For moderne mennesker i denne del af verden er inaktivitet noget af det mest provokerende og enerverende, man kan udsætte dem for. Hvis du også har det sådan, er her et begynderkursus kvit og frit (tak til WikiHow):

• Planlæg, hvornår du ikke vil lave noget
  Ligegyldigt om det er en time, en dag, en uge, en måned eller et år, så aflys alle dine aftaler i det tidsrum, du har bestemt, at det skal være. Du kan passende vælge den kedeligste uge eller dag, du kan komme i tanker om
• Giv dine omgivelser besked om planen
  Du kan sige det, som det er: at du har tænkt dig ikke at lave noget på dét og dét tidspunkt og vil derfor ikke kontaktes. Hvis du ikke orker at forklare dig, så sig, at du har travlt med et eller andet og ikke kan træffes i det pågældende tidsrum, og du kun vil forstyrres, hvis det gælder liv eller død.
• Find et sted, hvor der er fred og ro
  Det skal være et sted, der ikke indirekte stiller krav til, hvad du skal foretage dig. Altså ikke dit kontor eller arbejdsværelse, men gerne dit soveværelse, et hemmeligt hjørne i haven, en park eller en strand.
• Sæt en alarm til at ringe, når dit ‘frikvarter’ er forbi
  Så behøver du ikke hele tiden kontrollere, hvor meget tid, du har tilbage og ødelægge oplevelsen ved at tælle minutterne.
• Afbryd forbindelsen til omverdenen
  Hiv stikket ud, sluk mobiltelefonen, iPod’en, computeren, radioen, fjernsynet osv. De vil bare forhindre dig i at nyde stilheden og inaktiviteten fuldt ud.
• Sid lige så stille for dig selv
  Føl vinden i ansigtet (eller solen, hvis der er sådan én), mærk den stol, du sidder i. Lyt til suset i træerne, fuglenes lyde, bølgebruset, eller hvad det kan være. Lad være med at falde for fristelsen til at tænde for tv’et, lytte til musik, skrive noter til dig selv, hente noget i køleskabet eller gøre noget som helst andet. Det eneste, der er tilladt, er at gå på toilettet, hvis det ikke kan være anderledes.
• Lær at tømme hjernen
  Lad være med at tænke på arbejde, problemer, familie osv. ved simpelt hen at give slip. På den måde tillader du både kroppen og hovedet ikke at foretage sig noget. Det er faktisk ikke særlig nemt helt at slå hovedet fra (buddistmunke vier hele deres liv til at gøre sig fri af tanker), men jo mere du øver dig, jo bedre bliver du til det.

God weekend.

Jeg sidder med dagens avis — en temmelig nedslående oplevelse: forsiden har fire store overskrifter, og de er alle sammen negativt formuleret eller dækker over negative hændelser. Desværre er det ikke noget enkeltstående tilfælde. Nyhedsmedierne er sprængfyldt med negative budskaber, og undersøgelser viser, at 90 procent af alle de informationer, vi modtager, er negative. Det kan ikke undgå at påvirke os. Når vi dagligt hører om bandekrige og brutale overfald, begynder vi at blive mistroiske og tør knapt nok færdes på gaden, og slet ikke efter mørkets frembrud. Vi begynder ubevidst at tro, at mennesker, vi møder, er ude efter os, og at vi ikke kan stole på nogen.

Forskere har fundet ud af, at fra vi bliver født til vi er tolv år, hører vi 17 ‘nej’er’ for hver gang, vi hører ét ‘ja’. Vi registrerer negative oplevelser 11 gange lettere end positive oplevelser, og vi husker det, der er gået dårligt, 11 gange længere end det, der er gået godt. Fordi vi er blevet opdraget til alt fokusere på folks fejl og fejltagelser i stedet for at fokusere på deres kvaliteter.

Hjernen er blevet overmøbleret med negative indtryk gennem hele livet, og det første skridt på vejen til at ændre det, er at blive klar over det.

Alle mennesker ser ikke optimistisk eller pessimistisk på den samme ting. Vi ser ikke optimistisk eller pessimistisk på den samme situation. Det er med andre ord ikke tingene eller situationerne i sig selv, der er afgørende for, om vi ser positivt eller negativt på dem. Hvis det var sådan, ville alle mennesker reagere ens på de samme omstændigheder. Men vi reagerer forskelligt.

