Hvis der er noget, vi er ømme om i denne del af verden, er det vores tid. Det er der en omfattende industri af kalendere og time managere, der lever højt på. Nogle af systemerne er som regel glimrende i deres grundform, men man kan ikke basere en forretning på engangssalg, så der må hele tiden tilføjelser til. Systemerne vokser ud af proportion, og resultatet bliver, at planlægningen af, hvordan vi bruger tiden, tager overhånd og bliver et mål i sig selv. Den tid, planlægningen tager, kunne i stedet have været brugt til noget produktivt.

David Allens planlægningssystem Getting Things Done er formentlig det mest omtalte af alle planlægningssystemer (p.t. giver det 109 millioner opslag på Google), men samtidig er det så omfattende, at det er et helt studium i sig selv at sætte sig ind i det og lære at beherske det. Jeg anskaffede mig for nogle år siden David Allens bog, og på mig virkede systemet så overvældende, at jeg lagde bogen fra mig, inden jeg var halvt igennem. Jeg er overbevist om, at jo enklere et system er, jo større er chancen for, at man kommer til at bruge det.

Det system, jeg bruger, består at et stykke papir og en blyant. Det har ikke noget navn, men jeg faldt i sin tid tilfældigt over det i Rient Ritskes og Merel Hoitingas bog Endorfiner:

Lav hver morgen en liste med alle dagens opgaver, og sæt en streg ud for hver opgave. Jo færre opgaver, jo bedre, og helst ikke er mere end 5-10 stykker.

Når du har udført en opgave, sætter du et kryds over stregen, så den bliver til en stjerne. Jo flere stjerner, jo større motivation.

Du sætter en cirkel om stregen ud for de opgaver, du eventuelt ikke når. Det betyder, at opgaven går videre til næste dags plan (eller hvornår det nu passer).

Hvis det viser sig, at det af en eller anden grund alligevel ikke er nødvendigt at udføre opgaven, sætter du to skråstreger gennem planstregen.

Systemet giver et hurtigt overblik over alt det, du har gjort, vil og skal gøre — og hver stjerne giver selvtillid, hvad enten den dækker over støvsugning, motion eller en millionkontrakt.

Bruger du et system til at planlægge din tid? Hvilket?

Hvad man opnår, afhænger af hvilke mål man sætter sig. Hvis man lader være med at sætte sig mål, risikerer man at ende som en menneskelig trillebør, andre kan køre rundt med og stille, hvor de vil. Så bliver det ens forældre, kone, børn eller chef, der bestemmer, hvordan ens tilværelse skal forme sig. Man har med andre ord valget mellem at spille hovedrollen i sit eget liv eller birollen i andres.

Der er almindelig enighed om, at der er fem betingelser, der skal være opfyldt, hvis man vil gøre sig håb om at nå sine mål:

• Man må definere sine mål præcist. Der er ingen, der går i gang med at bygge et hus, før de har lavet en tegning (jo, det er der, men det går aldrig godt).
• Målet skal være måleligt. Hjernen kan ikke forholde sig til vage udtryk som ’lidt’, ’meget’, eller ’mere’. De giver ikke underbevidstheden noget at arbejde med, og man kommer aldrig i gang. Et mål uden et resultat, der kan måles, er ikke andet end en ønskedrøm. Man kan ikke få 1½ kilo lykke og 3 meter sundhed – men man kan få et andet job, løbe 15 kilometer på en time eller slå 100 kraftspring. Det er nødvendigt at tænke i højde, vægt, kroner, meter, timer osv., hvis man vil gøre sig håb om at nå sine mål. Hvis du vil tabe dig, så bestem dig for nøjagtig hvor mange kilo, du vil tabe, eller hvor mange centimeter dit livmål skal være. Hvis du vil begynde at spare op, hvor meget vil du så helt præcist lægge til side om måneden? Sæt tal på.
• Dine mål skal betyde noget for dig. Hvis du er ligeglad med, om du når dit mål, kan du ikke stampe det nødvendige engagement op af jorden. Et mål skal være noget, der får dig til at springe ud af sengen om morgenen og giver dig energi og inspiration til resten af dagen, fordi det er vigtigt for dig. Som regel vil man sætte sit helbred, sin familie og sin fremtid højt. Et mål skal ændre tilværelsen mærkbart på en eller anden måde, gøre dig sundere, friere, gladere, klogere. Find alle de grunde, du kan. Jo flere du har, jo større er chancen for at nå målet.
• Det er afgørende, at der er overensstemmelse mellem ens mål og ens moralske standarder — konflikt mellem mål og værdier er den mest almindelige årsag til at give op undervejs. Er du medlem af Indre Mission, gør du det urimelig svært for dig selv, hvis du går efter direktørposten i Carlsberg.
• Giv dig selv en deadline. Hvis man ved, hvornår man skal være færdig med noget, arbejder man mere fokuseret og prioriterer bedre. Har man ikke en konkret deadline, er der alt for mange fristelser, der distraherer og afsporer. Mere om deadlines her.

