slipforstress.dk

De fleste bruger mere tid på at anskaffe sig ting end på at skille sig af med dem, og der er ikke mange, der er klar over, hvor mange ting, de efterhånden har fået samlet sammen. Det kan være en lettere chokerende oplevelse at spørge sig selv, hvor mange ting, man egentlig bruger af alt det, man har. Man kunne også gå et skridt videre: hvor mange af dine ting betyder noget for dig eller giver dig en højere livskvalitet?

Vi har en tendens til at klamre os til materielle ting, fordi de giver os en fornemmelse af tryghed eller gør tilværelsen en smule mere bekvem. Tænk bare på, hvad der findes af køkkenredskaber. Men det holder kun et stykke tid, så har vi glemt, hvorfor vi har dem. Alligevel beholder vi dem. Vi tænker ikke på, hvor meget de i virkeligheden fylder, ikke bare i skuffer, skabe, kældre og skure. Ting tager også plads op i vores bevidsthed, og det kan være en stor befrielse at tage konsekvensen og gøre noget ved det.

Der kan være mange grunde til, at vi ikke smider overflødige ting ud. Vi har trods alt givet penge for dem, og man smider ikke penge ud ad vinduet. Vi bryder sig heller ikke om at smide et minde fra en uforglemmelig rejse ud, selv om vi nok skal huske rejsen alligevel. Eller ting, vi har fået forærende, som vi egentlig ikke bryder os om, men som vi føler os forpligtet til at beholde for ikke at såre familie, venner og bekendte. Det er også meget nemt at overbevise sig selv om, at man nok engang får brug for alt det, man ikke bruger lige i øjeblikket — det viser sig jo også altid, at man skal bruge tingene dagen efter, at man har smidt dem ud, ikke? Der er altid en undskyldning.

Men hvis vores hjem og vores personlige rum er fyldt op med ragelse, som får os til at hænge fast i fortiden, bliver der heller ikke plads til forandringer i tilværelsen. Når vi holder fast i vores ejendele, holder vi samtidig fast i vores følelsesmæssige bagage, som ikke altid kun består af positive følelser og oplevelser. Den omfatter også vrede, smerte, ærgrelse og andre negative påvirkninger, som vi ville være bedst tjent med ikke at slæbe rundt på.

Det er et stort projekt at skaffe sig af med alt overflødigt. Jeg har været i gang i nogle år, og hvornår jeg bliver færdig, ved jeg ikke, men det hjælper på det. Når du tager en beslutning om kun at have ting i dit hjem, som du virkelig har brug for eller som på en eller anden måde giver dig glæde, stiger dit energiniveau mærkbart.

Man tænker klarere, når der ikke er så meget til at distrahere, og når man vænner sig til at have et mere praktisk og midlertidigt forhold til sine ting.

Du kan begynde her.

I går crashede min computer, og jeg måtte bruge hele aftenen og det meste af natten på at lægge styresystemet ind igen. Jeg vil ikke påstå, at jeg klaskede mig på lårene af grin, men jeg overlevede, og det kunne have været meget værre.

Voksne ler i gennemsnit 15 gange om dagen. Det er ikke noget imponerende tal, når der nu er bred enighed om, at det er pragtfuldt at le, og statistikken siger, at børn ler 400 gange om dagen.

Det kan måske være svært at se komikken, når din kone er gået fra dig, kælderen står under vand, og du lige har fået fingrene i klemme i en bildør. Men du kan vælge at se det absurde i situationen. Du bestemmer selv, hvilke briller du vil se tilværelsen igennem. Derudover: uanset hvad du kommer ud for, har du som regel lært noget, som du kan bruge på et andet tidspunkt i en anden sammenhæng.

Noget helt andet er, at latter ikke bare har en positiv virkning på dit psykiske velbefindende. Det er også godt for din fysik at le. Latter griber ind i din normale vejrtrækningsrytme og forbedrer åndedrætsfunktionen, fordi du trækker vejret hyppigere, når du ler. Latter er sundt for hjertet. Den forøger blodcirkulationen og forbedrer forsyningen af ilt og næringsstoffer til hele kroppen.