Du synes for eksempel, at regnvejr er pragtfuldt, for så går din græsplæne ikke ud, og du er oven i købet fri for at vande den selv. Din nabo hader regnvejr! Ikke nok med, at han selv bliver våd, det gør hans græsplæne også. Og så bliver han nødt til at slå den en ekstra gang, og han kan ikke fordrage at slå græs!

Det er den samme omstændighed, der er tale om: regnvejr. Men den opleves forskelligt fra person til person, fordi det er dine tanker, der skaber din virkelighed — ikke omvendt!

Alt, hvad du oplever i denne verden, er resultatet af dit fokus. Du ser ikke verden, som den er. Du ser den, som du får banket ind i hovedet, at den er, og som du til sidst bilder dig ind, at den er.

Hvis du dag ud og dag ind får at vide, at verden er rød eller orange, kan det være svært at få øje på, at den også kan være grøn. Hvis du hele tiden bliver belært om, at livet er en jammerdal fyldt med elendighed, blod, død, overfald og miljøkatastrofer, som du kan læse det hver dag i avisen, ender det med at blive en vane at tænke negativt.

Men uanset hvilken situation, du befinder dig i, kan du ændre den ved at ændre dit fokus. En filminstruktør kan forvandle en scene totalt og opnå nøjagtig den virkning, han vil, ved at ændre på kameravinkler, belysning og lyd. Du kan lære at kontrollere din tankegang og dermed din virkelighed på samme måde. Du lever i den verden, du selv vælger at leve i, og du bestemmer selv, om regnvejret er værd at brokke sig over eller ej.

Hvis du brækker benet, og du meget mod din vilje må blive hjemme fra fodbold, så fryd dig over, at du kan få indhentet alt det, du er bagud med at læse. Selv om du for tredje måned i træk for besked fra banken om, at din konto er overtrukket, kan du betragte det som en udfordring at få overtrækket under kontrol. Og hvis naboen er stukket af med din kone, behøver din verden ikke at styrte i grus af den grund. Du kan overbevise dig selv om, at det bliver en smal sag at finde en anden at forelske sig i.

Kort sagt, hvis du vænner dig til at koncentrere dig om fordelen ved situationen, lukker du samtidig luften ud af dine problemer. Problemer er ikke problemer, hvis du ikke tænker på dem som problemer.

Begynd her.

Positiv tænkning er altid et kontroversielt emne, selv om det gang på gang har vist sig, at man opnår langt bedre resultater ved at tænke positivt frem for at tænke negativt.

Hvordan kan det så være, at veluddannede og højt begavede mennesker som regel forfalder til negativ tænkning?

Den amerikanske marketingguru Seth Godin stillede for nylig spørgsmålet på sin blog og forsøgte selv at svare. Hans teori gik ud på, at det simpelt hen føles rart at tænke negativt. Vi tror, det virker, fordi negativ tænkning opfattes som realistisk. Negativ tænkning kan bruges som skjold og dække over vores blufærdighed, og negativ tænkning sænker forventningerne. På mange måder er negativ tænkning også mere underholdende, det er nemmere at tænke negativt end positivt, og det er langt mere accepteret.

Men som sagt lønner det sig at tænke positivt, selv om det kræver noget mere. Optimister klarer sig bedre i alle livets forhold: i skolen, på jobbet, i kærlighed, i sport. De har et bedre helbred, er mindre stressede, de bliver hurtigere raske og lever længere. Jo oftere, du fokuserer positivt, jo oftere vil du have fornemmelsen at, at du befinder dig det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Det kræver øvelse, men det kan give dit liv en helt ny dimension at begynde at tænke positivt.

Det, du lærer, flytter fra bevidstheden ned i underbevidstheden. Positiv tænkning kan læres på samme måde. Begynd at koncentrere dig om det, der får dig til at føle dig godt tilpas i stedet for at tænke på alt det, der trækker dig ned. Det gælder om at fylde hjernen op med positive tanker, som du ikke er vant til at tænke, indtil hjernen bliver så fortrolig med dem, at den begynder at tænke dem helt automatisk. Jo mere solidt dit fundament af positive tanker er, jo vanskeligere er det at underminere det med negative tanker.

Første gang du spiller violin, kører bil, slår et søm i, lapper cykel eller danser quickstep, er du famlende og usikker. Den eneste måde at blive god til det på er ved at gøre det tilstrækkelig mange gange. På samme måde med positiv tænkning.