Lige så vigtigt som det er at sætte sig mål, er det at tage dem op til overvejelse med passende mellemrum. Lad være med at stirre dig blind på dine mål. Vi lever i en tid, hvor tingene ændrer sig fra det ene øjeblik til det andet. Gennemgå fx dine mål en gang om ugen — brug en halv time på det hver søndag eller en anden dag, hvor du har tid — og ret målene ind. Eller sæt dig nogle helt andre mål, hvis det viser sig at være hensigtsmæssigt, fordi situationen har ændret sig. Du har ikke noget ud af at komme op på øverste trin af stigen, hvis du har stillet den op ad den forkerte mur.

1. Før stressdagbog
Anskaf dig et kladdehæfte og notér for hver dag, hvilke tegn på stress du mærker morgen, formiddag, eftermiddag og aften. Tænk over, hvad du foretog dig, og hvad der skete lige inden, du begyndte at føle dig stresset. Skriv det ned, så snart du mærker faresignalerne. Skriv også ned, hvornår du føler dig afslappet. Fortsæt med at gøre notater, indtil der tegner sig et mønster, du kan bruge konstruktivt.

2. Vær realistisk
Tag dine egne mål op til overvejelse, hvis du er stresset over mængden af dine arbejdsopgaver. Det er o.k. at sætte overliggeren højt, men lad være med at lukke øjnene fuldstændig for virkeligheden. Med andre ord: pas på, at du ikke halser bagefter dine ambitioner på bekostning af dit helbred.

3. Oplev naturen
Det er ikke nødvendigt at vende civilisationen ryggen for at undgå stress, men er du stresset, vil du have glæde af at være mere opmærksom på den natur, du trods alt er omgivet af og påskønne den mere, end du sandsynligvis er vant til. Opsøg naturen. Brug din have, hvis du har én.

4. Begræns informationsstrømmen
Vær kræsen over for alt, hvad du får ind ad brevsprækken. Tag stilling til, hvad der er vigtigt, og lad være med at bekymre dig om resten. Hvis du stadig har en halv meter høj bunke tilbage på skrivebordet, er fremgangsmåden:

• Sortér efter emne
• Læg alt i mapper, eller sæt det i ringbind

5. Hold øje med dine penge
Stil dig selv tre spørgsmål, og svar ærligt:

• Hvor meget tjener du?
• Hvor store er dine faste udgifter?
• Hvor meget skylder du væk?

Når du kender diagnosen, har du mulighed for at tage stilling til, hvad der skal gøres, hvis din økonomi fejler noget alvorligt. Indlysende? Ja, men gør du det?

Man skaffer sig overblik over sine opgaver ved at prioritere, og nogle af af dem kan man skaffe sig af med ved samme lejlighed. Men hvis man har for mange planer i hovedet, kan det være, at man må ty til mere radikale metoder og simpelt hen luge ud i sine tanker med hård hånd. Det vil sige droppe noget af alt det, man havde tænkt sig at gøre ‘engang’ eller ‘måske’, og som man alligevel aldrig får gjort.

Det gælder med andre ord om at se virkeligheden i øjnene. Skriv alle de planer ned, du går og tumler med, ligegyldigt hvor store, små eller trivielle, de er. Tøm hjernen. Brug en uges tid på det — jo længere listen er, jo bedre.

