For moderne mennesker i denne del af verden er inaktivitet noget af det mest provokerende og enerverende, man kan udsætte dem for. Hvis du også har det sådan, er her et begynderkursus kvit og frit (tak til WikiHow):

• Planlæg, hvornår du ikke vil lave noget
  Ligegyldigt om det er en time, en dag, en uge, en måned eller et år, så aflys alle dine aftaler i det tidsrum, du har bestemt, at det skal være. Du kan passende vælge den kedeligste uge eller dag, du kan komme i tanker om
• Giv dine omgivelser besked om planen
  Du kan sige det, som det er: at du har tænkt dig ikke at lave noget på dét og dét tidspunkt og vil derfor ikke kontaktes. Hvis du ikke orker at forklare dig, så sig, at du har travlt med et eller andet og ikke kan træffes i det pågældende tidsrum, og du kun vil forstyrres, hvis det gælder liv eller død.
• Find et sted, hvor der er fred og ro
  Det skal være et sted, der ikke indirekte stiller krav til, hvad du skal foretage dig. Altså ikke dit kontor eller arbejdsværelse, men gerne dit soveværelse, et hemmeligt hjørne i haven, en park eller en strand.
• Sæt en alarm til at ringe, når dit ‘frikvarter’ er forbi
  Så behøver du ikke hele tiden kontrollere, hvor meget tid, du har tilbage og ødelægge oplevelsen ved at tælle minutterne.
• Afbryd forbindelsen til omverdenen
  Hiv stikket ud, sluk mobiltelefonen, iPod’en, computeren, radioen, fjernsynet osv. De vil bare forhindre dig i at nyde stilheden og inaktiviteten fuldt ud.
• Sid lige så stille for dig selv
  Føl vinden i ansigtet (eller solen, hvis der er sådan én), mærk den stol, du sidder i. Lyt til suset i træerne, fuglenes lyde, bølgebruset, eller hvad det kan være. Lad være med at falde for fristelsen til at tænde for tv’et, lytte til musik, skrive noter til dig selv, hente noget i køleskabet eller gøre noget som helst andet. Det eneste, der er tilladt, er at gå på toilettet, hvis det ikke kan være anderledes.
• Lær at tømme hjernen
  Lad være med at tænke på arbejde, problemer, familie osv. ved simpelt hen at give slip. På den måde tillader du både kroppen og hovedet ikke at foretage sig noget. Det er faktisk ikke særlig nemt helt at slå hovedet fra (buddistmunke vier hele deres liv til at gøre sig fri af tanker), men jo mere du øver dig, jo bedre bliver du til det.

God weekend.

Jeg sidder med dagens avis — en temmelig nedslående oplevelse: forsiden har fire store overskrifter, og de er alle sammen negativt formuleret eller dækker over negative hændelser. Desværre er det ikke noget enkeltstående tilfælde. Nyhedsmedierne er sprængfyldt med negative budskaber, og undersøgelser viser, at 90 procent af alle de informationer, vi modtager, er negative. Det kan ikke undgå at påvirke os. Når vi dagligt hører om bandekrige og brutale overfald, begynder vi at blive mistroiske og tør knapt nok færdes på gaden, og slet ikke efter mørkets frembrud. Vi begynder ubevidst at tro, at mennesker, vi møder, er ude efter os, og at vi ikke kan stole på nogen.

Forskere har fundet ud af, at fra vi bliver født til vi er tolv år, hører vi 17 ‘nej’er’ for hver gang, vi hører ét ‘ja’. Vi registrerer negative oplevelser 11 gange lettere end positive oplevelser, og vi husker det, der er gået dårligt, 11 gange længere end det, der er gået godt. Fordi vi er blevet opdraget til alt fokusere på folks fejl og fejltagelser i stedet for at fokusere på deres kvaliteter.

Hjernen er blevet overmøbleret med negative indtryk gennem hele livet, og det første skridt på vejen til at ændre det, er at blive klar over det.