Her er to øvelser til en start:

7-dageskuren
I syv dage i træk er det strengt forbudt at dvæle så meget som et sekund ved en negativ tanke. Du kan ikke undgå at få negative påvirkninger udefra, for du taler hele tiden med nogen, læser avis eller tænder for tv’et, og straks har du balladen. Men uanset om en negativ tanke skyldes påvirkninger udefra, eller om du selv har fået den, må du ikke dvæle ved den. Så snart du bliver opmærksom på en negativ tanke i dit hoved, skal du erstatte den med en positiv. Det er praktisk umuligt at tænke mere end én tanke ad gangen. Den positive tanke skubber den negative væk. Hver gang du skal til at ærgre dig over en person eller noget, du har været ude for, så tænk på en person, du sætter pris på, eller noget godt, du har oplevet. Øvelsen er effektiv og uhyggeligt afslørende. Du vil opdage, hvor let det er at plumpe i og begynde at tænke negativt.

Giv dig selv en 7-dageskur med jævne mellemrum. Du bliver bedre til at tænke positivt, jo mere du øver dig.

5 positive ting
Gør det til en vane hver aften, inden du går i seng, at skrive fem positive ting ned, som du har oplevet i løbet af dagen — fem ting, der har gjort dig glad. Dagens hitliste, om du vil. Hvad er lykkedes for dig? Hvem har rost dig? Hvem har hjulpet dig? Hvilke oplevelser har du haft, som er værd at huske på?. En smuk solnedgang eller en interessant samtale? Nogen, der har smilet til dig? Måske har du bare fået verdens bedste kanelsnegl til kaffen, eller regningen fra Bennys Auto blev mindre, end du havde regnet med. Skriv det ned, hvis det er positivt. Lyder det naivt og latterligt? Gør det alligevel. Det virker, og det løber hurtigt op: på 10 dage har du 50 ting, du kan glæde dig over.

Og der er ingen, der siger, at du skal fortælle nogen, at du gør det.

I går crashede min computer, og jeg måtte bruge hele aftenen og det meste af natten på at lægge styresystemet ind igen. Jeg vil ikke påstå, at jeg klaskede mig på lårene af grin, men jeg overlevede, og det kunne have været meget værre.

Voksne ler i gennemsnit 15 gange om dagen. Det er ikke noget imponerende tal, når der nu er bred enighed om, at det er pragtfuldt at le, og statistikken siger, at børn ler 400 gange om dagen.

Det kan måske være svært at se komikken, når din kone er gået fra dig, kælderen står under vand, og du lige har fået fingrene i klemme i en bildør. Men du kan vælge at se det absurde i situationen. Du bestemmer selv, hvilke briller du vil se tilværelsen igennem. Derudover: uanset hvad du kommer ud for, har du som regel lært noget, som du kan bruge på et andet tidspunkt i en anden sammenhæng.

Noget helt andet er, at latter ikke bare har en positiv virkning på dit psykiske velbefindende. Det er også godt for din fysik at le. Latter griber ind i din normale vejrtrækningsrytme og forbedrer åndedrætsfunktionen, fordi du trækker vejret hyppigere, når du ler. Latter er sundt for hjertet. Den forøger blodcirkulationen og forbedrer forsyningen af ilt og næringsstoffer til hele kroppen.

En sund latter styrker dit immunforsvar og gør dig mindre modtagelig for forkølelse, influenza og bihulebetændelse, fordi koncentrationen af antistoffer i spyttet vokser, når du ler. Mængden af endorfiner (’naturens morfin’, som stimulerer lystcentret i hjernen) øges også og modvirker smerte. Jo mere du ler, jo mindre stresset bliver du.

Det er almindeligt at opfatte latter udelukkende som en spontan reaktion. Men det er faktisk muligt at bane vejen for latter. Du kan opmuntre til latter eller afvise den, du kan planlægge latter eller ignorere den, være åben over for den eller lukke af for den. Du kan indstille dig på latter.

Det er ikke for ingenting, at latterklubber er begyndt at skyde op rundt om i landet. Det kan man le ad — og gør i det mindste det, hvis du aldrig kunne drømme om at melde dig ind — men der er al mulig grund til at le mere end 15 gange om dagen, selv om du er voksen. Du kan roligt forhøje den daglige dosis til 30, 60, 120 — eller hvorfor ikke 400 gange? Du vil hurtigt mærke virkningen, både på dig selv og dine omgivelser.

