Hvis der er noget, vi er ømme om i denne del af verden, er det vores tid. Det er der en omfattende industri af kalendere og time managere, der lever højt på. Nogle af systemerne er som regel glimrende i deres grundform, men man kan ikke basere en forretning på engangssalg, så der må hele tiden tilføjelser til. Systemerne vokser ud af proportion, og resultatet bliver, at planlægningen af, hvordan vi bruger tiden, tager overhånd og bliver et mål i sig selv. Den tid, planlægningen tager, kunne i stedet have været brugt til noget produktivt.

David Allens planlægningssystem Getting Things Done er formentlig det mest omtalte af alle planlægningssystemer (p.t. giver det 109 millioner opslag på Google), men samtidig er det så omfattende, at det er et helt studium i sig selv at sætte sig ind i det og lære at beherske det. Jeg anskaffede mig for nogle år siden David Allens bog, og på mig virkede systemet så overvældende, at jeg lagde bogen fra mig, inden jeg var halvt igennem. Jeg er overbevist om, at jo enklere et system er, jo større er chancen for, at man kommer til at bruge det.

Det system, jeg bruger, består at et stykke papir og en blyant. Det har ikke noget navn, men jeg faldt i sin tid tilfældigt over det i Rient Ritskes og Merel Hoitingas bog Endorfiner:

Lav hver morgen en liste med alle dagens opgaver, og sæt en streg ud for hver opgave. Jo færre opgaver, jo bedre, og helst ikke er mere end 5-10 stykker.

Når du har udført en opgave, sætter du et kryds over stregen, så den bliver til en stjerne. Jo flere stjerner, jo større motivation.

Du sætter en cirkel om stregen ud for de opgaver, du eventuelt ikke når. Det betyder, at opgaven går videre til næste dags plan (eller hvornår det nu passer).

Hvis det viser sig, at det af en eller anden grund alligevel ikke er nødvendigt at udføre opgaven, sætter du to skråstreger gennem planstregen.

Systemet giver et hurtigt overblik over alt det, du har gjort, vil og skal gøre — og hver stjerne giver selvtillid, hvad enten den dækker over støvsugning, motion eller en millionkontrakt.

Bruger du et system til at planlægge din tid? Hvilket?

Utrolig mange mennesker lider af panisk angst for at kede sig, og flere og flere bruger mere og mere tid — ikke mindst fritid — på computerspil, elendige videoer, Facebook, Twitter og andre online-tjenester. Det er ikke nødvendigvis altid noget dårligt tidsfordriv, men det er et symptom.

Når man ikke har noget at tage sig til, bliver man rastløs. Derfor slår man tiden ihjel foran computeren eller tv’et, og underholdningen går hen og bliver et mål i sig selv. Man bruger ikke bare masser af tid på at flygte fra tomheden — man risikerer også, at tomheden ender med at dominere ens tilværelse.

Men man kunne også vælge at se sådan på den overskydende tid, at godt nok har man ikke noget at foretage sig, men somme tider er det fint at tage den med ro og måske bare gå en tur i skoven eller ligge i solen et par timer og fundere over livet og døden eller tænke på ingenting. Man behøver ikke være i gang med noget 24 timer i døgnet.

Jeg skal spare dig for det store, moralske opstød. Du behøver ikke at droppe enhver form for underholdning og vie dit liv til kontemplation eller en højere sags tjeneste. Men i stedet for at slå tiden ihjel med bras, kunne du overveje et eller andet at engagere dig i, hvis du ikke er til naturvandringer eller inaktivitet. Mulighederne er utallige, men her et par forslag, der ligger lige for:

• Det er ubeskriveligt motiverende at træne sin krop. Du er nødt til at være koncentreret og vedholdende, hvad enten du vil være en hurtigere løber, en bedre fodboldspiller eller bare godt kunne tænke dig lidt mere maskuline overarme. Som regel vil det også have en positiv indflydelse på dine kostvaner, fordi sund kost gør det lettere at nå dine mål. Jeg taler ikke om elitesport — bare et beskedent mål.
• Som emigreret bybo har jeg på et sent tidspunkt fået øjnene op for glæden ved havearbejde. Selv om man er begynder, kan det aldrig gå helt galt. Det kan også være hårdt arbejde, men det er en stor tilfredsstillelse at se noget, man selv har sat i værk, blive til noget. Det har andre skrevet meget længere og mere begavet om, så lad mig stoppe her.
• Husholdning er en stærkt undervurderet disciplin. Det kan måske være svært at se det sjove i at gøre rent og støvsuge, men der skal jo også slås søm i, sættes hylder op og byttes rundt på lamper. Bilens røgt og pleje falder afgjort ind under husholdning! Det er ikke dårligt at bo rent og praktisk, og man kan prale af, at det er ens eget værk.
• Venskaber skal dyrkes for at holde. Skulle man være lidt poetisk, kan det sammenlignes med havearbejde: blomster, der ikke bliver vandet, går ud. Varige venskaber kræver tid og vilje til at involvere sig, og du kan ikke undvære dem.