• Tag en speedmarker og streg tre fjerdedele af din liste ud: de ting, der med en til vished grænsende sandsynlighed aldrig bliver til noget. Det er usundt at beholde dem på listen af mange grunde. De giver dig dårlig samvittighed. De koster dig tid hver gang, du tænker på dem. De tapper dig for energi. De fjerner din opmærksomhed fra noget, du kunne gøre i stedet for. Kort sagt, de forstyrrer, og du bliver ukoncentreret og stresset.
• Når du er færdig med at strege ud, skriver du en ny, revideret liste. Med den i hånden er det så meget nemmere mentalt at give slip på de distraherende luftkasteller, fordi du har fjernet alle de urealistiske planer bogstaveligt. Herefter kan du koncentrere dig om at få gjort de ting, der virkelig betyder noget.

Prøv det. Det hele vil tage sig meget mere overskueligt ud.

Det er en konvention at se tv, og den er tidkrævende. Det er uforpligtende at sætte sig foran skærmen og lade sig underholde. Der er selvfølgelig ikke noget galt i det, så længe det er et bevidst valg, men hvis man ikke kan lade være, og man faktisk hellere ville foretage sig noget andet, er det et reelt problem.

Her er 7 enkle og effektive måder at komme afhængigheden til livs på:

• Fjern dit tv fra rummets centrum
• Afskaf fjernbetjeningen
• Hiv stikket ud af kontakten
• Skær ned til ét fjernsyn i hjemmet
• Se kun de programmer, du har valgt, og drop resten
• Lav tv-frie dage
• Skær ned på antallet af kanaler

Hvis du har brug for flere ideer, kan jeg anbefale bogen Sluk dit tv. Du kunne også tage konsekvensen og simpelt hen skille dig af med tv’et!

Jeg skar mit tv-forbrug ned til et absolut minimum, da det gik op for mig, at jeg kunne få næsten 10 ekstra arbejdsuger om året til fri disposition bare ved at tilbringe en time mindre om dagen foran skærmen. Der er som bekendt 365 dage om året, og regnestykket ser sådan ud:

365 timer divideret med en arbejdsuge på 37 timer = 9 uger, 4 dage og 2 timer.

Afhængig af computeren
Den tidsbesparende ligning kan anvendes med samme udbytte på den tid, du tilbringer ved computeren. For mange er det et endnu mere ømt punkt, for her er der mange flere og mere varierede muligheder for at fordrive tiden. Men det er to grundlæggende forskellige medier, så der må andre metoder til:

• Find ud af, hvor meget tid, du bruger ved computeren. Hvad er nødvendigt, og hvad ikke? Jeg prøvede selv, og det viste sig, at jeg brugte cirka halvdelen af tiden på planløs surfing og fuldstændig uproduktive aktiviteter.
• Sæt dig for at gøre noget, der tvinger dig væk fra computeren, når du holder pause, så du ikke falder i og begynder at sidde og chatte eller spille. Gå en tur, leg med børnene eller drik en kop te i fred og ro, mens tankerne falder på plads. Noget behageligt, som du glæder dig til at gøre.
• Fjern overflødige programmer fra computeren. Hvor mange af de programmer, du har installeret og downloaded, tjener noget formål, ud over at slå tiden ihjel? Hvis de ikke ligger på computeren, bliver du heller ikke fristet.
• Gå offline, når du arbejder med programmer, der ikke kræver netforbindelse.
• Lad være med at røre computeren i weekenden.

De to sidste punkter er for viderekommende, og måske behøver du heller ikke gå så drastisk til værks. Det vigtigste er at holde regnskab med dit underholdningsforbrug, når du sidder ved computeren. Det er stærkt motiverende at vide, hvor meget tid, du kunne bruge til noget, du egentlig hellere ville — hvis det er sådan, det forholder sig.

Har du flere tips, er du meget velkommen til at dele dem!

Advarsel: dette indlæg er meget lidt konkret. Det handler nærmest om ingenting. Til gengæld er det vigtigt.

Hvis man har et ganske almindeligt arbejde, er man næsten altid ‘på’. Vi taler, mailer, læser beskeder og tænker ustandselig, og der er sjældent ro. Vi sidder ganske vist stille foran en computer, men vi har ikke et roligt øjeblik. Når vi kommer hjem, sætter vi os foran tv’et, fordi vi tror, det er afslapning, men tempoet er mindst lige så hektisk på skærmen som i det virkelige liv. Vi glemmer at bruge tid på ’ingenting’: observere, lytte og tænke efter.