Hvis det lyder for anstrengende, så begynd med at øve dig i at smile. Smil til alle, du møder, også dem du ikke kender. Et oprigtigt smil, ikke et automatisk tænd-og-sluk-smil. Smil spontant, men find frem til en passende størrelse i smil. Hvis du overdriver, vil folk bare tro, at du har en skrue løs, og du opnår kun at skræmme dem væk. Hvis du omvendt gør for lidt ud af et smil, vil der ikke blive lagt mærke til det. Send et tydeligt smil, der siger noget i retning af: ’Jeg hilser bare pænt på dig — jeg har ingen grund til at have noget imod dig, og måske ville jeg oven i købet synes om dig, hvis jeg kendte dig. Det samme må gælde for dig, så hvorfor ikke få det bedste ud af situationen?’ Prøv — det vil påvirke både dit forhold til andre mennesker og din måde at tænke på.

Hvis du er mageligt anlagt, så tænk på, at der kun skal 12 ansigtsmuskler til at frembringe et smil. Det kræver 113 at se sur ud.

Advarsel: dette indlæg er meget lidt konkret. Det handler nærmest om ingenting. Til gengæld er det vigtigt.

Hvis man har et ganske almindeligt arbejde, er man næsten altid ‘på’. Vi taler, mailer, læser beskeder og tænker ustandselig, og der er sjældent ro. Vi sidder ganske vist stille foran en computer, men vi har ikke et roligt øjeblik. Når vi kommer hjem, sætter vi os foran tv’et, fordi vi tror, det er afslapning, men tempoet er mindst lige så hektisk på skærmen som i det virkelige liv. Vi glemmer at bruge tid på ’ingenting’: observere, lytte og tænke efter.

Sådan som vi har indrettet vores samfund, bliver inaktivitet betragtet som dovenskab, men sandheden er, at det er uproduktivt at have for meget fart på. Man skynder sig videre til den næste opgave, og man når aldrig rigtig at blive færdig med noget. Eller man får lavet en masse, men ikke noget der betyder noget i det store regnskab.

Når vi ind imellem er tvunget til at være passive, fordi vi står i kø, sidder i lægens venteværelse eller venter på toget, bliver vi rastløse og prøver febrilsk at finde på noget, vi kan gøre for ikke at spilde tiden. Lynhurtigt finder vi mobiltelefonen eller laptoppen frem. Vi er ikke vant til ikke at foretage os noget.

Hvordan forløber din dag — på jobbet, når du har fri, inden du tager på arbejde, om aftenen? Farer du hele tiden rundt? Læser og besvarer du hele tiden beskeder eller ser de sidste nyheder? Prøver du konstant at få en masse ting fra hånden og skriver alenlange to-do-lister?

Synes du, det er den rigtige måde at bruge livet på?

Hvis ja, så held og lykke med det. Hvis du er frustreret over situationen, så brug weekenden på at øve dig i at lukke øjnene et øjeblik og lade være med at gøre noget som helst. Heller ikke noget med at spekulere på, hvad du er nødt til at gøre, eller hvad du allerede har gjort.

Der er muligheder nok til daglig for at holde små, støj- og aktivitetsfrie pauser:

• Stop med at skrive eller klikke, når du sidder ved computeren. Luk øjnene og tænk på en smuk solnedgang, eller hvad du nu forbinder med ro. Bare et øjeblik.
• Nyd stilheden, når du lægger vasketøj sammen.
• Når du sidder i sofaen og flader ud, så lad være med automatisk at tænde for fjernsynet.
• Tag aldrig din iPod eller din mobiltelefon med, når du går tur.
• Hvis du tør: luk øjnene, når du holder for rødt og prøv at tænke på ingenting — den, der holder bagved, skal nok gøre dig opmærksom på, hvornår der er grønt.

Stilhed er den bedste kur mod stress, selv i små doser. Den er oven i købet gratis.

Meditation er en effektiv måde at kontrollere stress på. Samtidig fjerner du støjen fra dit hoved. Din hjerne plaprer hele tiden løs og er i evig dialog med sig selv. Hver dag farer der 50.000-60.000 tanker gennem hjernen, så du har aldrig fred, medmindre du selv sørger for at skaffe dig det.