Fortsæt selv listen. Man kan sagtens kede sig, selv om man har et mål, men har man bare har én ting, som man synes er værd at beskæftige sig med, og som fylder noget i ens liv, kan den syntetiske underholdning ikke konkurrere.

Man skaffer sig overblik over sine opgaver ved at prioritere, og nogle af af dem kan man skaffe sig af med ved samme lejlighed. Men hvis man har for mange planer i hovedet, kan det være, at man må ty til mere radikale metoder og simpelt hen luge ud i sine tanker med hård hånd. Det vil sige droppe noget af alt det, man havde tænkt sig at gøre ‘engang’ eller ‘måske’, og som man alligevel aldrig får gjort.

Det gælder med andre ord om at se virkeligheden i øjnene. Skriv alle de planer ned, du går og tumler med, ligegyldigt hvor store, små eller trivielle, de er. Tøm hjernen. Brug en uges tid på det — jo længere listen er, jo bedre.

• Tag en speedmarker og streg tre fjerdedele af din liste ud: de ting, der med en til vished grænsende sandsynlighed aldrig bliver til noget. Det er usundt at beholde dem på listen af mange grunde. De giver dig dårlig samvittighed. De koster dig tid hver gang, du tænker på dem. De tapper dig for energi. De fjerner din opmærksomhed fra noget, du kunne gøre i stedet for. Kort sagt, de forstyrrer, og du bliver ukoncentreret og stresset.
• Når du er færdig med at strege ud, skriver du en ny, revideret liste. Med den i hånden er det så meget nemmere mentalt at give slip på de distraherende luftkasteller, fordi du har fjernet alle de urealistiske planer bogstaveligt. Herefter kan du koncentrere dig om at få gjort de ting, der virkelig betyder noget.

Prøv det. Det hele vil tage sig meget mere overskueligt ud.

Det er en konvention at se tv, og den er tidkrævende. Det er uforpligtende at sætte sig foran skærmen og lade sig underholde. Der er selvfølgelig ikke noget galt i det, så længe det er et bevidst valg, men hvis man ikke kan lade være, og man faktisk hellere ville foretage sig noget andet, er det et reelt problem.

Her er 7 enkle og effektive måder at komme afhængigheden til livs på:

• Fjern dit tv fra rummets centrum
• Afskaf fjernbetjeningen
• Hiv stikket ud af kontakten
• Skær ned til ét fjernsyn i hjemmet
• Se kun de programmer, du har valgt, og drop resten
• Lav tv-frie dage
• Skær ned på antallet af kanaler

Hvis du har brug for flere ideer, kan jeg anbefale bogen Sluk dit tv. Du kunne også tage konsekvensen og simpelt hen skille dig af med tv’et!

Jeg skar mit tv-forbrug ned til et absolut minimum, da det gik op for mig, at jeg kunne få næsten 10 ekstra arbejdsuger om året til fri disposition bare ved at tilbringe en time mindre om dagen foran skærmen. Der er som bekendt 365 dage om året, og regnestykket ser sådan ud:

365 timer divideret med en arbejdsuge på 37 timer = 9 uger, 4 dage og 2 timer.