Alle mennesker ser ikke optimistisk eller pessimistisk på den samme ting. Vi ser ikke optimistisk eller pessimistisk på den samme situation. Det er med andre ord ikke tingene eller situationerne i sig selv, der er afgørende for, om vi ser positivt eller negativt på dem. Hvis det var sådan, ville alle mennesker reagere ens på de samme omstændigheder. Men vi reagerer forskelligt.

Du synes for eksempel, at regnvejr er pragtfuldt, for så går din græsplæne ikke ud, og du er oven i købet fri for at vande den selv. Din nabo hader regnvejr! Ikke nok med, at han selv bliver våd, det gør hans græsplæne også. Og så bliver han nødt til at slå den en ekstra gang, og han kan ikke fordrage at slå græs!

Det er den samme omstændighed, der er tale om: regnvejr. Men den opleves forskelligt fra person til person, fordi det er dine tanker, der skaber din virkelighed — ikke omvendt!

Alt, hvad du oplever i denne verden, er resultatet af dit fokus. Du ser ikke verden, som den er. Du ser den, som du får banket ind i hovedet, at den er, og som du til sidst bilder dig ind, at den er.

Hvis du dag ud og dag ind får at vide, at verden er rød eller orange, kan det være svært at få øje på, at den også kan være grøn. Hvis du hele tiden bliver belært om, at livet er en jammerdal fyldt med elendighed, blod, død, overfald og miljøkatastrofer, som du kan læse det hver dag i avisen, ender det med at blive en vane at tænke negativt.

Men uanset hvilken situation, du befinder dig i, kan du ændre den ved at ændre dit fokus. En filminstruktør kan forvandle en scene totalt og opnå nøjagtig den virkning, han vil, ved at ændre på kameravinkler, belysning og lyd. Du kan lære at kontrollere din tankegang og dermed din virkelighed på samme måde. Du lever i den verden, du selv vælger at leve i, og du bestemmer selv, om regnvejret er værd at brokke sig over eller ej.

Hvis du brækker benet, og du meget mod din vilje må blive hjemme fra fodbold, så fryd dig over, at du kan få indhentet alt det, du er bagud med at læse. Selv om du for tredje måned i træk for besked fra banken om, at din konto er overtrukket, kan du betragte det som en udfordring at få overtrækket under kontrol. Og hvis naboen er stukket af med din kone, behøver din verden ikke at styrte i grus af den grund. Du kan overbevise dig selv om, at det bliver en smal sag at finde en anden at forelske sig i.

Kort sagt, hvis du vænner dig til at koncentrere dig om fordelen ved situationen, lukker du samtidig luften ud af dine problemer. Problemer er ikke problemer, hvis du ikke tænker på dem som problemer.

Begynd her.

Positiv tænkning er altid et kontroversielt emne, selv om det gang på gang har vist sig, at man opnår langt bedre resultater ved at tænke positivt frem for at tænke negativt.

Hvordan kan det så være, at veluddannede og højt begavede mennesker som regel forfalder til negativ tænkning?

Den amerikanske marketingguru Seth Godin stillede for nylig spørgsmålet på sin blog og forsøgte selv at svare. Hans teori gik ud på, at det simpelt hen føles rart at tænke negativt. Vi tror, det virker, fordi negativ tænkning opfattes som realistisk. Negativ tænkning kan bruges som skjold og dække over vores blufærdighed, og negativ tænkning sænker forventningerne. På mange måder er negativ tænkning også mere underholdende, det er nemmere at tænke negativt end positivt, og det er langt mere accepteret.

Men som sagt lønner det sig at tænke positivt, selv om det kræver noget mere. Optimister klarer sig bedre i alle livets forhold: i skolen, på jobbet, i kærlighed, i sport. De har et bedre helbred, er mindre stressede, de bliver hurtigere raske og lever længere. Jo oftere, du fokuserer positivt, jo oftere vil du have fornemmelsen at, at du befinder dig det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Det kræver øvelse, men det kan give dit liv en helt ny dimension at begynde at tænke positivt.

Det, du lærer, flytter fra bevidstheden ned i underbevidstheden. Positiv tænkning kan læres på samme måde. Begynd at koncentrere dig om det, der får dig til at føle dig godt tilpas i stedet for at tænke på alt det, der trækker dig ned. Det gælder om at fylde hjernen op med positive tanker, som du ikke er vant til at tænke, indtil hjernen bliver så fortrolig med dem, at den begynder at tænke dem helt automatisk. Jo mere solidt dit fundament af positive tanker er, jo vanskeligere er det at underminere det med negative tanker.