Det er ikke nødvendigt at iføre dig flagrende, orangefarvede gevandter eller sidde på gulvet i ubekvemme stillinger for at meditere. Du kan meditere i nålestribet habit, hvis det skal være:

• Sæt dig på en ganske almindelig stol et sted, hvor der er fred og ro, men lad være med at falde sammen. Sid ret op og ned. Sluk eventuelt lyset. Jo færre ting, der er til at distrahere dig, jo bedre kan du koncentrere dig.
• Luk øjnene. Det gælder om at lukke omverdenen ude, så hjernen få færrest mulige sanseindtryk.
• Find et ord at meditere på — et ord eller en sætning, der siger dig noget, eller har en lyd eller rytme, der virker beroligende på dig, når du gentager det.
• Koncentrér dig om ordet og om din vejrtrækning. Træk vejret gennem næsen, og begynd langsomt at trække vejret dybere. Sig ordet eller sætningen for dig selv, hver gang du ånder ud. Gentagelsen og monotonien hjælper dig til at holde fokus på åndedrættet.

Nu mediterer du.

Der findes et hav af mere eller mindre avancerede meditationsteknikker og bøger om meditation. Eksperimentér med det, hvis du har lyst. Nogle lægger meget vægt på, hvilket ord de mediterer på — andre mener, at det er fuldstændig ligegyldigt, om man mediterer på ‘om’, ’shalom’ eller ‘tomatketchup’. Find ud af, hvad der fungerer bedst for dig. Du kan også meditere på tal, hvis du synes, det virker mindre mystisk. Den første udånding er tallet 1, den næste 2 osv. Begynd forfra, når du kommer til 10. Hvis du glemmer, hvor du er nået til, så bare begynd forfra.

Formålet med at meditere er at få hjernen bragt i alfatilstand. Når du er vågen og aktiv, vil dine hjernesvingninger ligge på 13-25 i sekundet. Det kaldes betatilstand. Når du sover, falder svingningerne til mellem 4 og 7 i sekundet — teta. I alfatilstand ligger svingningerne mellem 8 og 12 pr. sekund. Alfatilstanden oplever du, når du lige er ved at falde i søvn, lige før du vågner, når du slapper af, eller når du mediterer.

Du bliver ikke god til at meditere på en dag. Du kan være helt sikker på, at der vil melde sig distraherende tanker i dit hoved til at begynde med. Lad dem komme og gå, og fortsæt med at koncentrere dig om åndedrættet. Det tager en måneds tid at blive god til at komme i alfatilstand.

Meditér på samme tidspunkt hver morgen, og brug et kvarter til tyve minutter på det hver gang. De tyve minutter, der går fra din søvn, vinder du ind flere gange.

Din bevidsthed og din underbevidsthed har det med hinanden som chefen og sekretæren: chefen tager beslutningerne, og sekretæren gør nøjagtig, hvad han får besked på uden at blande sig i, om det nu også er en god idé. Underbevidstheden tager ikke stilling til noget og retter sig blindt efter bevidstheden. Den registrerer alt, hvad den hører, og glemmer aldrig, så det er ikke ligegyldigt, hvad den får at vide. Men da det er dig, der har kontrollen over din bevidsthed, er det op til dig at fortælle underbevidstheden, hvad den skal gøre, for at du kan nå de mål, du sætter dig.

En bekræftelse er en positiv sætning, som du gentager for dig selv. Hvis du gentager noget tilstrækkelig mange gange, vil underbevidstheden til sidst acceptere det. På den måde kan du programmere dig selv.

Den mest fortærskede bekræftelse af alle lyder: ’Hver dag og på alle måder får jeg det bedre og bedre.’ Den springer vi over, for ingen får det bedre uden selv at gøre noget. Du stikker dig selv blår i øjnene, hvis du tror, at diffuse besværgelser kan erstatte handling. Men lige som visualisering kan bekræftelser inspirere dig til at komme i gang med dine projekter og holde dig dine mål for øje.

En bekræftelse skal være personlig, den skal være positiv, og den skal være i nutid. Eksempelvis:

• Jeg er fuldstændig røgfri.
• Jeg har den ideelle vægt i forhold til min alder og højde.
• Jeg er god til at tage beslutninger.

I virkeligheden ryger du måske syvogtyve cigaretter om dagen, du vejer mindst ti kilo for meget, og du kan aldrig bestemme dig for, om napoleonskagen skal være med eller uden krymmel.