Afhængig af computeren
Den tidsbesparende ligning kan anvendes med samme udbytte på den tid, du tilbringer ved computeren. For mange er det et endnu mere ømt punkt, for her er der mange flere og mere varierede muligheder for at fordrive tiden. Men det er to grundlæggende forskellige medier, så der må andre metoder til:

• Find ud af, hvor meget tid, du bruger ved computeren. Hvad er nødvendigt, og hvad ikke? Jeg prøvede selv, og det viste sig, at jeg brugte cirka halvdelen af tiden på planløs surfing og fuldstændig uproduktive aktiviteter.
• Sæt dig for at gøre noget, der tvinger dig væk fra computeren, når du holder pause, så du ikke falder i og begynder at sidde og chatte eller spille. Gå en tur, leg med børnene eller drik en kop te i fred og ro, mens tankerne falder på plads. Noget behageligt, som du glæder dig til at gøre.
• Fjern overflødige programmer fra computeren. Hvor mange af de programmer, du har installeret og downloaded, tjener noget formål, ud over at slå tiden ihjel? Hvis de ikke ligger på computeren, bliver du heller ikke fristet.
• Gå offline, når du arbejder med programmer, der ikke kræver netforbindelse.
• Lad være med at røre computeren i weekenden.

De to sidste punkter er for viderekommende, og måske behøver du heller ikke gå så drastisk til værks. Det vigtigste er at holde regnskab med dit underholdningsforbrug, når du sidder ved computeren. Det er stærkt motiverende at vide, hvor meget tid, du kunne bruge til noget, du egentlig hellere ville — hvis det er sådan, det forholder sig.

Har du flere tips, er du meget velkommen til at dele dem!

Der er nogle mennesker, der aldrig kommer til tiden, uanset hvor vigtigt det er. De styrter ud ad døren, og alligevel kommer de altid mindst ti minutter for sent. Men selv om de også altid har en god undskyldning, er det som regel bare en dårlig vane. Jeg taler af erfaring.

Måden at komme ud af vanen på er at veje fordelene ved at komme til tiden op imod ulemperne. Det er smal sag, for der er meget få fordele. Du stresser dig selv og irriterer en masse mennesker ved altid at komme for sent, og du skal bruge ydmygende minutter på at undskylde hver gang. Du skaber dig et dårligt ry, og dine omgivelser får en fornemmelse af, at de ikke kan stole på dig. Det påvirker både dine sociale relationer og undergraver dit selvværd at komme for sent.

Spørg dig selv, hvorfor du kommer for sent:

• Hvis du er dårlig til at bedømme, hvor lang tid, tingene tager, må du tage dig selv i nakken. Hver gang du skal foretage dig noget, skriver du ned, hvor lang tid du tror, det vil tage. Når du har gjort, hvad du skulle, skriver du ned, hvor lang tid du faktisk brugte. Efter en uge er du blevet klogere på dig selv og meget bedre til at komme til tiden.
• Hvis det er fordi du har svært ved at sige nej til andre, der beder dig om noget, så det ender med, at du kommer for sent, må du lære at sige nej.
• Endelig er der det kan jeg godt lige nå-syndromet. Masser af mennesker prøver at undgå spildtid ved at klemme en ekstra opgave ind. Det er den sikre måde at komme for sent på. Lad være med det. Når du har travlt, tager det altid længere tid, end du tror. Se at komme af sted i stedet for.

I de tre nævnte tilfælde er der tale om ‘tekniske forhindringer’, som er forholdsvis nemme at have med at gøre. Det er straks vanskeligere, hvis du hører til dem, der konsekvent kommer præcis 10 minutter for sent, fordi de mere eller mindre bevidst har valgt det. Så er det psykologisk betinget. Du skal lige markere, at du ikke kan kommanderes med (forsinket barndomsoprør?), eller du hører til dem, der har brug for et adrenalinsus for at holde dig i gang.

Men den mest almindelige årsag til at komme for sent er frygten for at spilde tiden. Tænk, hvis man kom for tidligt og ikke havde noget at tage sig til, mens man ventede! Rastløshed er et produkt af det effektive samfund, de fleste af os er en del af. Kurér rastløsheden ved at sørge for at have noget med, der kræver din fulde opmærksomhed. Tving dig selv til at møde op 10-15 minutter for tidligt og brug ventetiden på at koncentrere dig om læse i en roman, skrive noter eller meditere. Mere om det i morgen.

Der er muligheder nok for at sætte farten ned og tage en pause. Det er bare sjældent, vi benytter os af det. Vi ser ikke mulighederne, og i stedet reagerer vi med vrede eller frustration — når vi har travlt og hele tiden må stoppe for rødt, når elevatoren er for langsom, når køen i supermarkedet går i stå: ’Hvorfor er det altid mig, det går ud over?’