En sund latter styrker dit immunforsvar og gør dig mindre modtagelig for forkølelse, influenza og bihulebetændelse, fordi koncentrationen af antistoffer i spyttet vokser, når du ler. Mængden af endorfiner (’naturens morfin’, som stimulerer lystcentret i hjernen) øges også og modvirker smerte. Jo mere du ler, jo mindre stresset bliver du.

Det er almindeligt at opfatte latter udelukkende som en spontan reaktion. Men det er faktisk muligt at bane vejen for latter. Du kan opmuntre til latter eller afvise den, du kan planlægge latter eller ignorere den, være åben over for den eller lukke af for den. Du kan indstille dig på latter.

Det er ikke for ingenting, at latterklubber er begyndt at skyde op rundt om i landet. Det kan man le ad — og gør i det mindste det, hvis du aldrig kunne drømme om at melde dig ind — men der er al mulig grund til at le mere end 15 gange om dagen, selv om du er voksen. Du kan roligt forhøje den daglige dosis til 30, 60, 120 — eller hvorfor ikke 400 gange? Du vil hurtigt mærke virkningen, både på dig selv og dine omgivelser.

Hvis det lyder for anstrengende, så begynd med at øve dig i at smile. Smil til alle, du møder, også dem du ikke kender. Et oprigtigt smil, ikke et automatisk tænd-og-sluk-smil. Smil spontant, men find frem til en passende størrelse i smil. Hvis du overdriver, vil folk bare tro, at du har en skrue løs, og du opnår kun at skræmme dem væk. Hvis du omvendt gør for lidt ud af et smil, vil der ikke blive lagt mærke til det. Send et tydeligt smil, der siger noget i retning af: ’Jeg hilser bare pænt på dig — jeg har ingen grund til at have noget imod dig, og måske ville jeg oven i købet synes om dig, hvis jeg kendte dig. Det samme må gælde for dig, så hvorfor ikke få det bedste ud af situationen?’ Prøv — det vil påvirke både dit forhold til andre mennesker og din måde at tænke på.

Hvis du er mageligt anlagt, så tænk på, at der kun skal 12 ansigtsmuskler til at frembringe et smil. Det kræver 113 at se sur ud.

Her er uge 34 i tilbageblik:

Mandag
Få 10 uger forærende Skær ned på tv-kigning og netsurfing. 12 tips, der tvinger dig væk fra skærmen. Læs hele indlægget.

Tirsdag
Har du fordomme? Ingen kan sige sig fri for at have fordomme. Hvis du kan mærke, hvonår fordømmelsesmekanismen begynder at røre på sig, er du også i stand til at suspendere den, indtil du har et mere rimeligt grundlag at dømme på. Læs hele indlægget.

Onsdag
Tøm hjernen Hvis du har for mange planer, kan det være nødvendigt at luge ud i tankerne med hård hånd. Læs hele indlægget.

Torsdag
5 effektive råd mod stress Før stressdagbog. Vær realistisk. Oplev naturen. Begræns informationsstrømmen. Hold øje med dine penge. Læs hele indlægget.

Fredag
Jeg keeeder mig … Er du forfalden til Facebook, Twitter, computerspil og elendige videoer? Find noget at engagere dig i i stedet for at slå tiden ihjel med bras. Læs hele indlægget.

Fra næste uge vender slipforstress.dk tilbage til det gamle udgivelsesmønster med et nyt indlæg 3 gange om ugen: mandag, onsdag og fredag.

God weekend.

Uffe

Utrolig mange mennesker lider af panisk angst for at kede sig, og flere og flere bruger mere og mere tid — ikke mindst fritid — på computerspil, elendige videoer, Facebook, Twitter og andre online-tjenester. Det er ikke nødvendigvis altid noget dårligt tidsfordriv, men det er et symptom.

Når man ikke har noget at tage sig til, bliver man rastløs. Derfor slår man tiden ihjel foran computeren eller tv’et, og underholdningen går hen og bliver et mål i sig selv. Man bruger ikke bare masser af tid på at flygte fra tomheden — man risikerer også, at tomheden ender med at dominere ens tilværelse.

Men man kunne også vælge at se sådan på den overskydende tid, at godt nok har man ikke noget at foretage sig, men somme tider er det fint at tage den med ro og måske bare gå en tur i skoven eller ligge i solen et par timer og fundere over livet og døden eller tænke på ingenting. Man behøver ikke være i gang med noget 24 timer i døgnet.