Lige som med visualisering er der tale om selvbedrag, men i en god sags tjeneste.

’Jeg’ er det mest intime og pågående ord, du råder over, og det gør underbevidstheden modtagelig for det, der følger efter. Med ’jeg’ som adgangsnøgle kan du bilde underbevidstheden hvad som helst ind, og den vil begynde at arbejde på budskabet, så snart det er trængt ind.

Sig din positive ’jeg’-sætning fem gange hver morgen, når du står op, fem gange hver aften inden du går i seng, og så tit du kan komme til det i løbet af dagen. Efter et par uger er sætningen kodet ind i underbevidstheden, og du vil allerede være godt på vej til at gøre bekræftelsen til virkelighed.

Bekræftelser skal siges højt og med overbevisning, så sørg for at være i enrum!

BILLIGE TRICKS
• Se dig i spejlet og smil til dig selv, når du siger dine bekræftelser.
• Forestil dig, hvordan du vil have det, når bekræftelsen er blevet til virkelighed.
• Brug dine bekræftelser hver gang, du føler dig usikker på dig selv.

Er du en dagdrømmer? Hvis ikke, må du se at blive det. Det vil hjælpe dig til at nå dine mål.

Dine tanker tiltrækker det, de beskæftiger sig med. Hvis du forestiller dig, at du allerede har den tilværelse, du gerne vil have, og du allerede er den person, du gerne vil være, bliver det også sådan. Det lyder som det rene hokuspokus, men det fungerer i praksis, hvis du er villig til at yde den indsats, der skal til for at gøre dine fantasier til virkelighed. Det er ikke nok at dagdrømme, men det kan give dig et afgørende puf i den rigtige retning.

For at få en idé om, hvor effektivt et redskab din fantasi er, kan du prøve at forestille dig, at du tager en skive citron i munden. Lev dig ind i det, og giv dig god tid. Se citronskiven for dig, forestil dig dens duft, se saften dryppe fra den. Mærk citronen ligge på din tunge. Din organisme vil reagere omgående og begynde at producere spyt. Grænsen mellem fantasi og virkelighed er ikke skarp.

Folk, der dyrker idræt på eliteplan, dagdrømmer dagligt under betegnelsen visualisering, og det virker. Bare ved at bruge fantasien er det muligt at forbedre den fysiske ydeevne, og det vil også virke for dig, selv om du ikke har dyrket andet end lænestolesidning hele dit liv.

Skriv en drejebog for din nye tilværelse. Hvordan ser den ideelle dag ud for dig, når du har nået dit mål?

• Hvornår står du op?
• Hvad laver du?
• Hvad spiser du?
• Hvem møder du?
• Hvad sker der?
• Hvad er der omkring dig?
• Hvem er til stede?
• Hvordan sidder eller står du?
• Hvilke farver ser du?
• Hvilket lys?
• Hvad hører du?

Forestil dig din nye tilværelse i alle detaljer. Det gælder om at inddrage så mange sanser som muligt. Du skal have fornemmelsen af, at du virkelig er der. Lev dig ind i din dagdrøm. Hvis du er i stand til at give hjernen tilstrækkelig mange klare og tydelige signaler, vil den hoppe på det, og det vil straks blive indkodet i underbevidstheden.

Du kan kalde det det en form for selvbedrag, men som sagt: det virker, hvis du også handler i overensstemmelse med det, du ser for dig. Der sker selvfølgelig ikke noget som helst, hvis du bliver siddende med hænderne i skødet.

Er du utilfreds med nogle af dine egenskaber, så forestil dig, at du har de modsatte egenskaber i stedet for:

• I stedet for at være sur, er du i strålende humør.
• I stedet for at være genert, er du naturlig, afslappet, ligefrem.
• I stedet for at være doven, er du handledygtig, veloplagt og dynamisk.
• I stedet for at være uvenlig, er du interesseret og hjælpsom.
• I stedet for at være kedelig, er du morsom.
• I stedet for at være hævngerrig, er du overbærende.

Giv det en chance!

BILLIGE TRICKS
• Dagdrøm om dit mål hver dag.
• Træn dig op til at blive i din dagdrøm i mindst ti minutter ad gangen.
• Snup en miniferie i frokostpausen, og tag til Bermuda — i tankerne.