsdag
Dagbogen som værktøj Skriv dagbog hver dag. Det går ikke ud på at dvæle ved fortiden, men på at fastholde hvad der er værd at huske og arbejde videre på. Du må vide, hvor du er for at kunne finde ud af, hvor du vil hen. Læs hele indlægget.

Torsdag
Dryp, delmål og deadlines Del dine langtidsmål op i mindre bidder, og læg dig fast på en bestemt dato, uanset hvor stort eller lille dit mål er. Dit mål bliver ikke forpligtende, før du har givet dig selv en deadline. Deadlines holder dig til ilden. Læs hele indlægget.

Fredag
Må vi så få ro! Det er uproduktivt at have for meget fart på. Man skynder sig videre til den næste opgave og når aldrig rigtig at blive færdig med noget. Der er muligheder nok til daglig for at holde små, støj- og aktivitetsfrie pauser. Øv dig i ikke at lave noget. Læs hele indlægget.

God weekend.

Venligst
Uffe

Advarsel: dette indlæg er meget lidt konkret. Det handler nærmest om ingenting. Til gengæld er det vigtigt.

Hvis man har et ganske almindeligt arbejde, er man næsten altid ‘på’. Vi taler, mailer, læser beskeder og tænker ustandselig, og der er sjældent ro. Vi sidder ganske vist stille foran en computer, men vi har ikke et roligt øjeblik. Når vi kommer hjem, sætter vi os foran tv’et, fordi vi tror, det er afslapning, men tempoet er mindst lige så hektisk på skærmen som i det virkelige liv. Vi glemmer at bruge tid på ’ingenting’: observere, lytte og tænke efter.

Sådan som vi har indrettet vores samfund, bliver inaktivitet betragtet som dovenskab, men sandheden er, at det er uproduktivt at have for meget fart på. Man skynder sig videre til den næste opgave, og man når aldrig rigtig at blive færdig med noget. Eller man får lavet en masse, men ikke noget der betyder noget i det store regnskab.

Når vi ind imellem er tvunget til at være passive, fordi vi står i kø, sidder i lægens venteværelse eller venter på toget, bliver vi rastløse og prøver febrilsk at finde på noget, vi kan gøre for ikke at spilde tiden. Lynhurtigt finder vi mobiltelefonen eller laptoppen frem. Vi er ikke vant til ikke at foretage os noget.

Hvordan forløber din dag — på jobbet, når du har fri, inden du tager på arbejde, om aftenen? Farer du hele tiden rundt? Læser og besvarer du hele tiden beskeder eller ser de sidste nyheder? Prøver du konstant at få en masse ting fra hånden og skriver alenlange to-do-lister?

Synes du, det er den rigtige måde at bruge livet på?

Hvis ja, så held og lykke med det. Hvis du er frustreret over situationen, så brug weekenden på at øve dig i at lukke øjnene et øjeblik og lade være med at gøre noget som helst. Heller ikke noget med at spekulere på, hvad du er nødt til at gøre, eller hvad du allerede har gjort.

Der er muligheder nok til daglig for at holde små, støj- og aktivitetsfrie pauser:

• Stop med at skrive eller klikke, når du sidder ved computeren. Luk øjnene og tænk på en smuk solnedgang, eller hvad du nu forbinder med ro. Bare et øjeblik.
• Nyd stilheden, når du lægger vasketøj sammen.
• Når du sidder i sofaen og flader ud, så lad være med automatisk at tænde for fjernsynet.
• Tag aldrig din iPod eller din mobiltelefon med, når du går tur.
• Hvis du tør: luk øjnene, når du holder for rødt og prøv at tænke på ingenting — den, der holder bagved, skal nok gøre dig opmærksom på, hvornår der er grønt.

Stilhed er den bedste kur mod stress, selv i små doser. Den er oven i købet gratis.