Jeg skal spare dig for det store, moralske opstød. Du behøver ikke at droppe enhver form for underholdning og vie dit liv til kontemplation eller en højere sags tjeneste. Men i stedet for at slå tiden ihjel med bras, kunne du overveje et eller andet at engagere dig i, hvis du ikke er til naturvandringer eller inaktivitet. Mulighederne er utallige, men her et par forslag, der ligger lige for:

• Det er ubeskriveligt motiverende at træne sin krop. Du er nødt til at være koncentreret og vedholdende, hvad enten du vil være en hurtigere løber, en bedre fodboldspiller eller bare godt kunne tænke dig lidt mere maskuline overarme. Som regel vil det også have en positiv indflydelse på dine kostvaner, fordi sund kost gør det lettere at nå dine mål. Jeg taler ikke om elitesport — bare et beskedent mål.
• Som emigreret bybo har jeg på et sent tidspunkt fået øjnene op for glæden ved havearbejde. Selv om man er begynder, kan det aldrig gå helt galt. Det kan også være hårdt arbejde, men det er en stor tilfredsstillelse at se noget, man selv har sat i værk, blive til noget. Det har andre skrevet meget længere og mere begavet om, så lad mig stoppe her.
• Husholdning er en stærkt undervurderet disciplin. Det kan måske være svært at se det sjove i at gøre rent og støvsuge, men der skal jo også slås søm i, sættes hylder op og byttes rundt på lamper. Bilens røgt og pleje falder afgjort ind under husholdning! Det er ikke dårligt at bo rent og praktisk, og man kan prale af, at det er ens eget værk.
• Venskaber skal dyrkes for at holde. Skulle man være lidt poetisk, kan det sammenlignes med havearbejde: blomster, der ikke bliver vandet, går ud. Varige venskaber kræver tid og vilje til at involvere sig, og du kan ikke undvære dem.

Fortsæt selv listen. Man kan sagtens kede sig, selv om man har et mål, men har man bare har én ting, som man synes er værd at beskæftige sig med, og som fylder noget i ens liv, kan den syntetiske underholdning ikke konkurrere.

1. Før stressdagbog
Anskaf dig et kladdehæfte og notér for hver dag, hvilke tegn på stress du mærker morgen, formiddag, eftermiddag og aften. Tænk over, hvad du foretog dig, og hvad der skete lige inden, du begyndte at føle dig stresset. Skriv det ned, så snart du mærker faresignalerne. Skriv også ned, hvornår du føler dig afslappet. Fortsæt med at gøre notater, indtil der tegner sig et mønster, du kan bruge konstruktivt.

2. Vær realistisk
Tag dine egne mål op til overvejelse, hvis du er stresset over mængden af dine arbejdsopgaver. Det er o.k. at sætte overliggeren højt, men lad være med at lukke øjnene fuldstændig for virkeligheden. Med andre ord: pas på, at du ikke halser bagefter dine ambitioner på bekostning af dit helbred.

3. Oplev naturen
Det er ikke nødvendigt at vende civilisationen ryggen for at undgå stress, men er du stresset, vil du have glæde af at være mere opmærksom på den natur, du trods alt er omgivet af og påskønne den mere, end du sandsynligvis er vant til. Opsøg naturen. Brug din have, hvis du har én.

4. Begræns informationsstrømmen
Vær kræsen over for alt, hvad du får ind ad brevsprækken. Tag stilling til, hvad der er vigtigt, og lad være med at bekymre dig om resten. Hvis du stadig har en halv meter høj bunke tilbage på skrivebordet, er fremgangsmåden:

• Sortér efter emne
• Læg alt i mapper, eller sæt det i ringbind

5. Hold øje med dine penge
Stil dig selv tre spørgsmål, og svar ærligt:

• Hvor meget tjener du?
• Hvor store er dine faste udgifter?
• Hvor meget skylder du væk?

Når du kender diagnosen, har du mulighed for at tage stilling til, hvad der skal gøres, hvis din økonomi fejler noget alvorligt. Indlysende? Ja, men gør du det?