Første gang du spiller violin, kører bil, slår et søm i, lapper cykel eller danser quickstep, er du famlende og usikker. Den eneste måde at blive god til det på er ved at gøre det tilstrækkelig mange gange. På samme måde med positiv tænkning.

Her er to øvelser til en start:

7-dageskuren
I syv dage i træk er det strengt forbudt at dvæle så meget som et sekund ved en negativ tanke. Du kan ikke undgå at få negative påvirkninger udefra, for du taler hele tiden med nogen, læser avis eller tænder for tv’et, og straks har du balladen. Men uanset om en negativ tanke skyldes påvirkninger udefra, eller om du selv har fået den, må du ikke dvæle ved den. Så snart du bliver opmærksom på en negativ tanke i dit hoved, skal du erstatte den med en positiv. Det er praktisk umuligt at tænke mere end én tanke ad gangen. Den positive tanke skubber den negative væk. Hver gang du skal til at ærgre dig over en person eller noget, du har været ude for, så tænk på en person, du sætter pris på, eller noget godt, du har oplevet. Øvelsen er effektiv og uhyggeligt afslørende. Du vil opdage, hvor let det er at plumpe i og begynde at tænke negativt.

Giv dig selv en 7-dageskur med jævne mellemrum. Du bliver bedre til at tænke positivt, jo mere du øver dig.

5 positive ting
Gør det til en vane hver aften, inden du går i seng, at skrive fem positive ting ned, som du har oplevet i løbet af dagen — fem ting, der har gjort dig glad. Dagens hitliste, om du vil. Hvad er lykkedes for dig? Hvem har rost dig? Hvem har hjulpet dig? Hvilke oplevelser har du haft, som er værd at huske på?. En smuk solnedgang eller en interessant samtale? Nogen, der har smilet til dig? Måske har du bare fået verdens bedste kanelsnegl til kaffen, eller regningen fra Bennys Auto blev mindre, end du havde regnet med. Skriv det ned, hvis det er positivt. Lyder det naivt og latterligt? Gør det alligevel. Det virker, og det løber hurtigt op: på 10 dage har du 50 ting, du kan glæde dig over.

Og der er ingen, der siger, at du skal fortælle nogen, at du gør det.

Hvis der er noget, vi er ømme om i denne del af verden, er det vores tid. Det er der en omfattende industri af kalendere og time managere, der lever højt på. Nogle af systemerne er som regel glimrende i deres grundform, men man kan ikke basere en forretning på engangssalg, så der må hele tiden tilføjelser til. Systemerne vokser ud af proportion, og resultatet bliver, at planlægningen af, hvordan vi bruger tiden, tager overhånd og bliver et mål i sig selv. Den tid, planlægningen tager, kunne i stedet have været brugt til noget produktivt.

David Allens planlægningssystem Getting Things Done er formentlig det mest omtalte af alle planlægningssystemer (p.t. giver det 109 millioner opslag på Google), men samtidig er det så omfattende, at det er et helt studium i sig selv at sætte sig ind i det og lære at beherske det. Jeg anskaffede mig for nogle år siden David Allens bog, og på mig virkede systemet så overvældende, at jeg lagde bogen fra mig, inden jeg var halvt igennem. Jeg er overbevist om, at jo enklere et system er, jo større er chancen for, at man kommer til at bruge det.

Det system, jeg bruger, består at et stykke papir og en blyant. Det har ikke noget navn, men jeg faldt i sin tid tilfældigt over det i Rient Ritskes og Merel Hoitingas bog Endorfiner:

Lav hver morgen en liste med alle dagens opgaver, og sæt en streg ud for hver opgave. Jo færre opgaver, jo bedre, og helst ikke er mere end 5-10 stykker.

Når du har udført en opgave, sætter du et kryds over stregen, så den bliver til en stjerne. Jo flere stjerner, jo større motivation.