Det er netop, når vi tænker på den måde, at der er grund til at stoppe op og tage den med ro. Inderst inde ved vi godt, at det ikke nytter noget at hidse sig op over det. Vi behøver bare at se os omkring for at få vished for, at vi ikke er alene. Overvej, hvad du kan gøre for holde blodtrykket på et rimeligt niveau:

• Tag tidligere af sted. Regn med, at du kommer ud for mindre forsinkelser.
• Lad være med at tage det så tungt, hvis du bliver opholdt. Se det komiske i situationen. Der er sjældent tale om en katastrofe.
• Slap af. Træk vejret langsomt og dybt.
• Flyt fokus fra dig selv, og vær mere opmærksom på de mennesker, der er omkring dig. Snak med dem — eller hvad med at tage skridtet fuldt ud og lade dem komme først i køen?
• Se dig selv som verdens mest tålmodige menneske. Det kommer med øvelsen. Øv dig i at vente uden at blive rastløs.

Kort sagt: lav forsinkelserne om til stille stunder. Det gør du ved at skifte perspektiv. Kunsten er at lære at vende den umiddelbare følelse af frustration til noget konstruktivt i stedet for automatisk at tænke: ’Typisk! Nu spilder jeg tiden igen!’ Vær åben over for alt, hvad der kommer på tværs. Det er op til os selv, om vi vil betragte det som et irritationsmoment eller som et tiltrængt åndehul i den daglige trummerum.

Gå på jagt efter de stille stunder. Nyd dem.

‘Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt,’ skrev Søren Kierkegaard. Hvis han havde levet nu, ville han sikkert også have sat pris på websiden Now Do This: en hvid side, der kun viser én opgave ad gangen (man skriver sine egne opgaver ind ved at klikke på ‘edit list’). Altså: udfør opgaven, klik på ‘done’, og den næste opgave er klar til at blive ekspederet. Når man er igennem listen, får man den opmuntrende besked: ‘all done!’. Det er ikke en joke, bare en enkel og produktiv idé.

Manden, der fandt på Now Do This, fik ideen, mens han spiste morgenmad, og mange vil sikkert nikke genkendende til hans bevæggrunde på Now Do This Blog, for sådan én findes selvfølgelig også:

Jeg sad og lavede en liste over, hvad jeg skulle nå. Hverken to-do-lister eller kalendere fungerer for mig, så for det meste er min dag en gang uorganiseret rod, og der er vigtige ting, jeg ikke får gjort.

Så poppede ideen med ét op: én ting ad gangen. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke er kommet i tanker om det noget før, for det har generet mig i mange måneder, ja i årevis.

Det er selvfølgelig fuldstændig ligegyldigt, om man bruger Now Do This, et stykke papir eller en Moleskine. Det vigtige er at sætte sig for at gøre én ting — og så gøre det.

Efter mange års peptalk om multitasking har monotasking/singletasking stadig trange kår, men det skal nok komme. Vil man overbevises om fordelene, eller vil man overbevise andre, er der ammunition at hente i Dave Crenshaws bog The Myth of Multitasking — How ‘Doing it All’ gets Nothing Done, og Lifehacker har interviewet forfatteren her.

Og så har Rasmus, der skriver bloggen Kammeret, et fortrinligt, personligt indlæg om én-ting-ad-gangen-filosofien, som også han har taget til sig.

Men mindre kan gøre det, hvis du ikke er indstillet på at gå så drastisk til værks. Du kan få et betydelig enklere liv på under en uge, hvis du ofrer ti minutter om dagen på det:

Mandag: Brug ti minutter på at skaffe dig af med ti ting, der generer dig, og som du ikke har brug for. Smid reklamerne på dit skrivebord i papirkurven. Forær de gamle bilmagasiner på natbordet væk. Vand den døende alpeviol i vindueskarmen, eller kyl den ud. Kort sagt, tag en rask beslutning, og lad være med at diskutere den med nogen. Flyt, smid ud eller gem væk, og få et rarere og renere sted at være.

Tirsdag: Hold op med at finde dig i plettede eller hullede tæpper, skjorter uden knapper eller et eller andet, der rasler i bagagerummet. Lav en liste med ti ting, der er i stykker, og lov dig selv at få det ordnet eller skiftet ud. Det kan sikkert ikke nås på én dag, men i løbet af ti minutter kan du tage det første skridt til at skille dig af med et helt læs irritationsmomenter. Ting, der ikke fungerer, gør livet besværligt og spilder din tid.