Sådan som vi har indrettet vores samfund, bliver inaktivitet betragtet som dovenskab, men sandheden er, at det er uproduktivt at have for meget fart på. Man skynder sig videre til den næste opgave, og man når aldrig rigtig at blive færdig med noget. Eller man får lavet en masse, men ikke noget der betyder noget i det store regnskab.

Når vi ind imellem er tvunget til at være passive, fordi vi står i kø, sidder i lægens venteværelse eller venter på toget, bliver vi rastløse og prøver febrilsk at finde på noget, vi kan gøre for ikke at spilde tiden. Lynhurtigt finder vi mobiltelefonen eller laptoppen frem. Vi er ikke vant til ikke at foretage os noget.

Hvordan forløber din dag — på jobbet, når du har fri, inden du tager på arbejde, om aftenen? Farer du hele tiden rundt? Læser og besvarer du hele tiden beskeder eller ser de sidste nyheder? Prøver du konstant at få en masse ting fra hånden og skriver alenlange to-do-lister?

Synes du, det er den rigtige måde at bruge livet på?

Hvis ja, så held og lykke med det. Hvis du er frustreret over situationen, så brug weekenden på at øve dig i at lukke øjnene et øjeblik og lade være med at gøre noget som helst. Heller ikke noget med at spekulere på, hvad du er nødt til at gøre, eller hvad du allerede har gjort.

Der er muligheder nok til daglig for at holde små, støj- og aktivitetsfrie pauser:

• Stop med at skrive eller klikke, når du sidder ved computeren. Luk øjnene og tænk på en smuk solnedgang, eller hvad du nu forbinder med ro. Bare et øjeblik.
• Nyd stilheden, når du lægger vasketøj sammen.
• Når du sidder i sofaen og flader ud, så lad være med automatisk at tænde for fjernsynet.
• Tag aldrig din iPod eller din mobiltelefon med, når du går tur.
• Hvis du tør: luk øjnene, når du holder for rødt og prøv at tænke på ingenting — den, der holder bagved, skal nok gøre dig opmærksom på, hvornår der er grønt.

Stilhed er den bedste kur mod stress, selv i små doser. Den er oven i købet gratis.

De fleste mål, der betyder noget for en, tager som regel lang tid at nå. Alene tanken om det kan være så overvældende, at man har svært ved at komme i gang og måske ender med helt at opgive.

Du kunne for eksempel godt tænke dig at veje 30 kilo mindre om et år. Noget af en post, men det er ikke umuligt. Det gælder bare om at gøre det drypvis. Lad være med at gå i baglås ved tanken om, at du skal nå at smide 30 kilo i løbet af 12 måneder. Tænk på, at det ikke er mere en 2½ kilo, du skal af med om måneden. Ud over at det lyder langt mere overkommeligt, betyder det to ting:

• Du kan ikke tillade dig at udsætte det — en måned går hurtigt.
• Det er en god fornemmelse at kunne give dig selv at klap på skulderen, hver gang du hopper over en bom i forhindringsløbet. Små sejre giver dig blod på tanden. Store mundfulde risikerer du at få galt i halsen.

Hvis dit langtidsmål er mere sammensat og ikke kan deles op i lige store dryp, hedder medicinen delmål. Du vil for eksempel gerne have din egen forretning, senest når du er 30. Hvis du er 28 år nu, har du altså et langtidsmål på 2 år. For ikke at tabe målet af syne, sætter du dig et mellemmål på 1 år og et korttidsmål på 3 måneder og vigtigst af alt: du går i gang i dag. Du kan vedtage med dig selv, at i løbet af de første tre måneder skal du have undersøgt, hvordan du finansierer forretningen, om et år har du skaffet dig den viden og de tilladelser, der skal til for at drive forretningen, og om to år har du startkapitalen og forretningslokalet. Men du ringer til banken og aftaler et møde med din bankrådgiver i dag, inden de lukker!

Det går med andre ord ud på at planlægge baglæns (langtidsmål, mellemmål, korttidsmål) og handle forlæns.