Du sætter en cirkel om stregen ud for de opgaver, du eventuelt ikke når. Det betyder, at opgaven går videre til næste dags plan (eller hvornår det nu passer).

Hvis det viser sig, at det af en eller anden grund alligevel ikke er nødvendigt at udføre opgaven, sætter du to skråstreger gennem planstregen.

Systemet giver et hurtigt overblik over alt det, du har gjort, vil og skal gøre — og hver stjerne giver selvtillid, hvad enten den dækker over støvsugning, motion eller en millionkontrakt.

Bruger du et system til at planlægge din tid? Hvilket?

Hvad man opnår, afhænger af hvilke mål man sætter sig. Hvis man lader være med at sætte sig mål, risikerer man at ende som en menneskelig trillebør, andre kan køre rundt med og stille, hvor de vil. Så bliver det ens forældre, kone, børn eller chef, der bestemmer, hvordan ens tilværelse skal forme sig. Man har med andre ord valget mellem at spille hovedrollen i sit eget liv eller birollen i andres.

Der er almindelig enighed om, at der er fem betingelser, der skal være opfyldt, hvis man vil gøre sig håb om at nå sine mål:

• Man må definere sine mål præcist. Der er ingen, der går i gang med at bygge et hus, før de har lavet en tegning (jo, det er der, men det går aldrig godt).
• Målet skal være måleligt. Hjernen kan ikke forholde sig til vage udtryk som ’lidt’, ’meget’, eller ’mere’. De giver ikke underbevidstheden noget at arbejde med, og man kommer aldrig i gang. Et mål uden et resultat, der kan måles, er ikke andet end en ønskedrøm. Man kan ikke få 1½ kilo lykke og 3 meter sundhed – men man kan få et andet job, løbe 15 kilometer på en time eller slå 100 kraftspring. Det er nødvendigt at tænke i højde, vægt, kroner, meter, timer osv., hvis man vil gøre sig håb om at nå sine mål. Hvis du vil tabe dig, så bestem dig for nøjagtig hvor mange kilo, du vil tabe, eller hvor mange centimeter dit livmål skal være. Hvis du vil begynde at spare op, hvor meget vil du så helt præcist lægge til side om måneden? Sæt tal på.
• Dine mål skal betyde noget for dig. Hvis du er ligeglad med, om du når dit mål, kan du ikke stampe det nødvendige engagement op af jorden. Et mål skal være noget, der får dig til at springe ud af sengen om morgenen og giver dig energi og inspiration til resten af dagen, fordi det er vigtigt for dig. Som regel vil man sætte sit helbred, sin familie og sin fremtid højt. Et mål skal ændre tilværelsen mærkbart på en eller anden måde, gøre dig sundere, friere, gladere, klogere. Find alle de grunde, du kan. Jo flere du har, jo større er chancen for at nå målet.
• Det er afgørende, at der er overensstemmelse mellem ens mål og ens moralske standarder — konflikt mellem mål og værdier er den mest almindelige årsag til at give op undervejs. Er du medlem af Indre Mission, gør du det urimelig svært for dig selv, hvis du går efter direktørposten i Carlsberg.
• Giv dig selv en deadline. Hvis man ved, hvornår man skal være færdig med noget, arbejder man mere fokuseret og prioriterer bedre. Har man ikke en konkret deadline, er der alt for mange fristelser, der distraherer og afsporer. Mere om deadlines her.

Lige så vigtigt som det er at sætte sig mål, er det at tage dem op til overvejelse med passende mellemrum. Lad være med at stirre dig blind på dine mål. Vi lever i en tid, hvor tingene ændrer sig fra det ene øjeblik til det andet. Gennemgå fx dine mål en gang om ugen — brug en halv time på det hver søndag eller en anden dag, hvor du har tid — og ret målene ind. Eller sæt dig nogle helt andre mål, hvis det viser sig at være hensigtsmæssigt, fordi situationen har ændret sig. Du har ikke noget ud af at komme op på øverste trin af stigen, hvis du har stillet den op ad den forkerte mur.