Onsdag: Hvis du synes, du har for meget at se til til daglig, er det sikkert fordi du går og gør en masse, som slet ikke er nødvendigt. Brug ti minutter på at overveje ti ting, som du vil holde op med at gøre – småting, der stjæler din tid. Tynd ud i garderoben, så der ikke er så meget at vælge imellem, tag en madpakke med på arbejde i stedet for at stå i kø i kantinen. Pas på tidsrøvere i alle forklædninger.

Torsdag: Brug ti minutter på at gå din telefonliste igennem, og slet alle de numre, som du alligevel for længst er holdt op med at ringe til. Hvis du har en dårlig frisør, en mekaniker du ikke kan stole på eller en bankrådgiver, du aldrig kan få fat i – ud med dem! Lav en ny telefonliste med de ti vigtigste håndværkere, og hvem du ellers kan få brug for, så du ikke først skal til at finde ud af, hvem du skal ringe til, når vandrøret er sprunget.

Fredag: Giv dig selv ti minutters fred og ro. Stå ti minutter tidligere op end resten af familien og gå en tur rundt om huset. Læs i ti minutter, når du har sagt godnat til børnene. Skriv dagbog eller drik en kop te. Hvis du mener dét med det enkle liv alvorligt, så forær dig selv ti minutter i selskab med dine egne tanker hver dag – og ikke kun om fredagen …

Tid er omtrent det eneste, du ikke kan få mere af. Uanset hvordan du vender og drejer det, har du kun 24 timer i døgnet, og du får dem aldrig igen. Når du synes, du har for meget at gøre og for lidt tid, bliver du stresset. Løsningen er at prioritere dine opgaver i stedet for at forsøge at nå det hele. Med andre ord: koncentrér dig om det vigtigste. Ved at skære ned på mængden af opgaver og lade være med at brede dig for meget, vil du opleve større arbejdsglæde, føle dig mindre stresset og meget bedre tilpas i det hele taget. Du undgår fornemmelsen af, at tiden løber fra dig, og at du aldrig når det, du skal.

Du kan have så travlt, at du ikke synes, du har tid til at planlægge din tid. Men du er ikke effektiv, bare fordi du har travlt. Hvis du har travlt med de forkerte ting, kommer du ingen vegne.

Når du bestemmer dig for at prioritere, er du tvunget til at overveje, hvor vigtig hver enkelt opgave er. Det tager kun nogle få minutter, og det gør en verden til forskel. Det giver dig mulighed for at organisere dine tanker og styre din tilværelse. Du når mere på kortere tid, og du føler, at det er dig, der har kontrollen. Og du koncentrerer dig bedre om hver enkelt opgave.

Prøv ABCDE-metoden. Den går ud på, at du skriver alt det ned, du skal nå i den nærmeste fremtid, og prioriterer opgaverne efter følgende skema:

A = Afsindig vigtigt. Hvis du ikke gør det, får det alvorlige negative konsekvenser.

B = Betydningsfuldt, men ikke så vigtigt som A. Hvis du ikke gør det, får det begrænsede negative konsekvenser.

C = Con amore. Du har lyst til det, men det er ikke så vigtigt som hverken A eller B. Der er ingen negative konsekvenser forbundet med, at du ikke gør det. Du kan ordne det, hvis du har tid til overs.

D = Delegeres ud. Hvis du på nogen måde kan få andre til at hjælpe dig, så gør det. Der er ikke vundet noget ved at gøre alting selv, medmindre du har ambitioner om at få mavesår før alle andre.

E = Elimineres. Ligegyldigt, ikke værd at bruge tid på. Drop det, hvis det på nogen måde er muligt.

Hvis du lider af stress, er det sandsynligvis fordi du bruger for meget tid på D- og E-opgaver. Koncentrér dig om A, B og C, og husk at alt, hvad der angår dig selv, skal have høj prioritet: kost og madlavning, dit personlige velbefindende og tid til at reflektere hører hjemme under A eller B.

BILLIGE TRICKS
• Hvis du selv kan bestemme din deadline, så forlang to dage mere, end du behøver, men aflevér dagen før. Det giver dig god tid, og du får ry for at være hurtig.
• Lad være med at bruge den første halve time af din arbejdstid på at drikke kaffe.
• Se fjernsyn en time mindre om dagen, og få (næsten) 10 ekstra arbejdsuger forærende om året: 365 timer divideret med en arbejdsuge på 37 timer = 9 uger, 4 dage og 2 timer, som du kan gøre med, hvad du vil.