Læg dig fast på en bestemt dato, uanset hvor stort eller lille dit mål er. Drop cigaretterne inden din fødselsdag. Tjen 50.000 ekstra inden juleaften. Betal din gæld til januar.

Hvis du bare siger: ‘Jeg vil tabe mig 30 kilo’, er det mere sandsynligt, at du tager på, end at du taber dig. Løftet bliver ikke forpligtende, før du har givet dig selv en deadline. Altså: ‘Jeg vil tabe mig 30 kilo inden den 19. marts.’ Så er der ingen vej udenom.

Deadlines holder dig til ilden. Og husk at tage det første skridt i dag.

Mon ikke alle har prøvet at skrive dagbog — i en uges tid? Det har jeg gjort utallige gange og givet op. Det er først i de senere år, jeg har skrevet hver dag, og jeg kan anbefale det. En dagbog er et af de mest effektive redskaber til personlig udvikling. Det er en nem måde at opsummere sit liv på, sine fejltrin og triumfer, glade og mindre glade øjeblikke. Undskyldningen for ikke at skrive er altid manglende tid, men ti minutter om dagen er nok. Dem kan du altid finde.

Først og fremmest gælder det om at være ærlig, hvis man vil have noget ud af at skrive dagbog. Lad være med at tænke på, at andre skal læse den. Det skal de ikke! Hold den tæt ind til kroppen, og hav den altid ved hånden, så du kan skrive i den når som helst, du får en tanke eller idé. Skriv kun ned, hvad der betyder noget for dig, ikke ligegyldige, formelle data. Dem skriver du ned et andet sted, hvis du har brug for dem.

Det er strengt forbudt at klynke, når du skriver dagbog. Dagbogen er forbeholdt drømme og inspiration. Fyld den med citater og situationer, der trækker dig op. Det er o.k. at registrere fejltagelser, men lad være med at træde i det. Din dagbog er grundlaget for din fremtid, ikke et jammersminde. Brug den til at give dig selv et spark, når du løber tør for ideer. Jo mere du skriver i din dagbog, jo mere effektivt et redskab bliver den at arbejde med.

De vigtigste fordele:

• En dagbog gør dit liv enklere og mere overskueligt. Når du skal have dine tanker ned på papiret, finder du hurtigt ud af, hvad der er vigtigt, og hvad der er mindre vigtigt, og dine mål kommer til at stå klarere for dig. Det kan være en idé at reservere et særligt afsnit til dine mål, så det er nemt at løbe dem igennem og revidere dem løbende.
• Du udtrykker også dine følelser mere nuanceret, når du vænner dig til at skrive dem ned. Det skærper din sprogsans, og du bliver bedre til at kommunikere i det hele taget, når du formulerer dig skriftligt hver dag — også selv om du kun gør det i stikordsform.
• En dagbog tvinger dig til at overveje dine beslutninger en ekstra gang. En fantastisk idé kan komme til at se helt anderledes ud på skrift. Det er nemt nok at sige ‘jeg er led og ked af mit job’. Men det sætter dine tanker i gang, at du giver dig til at opregne, hvilke konsekvenser det har at sige op, skifte job og begynde helt forfra. Enten dropper du det helt, eller du begynder at gøre noget ved situationen. Uanset hvad du beslutter dig til, er du blevet klogere på dig selv.
• At skrive dagbog er en form for meditation. Det har den samme beroligende virkning, det samler dine tanker på samme måde og øger din koncentrationsevne.

Skriv dagbog hver dag. Det går ikke ud på at dvæle ved fortiden, men på at fastholde hvad der er værd at huske og arbejde videre på. Du må vide, hvor du er for at kunne finde ud af, hvor du vil hen.

Hvordan du kommer i gang? Du begynder at tage noter.

Der er nogle mennesker, der aldrig kommer til tiden, uanset hvor vigtigt det er. De styrter ud ad døren, og alligevel kommer de altid mindst ti minutter for sent. Men selv om de også altid har en god undskyldning, er det som regel bare en dårlig vane. Jeg taler af erfaring.