De fleste bruger mere tid på at anskaffe sig ting end på at skille sig af med dem, og der er ikke mange, der er klar over, hvor mange ting, de efterhånden har fået samlet sammen. Det kan være en lettere chokerende oplevelse at spørge sig selv, hvor mange ting, man egentlig bruger af alt det, man har. Man kunne også gå et skridt videre: hvor mange af dine ting betyder noget for dig eller giver dig en højere livskvalitet?

Vi har en tendens til at klamre os til materielle ting, fordi de giver os en fornemmelse af tryghed eller gør tilværelsen en smule mere bekvem. Tænk bare på, hvad der findes af køkkenredskaber. Men det holder kun et stykke tid, så har vi glemt, hvorfor vi har dem. Alligevel beholder vi dem. Vi tænker ikke på, hvor meget de i virkeligheden fylder, ikke bare i skuffer, skabe, kældre og skure. Ting tager også plads op i vores bevidsthed, og det kan være en stor befrielse at tage konsekvensen og gøre noget ved det.

Der kan være mange grunde til, at vi ikke smider overflødige ting ud. Vi har trods alt givet penge for dem, og man smider ikke penge ud ad vinduet. Vi bryder sig heller ikke om at smide et minde fra en uforglemmelig rejse ud, selv om vi nok skal huske rejsen alligevel. Eller ting, vi har fået forærende, som vi egentlig ikke bryder os om, men som vi føler os forpligtet til at beholde for ikke at såre familie, venner og bekendte. Det er også meget nemt at overbevise sig selv om, at man nok engang får brug for alt det, man ikke bruger lige i øjeblikket — det viser sig jo også altid, at man skal bruge tingene dagen efter, at man har smidt dem ud, ikke? Der er altid en undskyldning.

Men hvis vores hjem og vores personlige rum er fyldt op med ragelse, som får os til at hænge fast i fortiden, bliver der heller ikke plads til forandringer i tilværelsen. Når vi holder fast i vores ejendele, holder vi samtidig fast i vores følelsesmæssige bagage, som ikke altid kun består af positive følelser og oplevelser. Den omfatter også vrede, smerte, ærgrelse og andre negative påvirkninger, som vi ville være bedst tjent med ikke at slæbe rundt på.

Det er et stort projekt at skaffe sig af med alt overflødigt. Jeg har været i gang i nogle år, og hvornår jeg bliver færdig, ved jeg ikke, men det hjælper på det. Når du tager en beslutning om kun at have ting i dit hjem, som du virkelig har brug for eller som på en eller anden måde giver dig glæde, stiger dit energiniveau mærkbart.

Man tænker klarere, når der ikke er så meget til at distrahere, og når man vænner sig til at have et mere praktisk og midlertidigt forhold til sine ting.

Du kan begynde her.

I går crashede min computer, og jeg måtte bruge hele aftenen og det meste af natten på at lægge styresystemet ind igen. Jeg vil ikke påstå, at jeg klaskede mig på lårene af grin, men jeg overlevede, og det kunne have været meget værre.

Voksne ler i gennemsnit 15 gange om dagen. Det er ikke noget imponerende tal, når der nu er bred enighed om, at det er pragtfuldt at le, og statistikken siger, at børn ler 400 gange om dagen.

Det kan måske være svært at se komikken, når din kone er gået fra dig, kælderen står under vand, og du lige har fået fingrene i klemme i en bildør. Men du kan vælge at se det absurde i situationen. Du bestemmer selv, hvilke briller du vil se tilværelsen igennem. Derudover: uanset hvad du kommer ud for, har du som regel lært noget, som du kan bruge på et andet tidspunkt i en anden sammenhæng.

Noget helt andet er, at latter ikke bare har en positiv virkning på dit psykiske velbefindende. Det er også godt for din fysik at le. Latter griber ind i din normale vejrtrækningsrytme og forbedrer åndedrætsfunktionen, fordi du trækker vejret hyppigere, når du ler. Latter er sundt for hjertet. Den forøger blodcirkulationen og forbedrer forsyningen af ilt og næringsstoffer til hele kroppen.

En sund latter styrker dit immunforsvar og gør dig mindre modtagelig for forkølelse, influenza og bihulebetændelse, fordi koncentrationen af antistoffer i spyttet vokser, når du ler. Mængden af endorfiner (’naturens morfin’, som stimulerer lystcentret i hjernen) øges også og modvirker smerte. Jo mere du ler, jo mindre stresset bliver du.

Det er almindeligt at opfatte latter udelukkende som en spontan reaktion. Men det er faktisk muligt at bane vejen for latter. Du kan opmuntre til latter eller afvise den, du kan planlægge latter eller ignorere den, være åben over for den eller lukke af for den. Du kan indstille dig på latter.

Det er ikke for ingenting, at latterklubber er begyndt at skyde op rundt om i landet. Det kan man le ad — og gør i det mindste det, hvis du aldrig kunne drømme om at melde dig ind — men der er al mulig grund til at le mere end 15 gange om dagen, selv om du er voksen. Du kan roligt forhøje den daglige dosis til 30, 60, 120 — eller hvorfor ikke 400 gange? Du vil hurtigt mærke virkningen, både på dig selv og dine omgivelser.

Hvis det lyder for anstrengende, så begynd med at øve dig i at smile. Smil til alle, du møder, også dem du ikke kender. Et oprigtigt smil, ikke et automatisk tænd-og-sluk-smil. Smil spontant, men find frem til en passende størrelse i smil. Hvis du overdriver, vil folk bare tro, at du har en skrue løs, og du opnår kun at skræmme dem væk. Hvis du omvendt gør for lidt ud af et smil, vil der ikke blive lagt mærke til det. Send et tydeligt smil, der siger noget i retning af: ’Jeg hilser bare pænt på dig — jeg har ingen grund til at have noget imod dig, og måske ville jeg oven i købet synes om dig, hvis jeg kendte dig. Det samme må gælde for dig, så hvorfor ikke få det bedste ud af situationen?’ Prøv — det vil påvirke både dit forhold til andre mennesker og din måde at tænke på.

Hvis du er mageligt anlagt, så tænk på, at der kun skal 12 ansigtsmuskler til at frembringe et smil. Det kræver 113 at se sur ud.

Mandag
Få 10 uger forærende Skær ned på tv-kigning og netsurfing. 12 tips, der tvinger dig væk fra skærmen. Læs hele indlægget.

Tirsdag
Har du fordomme? Ingen kan sige sig fri for at have fordomme. Hvis du kan mærke, hvonår fordømmelsesmekanismen begynder at røre på sig, er du også i stand til at suspendere den, indtil du har et mere rimeligt grundlag at dømme på. Læs hele indlægget.

Onsdag
Tøm hjernen Hvis du har for mange planer, kan det være nødvendigt at luge ud i tankerne med hård hånd. Læs hele indlægget.

Torsdag
5 effektive råd mod stress Før stressdagbog. Vær realistisk. Oplev naturen. Begræns informationsstrømmen. Hold øje med dine penge. Læs hele indlægget.

Fredag
Jeg keeeder mig … Er du forfalden til Facebook, Twitter, computerspil og elendige videoer? Find noget at engagere dig i i stedet for at slå tiden ihjel med bras. Læs hele indlægget.

Fra næste uge vender slipforstress.dk tilbage til det gamle udgivelsesmønster med et nyt indlæg 3 gange om ugen: mandag, onsdag og fredag.

God weekend.

Uffe

Utrolig mange mennesker lider af panisk angst for at kede sig, og flere og flere bruger mere og mere tid — ikke mindst fritid — på computerspil, elendige videoer, Facebook, Twitter og andre online-tjenester. Det er ikke nødvendigvis altid noget dårligt tidsfordriv, men det er et symptom.

Når man ikke har noget at tage sig til, bliver man rastløs. Derfor slår man tiden ihjel foran computeren eller tv’et, og underholdningen går hen og bliver et mål i sig selv. Man bruger ikke bare masser af tid på at flygte fra tomheden — man risikerer også, at tomheden ender med at dominere ens tilværelse.

Men man kunne også vælge at se sådan på den overskydende tid, at godt nok har man ikke noget at foretage sig, men somme tider er det fint at tage den med ro og måske bare gå en tur i skoven eller ligge i solen et par timer og fundere over livet og døden eller tænke på ingenting. Man behøver ikke være i gang med noget 24 timer i døgnet.