Måden at komme ud af vanen på er at veje fordelene ved at komme til tiden op imod ulemperne. Det er smal sag, for der er meget få fordele. Du stresser dig selv og irriterer en masse mennesker ved altid at komme for sent, og du skal bruge ydmygende minutter på at undskylde hver gang. Du skaber dig et dårligt ry, og dine omgivelser får en fornemmelse af, at de ikke kan stole på dig. Det påvirker både dine sociale relationer og undergraver dit selvværd at komme for sent.

Spørg dig selv, hvorfor du kommer for sent:

• Hvis du er dårlig til at bedømme, hvor lang tid, tingene tager, må du tage dig selv i nakken. Hver gang du skal foretage dig noget, skriver du ned, hvor lang tid du tror, det vil tage. Når du har gjort, hvad du skulle, skriver du ned, hvor lang tid du faktisk brugte. Efter en uge er du blevet klogere på dig selv og meget bedre til at komme til tiden.
• Hvis det er fordi du har svært ved at sige nej til andre, der beder dig om noget, så det ender med, at du kommer for sent, må du lære at sige nej.
• Endelig er der det kan jeg godt lige nå-syndromet. Masser af mennesker prøver at undgå spildtid ved at klemme en ekstra opgave ind. Det er den sikre måde at komme for sent på. Lad være med det. Når du har travlt, tager det altid længere tid, end du tror. Se at komme af sted i stedet for.

I de tre nævnte tilfælde er der tale om ‘tekniske forhindringer’, som er forholdsvis nemme at have med at gøre. Det er straks vanskeligere, hvis du hører til dem, der konsekvent kommer præcis 10 minutter for sent, fordi de mere eller mindre bevidst har valgt det. Så er det psykologisk betinget. Du skal lige markere, at du ikke kan kommanderes med (forsinket barndomsoprør?), eller du hører til dem, der har brug for et adrenalinsus for at holde dig i gang.

Men den mest almindelige årsag til at komme for sent er frygten for at spilde tiden. Tænk, hvis man kom for tidligt og ikke havde noget at tage sig til, mens man ventede! Rastløshed er et produkt af det effektive samfund, de fleste af os er en del af. Kurér rastløsheden ved at sørge for at have noget med, der kræver din fulde opmærksomhed. Tving dig selv til at møde op 10-15 minutter for tidligt og brug ventetiden på at koncentrere dig om læse i en roman, skrive noter eller meditere. Mere om det i morgen.

Hører du til dem, der får så mange gode ideer, at du aldrig kommer i gang med nogen af dem? Er du typen, der hele tiden bliver distraheret, så du aldrig bliver færdig med noget af det, du er i gang med?

Vi har det med at ville det hele på én gang og gøre alt, hvad vi bliver bedt om. De fleste af os er blevet opdraget til at tro, at vi kommer længst med at gøre, hvad der bliver sagt. Men sandheden er, at vi opnår bedre resultater, når vi har evnen til at koncentrere os om én ting og ét mål ad gangen.

Mennesker er kreative skabninger, og vores tid på denne planet er begrænset. Derfor er der umiddelbart god mening i, at vi har mange forskellige interesser og gerne vil beskæftige os med flere af dem på én gang. Men det går ud over intensiteten og resultaterne, når du spreder din energi i alle retninger.

Prøv bare i dag at vælge én opgave, og koncentrér dig udelukkende om den i 5 minutter. Hvis du fx skal tørre hår, så gør det i 5 minutter. Lad være med at gå ud og lave kaffe, klappe hunden, snakke til børnene, besvare e-mails eller klippe tånegle. Bare vær til stede i det, du er ved — at tørre hår — i 5 minutter. Det er 300 sekunder, hverken mere eller mindre.

Hvis det er nyt for dig at gøre én ting ad gangen, vil din hjerne sikkert protestere og forsøge at overbevise dig om, at du ikke kan tillade dig at gøre så meget ud af så lidt. Men din krop vil være svært godt tilfreds med, at du ikke har spredt din energi i fem eller flere forskellige retninger.

Når du farer ukoncentreret rundt, og adrenalinen pumper, kan du narre dig selv til at tro, at det giver dig det nødvendige krudt til at komme igennem dagen. Men du får mere energi, hvis du er i stand til at fokusere på én ting i 5 minutter. Du kan øve dig i det når som helst og hvor som helst, og du vil opdage, at du gradvist bliver både mere opmærksom og mere produktiv.