Jeg skal spare dig for det store, moralske opstød. Du behøver ikke at droppe enhver form for underholdning og vie dit liv til kontemplation eller en højere sags tjeneste. Men i stedet for at slå tiden ihjel med bras, kunne du overveje et eller andet at engagere dig i, hvis du ikke er til naturvandringer eller inaktivitet. Mulighederne er utallige, men her et par forslag, der ligger lige for:

• Det er ubeskriveligt motiverende at træne sin krop. Du er nødt til at være koncentreret og vedholdende, hvad enten du vil være en hurtigere løber, en bedre fodboldspiller eller bare godt kunne tænke dig lidt mere maskuline overarme. Som regel vil det også have en positiv indflydelse på dine kostvaner, fordi sund kost gør det lettere at nå dine mål. Jeg taler ikke om elitesport — bare et beskedent mål.
• Som emigreret bybo har jeg på et sent tidspunkt fået øjnene op for glæden ved havearbejde. Selv om man er begynder, kan det aldrig gå helt galt. Det kan også være hårdt arbejde, men det er en stor tilfredsstillelse at se noget, man selv har sat i værk, blive til noget. Det har andre skrevet meget længere og mere begavet om, så lad mig stoppe her.
• Husholdning er en stærkt undervurderet disciplin. Det kan måske være svært at se det sjove i at gøre rent og støvsuge, men der skal jo også slås søm i, sættes hylder op og byttes rundt på lamper. Bilens røgt og pleje falder afgjort ind under husholdning! Det er ikke dårligt at bo rent og praktisk, og man kan prale af, at det er ens eget værk.
• Venskaber skal dyrkes for at holde. Skulle man være lidt poetisk, kan det sammenlignes med havearbejde: blomster, der ikke bliver vandet, går ud. Varige venskaber kræver tid og vilje til at involvere sig, og du kan ikke undvære dem.

Fortsæt selv listen. Man kan sagtens kede sig, selv om man har et mål, men har man bare har én ting, som man synes er værd at beskæftige sig med, og som fylder noget i ens liv, kan den syntetiske underholdning ikke konkurrere.

1. Før stressdagbog
Anskaf dig et kladdehæfte og notér for hver dag, hvilke tegn på stress du mærker morgen, formiddag, eftermiddag og aften. Tænk over, hvad du foretog dig, og hvad der skete lige inden, du begyndte at føle dig stresset. Skriv det ned, så snart du mærker faresignalerne. Skriv også ned, hvornår du føler dig afslappet. Fortsæt med at gøre notater, indtil der tegner sig et mønster, du kan bruge konstruktivt.

2. Vær realistisk
Tag dine egne mål op til overvejelse, hvis du er stresset over mængden af dine arbejdsopgaver. Det er o.k. at sætte overliggeren højt, men lad være med at lukke øjnene fuldstændig for virkeligheden. Med andre ord: pas på, at du ikke halser bagefter dine ambitioner på bekostning af dit helbred.

3. Oplev naturen
Det er ikke nødvendigt at vende civilisationen ryggen for at undgå stress, men er du stresset, vil du have glæde af at være mere opmærksom på den natur, du trods alt er omgivet af og påskønne den mere, end du sandsynligvis er vant til. Opsøg naturen. Brug din have, hvis du har én.

4. Begræns informationsstrømmen
Vær kræsen over for alt, hvad du får ind ad brevsprækken. Tag stilling til, hvad der er vigtigt, og lad være med at bekymre dig om resten. Hvis du stadig har en halv meter høj bunke tilbage på skrivebordet, er fremgangsmåden:

• Sortér efter emne
• Læg alt i mapper, eller sæt det i ringbind

5. Hold øje med dine penge
Stil dig selv tre spørgsmål, og svar ærligt:

• Hvor meget tjener du?
• Hvor store er dine faste udgifter?
• Hvor meget skylder du væk?

Når du kender diagnosen, har du mulighed for at tage stilling til, hvad der skal gøres, hvis din økonomi fejler noget alvorligt. Indlysende? Ja, men gør du det?