Utrolig mange mennesker lider af panisk angst for at kede sig, og flere og flere bruger mere og mere tid — ikke mindst fritid — på computerspil, elendige videoer, Facebook, Twitter og andre online-tjenester. Det er ikke nødvendigvis altid noget dårligt tidsfordriv, men det er et symptom.

Når man ikke har noget at tage sig til, bliver man rastløs. Derfor slår man tiden ihjel foran computeren eller tv’et, og underholdningen går hen og bliver et mål i sig selv. Man bruger ikke bare masser af tid på at flygte fra tomheden — man risikerer også, at tomheden ender med at dominere ens tilværelse.

Men man kunne også vælge at se sådan på den overskydende tid, at godt nok har man ikke noget at foretage sig, men somme tider er det fint at tage den med ro og måske bare gå en tur i skoven eller ligge i solen et par timer og fundere over livet og døden eller tænke på ingenting. Man behøver ikke være i gang med noget 24 timer i døgnet.

Jeg skal spare dig for det store, moralske opstød. Du behøver ikke at droppe enhver form for underholdning og vie dit liv til kontemplation eller en højere sags tjeneste. Men i stedet for at slå tiden ihjel med bras, kunne du overveje et eller andet at engagere dig i, hvis du ikke er til naturvandringer eller inaktivitet. Mulighederne er utallige, men her et par forslag, der ligger lige for:

• Det er ubeskriveligt motiverende at træne sin krop. Du er nødt til at være koncentreret og vedholdende, hvad enten du vil være en hurtigere løber, en bedre fodboldspiller eller bare godt kunne tænke dig lidt mere maskuline overarme. Som regel vil det også have en positiv indflydelse på dine kostvaner, fordi sund kost gør det lettere at nå dine mål. Jeg taler ikke om elitesport — bare et beskedent mål.
• Som emigreret bybo har jeg på et sent tidspunkt fået øjnene op for glæden ved havearbejde. Selv om man er begynder, kan det aldrig gå helt galt. Det kan også være hårdt arbejde, men det er en stor tilfredsstillelse at se noget, man selv har sat i værk, blive til noget. Det har andre skrevet meget længere og mere begavet om, så lad mig stoppe her.
• Husholdning er en stærkt undervurderet disciplin. Det kan måske være svært at se det sjove i at gøre rent og støvsuge, men der skal jo også slås søm i, sættes hylder op og byttes rundt på lamper. Bilens røgt og pleje falder afgjort ind under husholdning! Det er ikke dårligt at bo rent og praktisk, og man kan prale af, at det er ens eget værk.
• Venskaber skal dyrkes for at holde. Skulle man være lidt poetisk, kan det sammenlignes med havearbejde: blomster, der ikke bliver vandet, går ud. Varige venskaber kræver tid og vilje til at involvere sig, og du kan ikke undvære dem.

Fortsæt selv listen. Man kan sagtens kede sig, selv om man har et mål, men har man bare har én ting, som man synes er værd at beskæftige sig med, og som fylder noget i ens liv, kan den syntetiske underholdning ikke konkurrere.

Mon ikke alle har prøvet at skrive dagbog — i en uges tid? Det har jeg gjort utallige gange og givet op. Det er først i de senere år, jeg har skrevet hver dag, og jeg kan anbefale det. En dagbog er et af de mest effektive redskaber til personlig udvikling. Det er en nem måde at opsummere sit liv på, sine fejltrin og triumfer, glade og mindre glade øjeblikke. Undskyldningen for ikke at skrive er altid manglende tid, men ti minutter om dagen er nok. Dem kan du altid finde.

Først og fremmest gælder det om at være ærlig, hvis man vil have noget ud af at skrive dagbog. Lad være med at tænke på, at andre skal læse den. Det skal de ikke! Hold den tæt ind til kroppen, og hav den altid ved hånden, så du kan skrive i den når som helst, du får en tanke eller idé. Skriv kun ned, hvad der betyder noget for dig, ikke ligegyldige, formelle data. Dem skriver du ned et andet sted, hvis du har brug for dem.

Det er strengt forbudt at klynke, når du skriver dagbog. Dagbogen er forbeholdt drømme og inspiration. Fyld den med citater og situationer, der trækker dig op. Det er o.k. at registrere fejltagelser, men lad være med at træde i det. Din dagbog er grundlaget for din fremtid, ikke et jammersminde. Brug den til at give dig selv et spark, når du løber tør for ideer. Jo mere du skriver i din dagbog, jo mere effektivt et redskab bliver den at arbejde med.

De vigtigste fordele:

• En dagbog gør dit liv enklere og mere overskueligt. Når du skal have dine tanker ned på papiret, finder du hurtigt ud af, hvad der er vigtigt, og hvad der er mindre vigtigt, og dine mål kommer til at stå klarere for dig. Det kan være en idé at reservere et særligt afsnit til dine mål, så det er nemt at løbe dem igennem og revidere dem løbende.
• Du udtrykker også dine følelser mere nuanceret, når du vænner dig til at skrive dem ned. Det skærper din sprogsans, og du bliver bedre til at kommunikere i det hele taget, når du formulerer dig skriftligt hver dag — også selv om du kun gør det i stikordsform.
• En dagbog tvinger dig til at overveje dine beslutninger en ekstra gang. En fantastisk idé kan komme til at se helt anderledes ud på skrift. Det er nemt nok at sige ‘jeg er led og ked af mit job’. Men det sætter dine tanker i gang, at du giver dig til at opregne, hvilke konsekvenser det har at sige op, skifte job og begynde helt forfra. Enten dropper du det helt, eller du begynder at gøre noget ved situationen. Uanset hvad du beslutter dig til, er du blevet klogere på dig selv.
• At skrive dagbog er en form for meditation. Det har den samme beroligende virkning, det samler dine tanker på samme måde og øger din koncentrationsevne.

Skriv dagbog hver dag. Det går ikke ud på at dvæle ved fortiden, men på at fastholde hvad der er værd at huske og arbejde videre på. Du må vide, hvor du er for at kunne finde ud af, hvor du vil hen.

Hvordan du kommer i gang? Du begynder at tage noter.

Det ligger dybt i de fleste, at fejl er ensbetydende med fiasko, og derfor gælder det om at begå så få fejl som muligt. Men det er urealistisk at tro, at du altid kan gøre det rigtige. Det er et livsvilkår at begå fejl. De eneste mennesker, der ikke begår fejl, er dem, der ligger på kirkegården.

Når du gør noget forkert, betyder det ikke, at du er helt håbløs. Det fortæller dig bare, at du må lære af dine erfaringer og gøre tingene på en anden måde næste gang. Fejl og fejltagelser er den eneste måde at lære noget nyt på. Hvis noget lykkes med det samme, er det fordi du kan det i forvejen, og du er ikke blevet meget klogere. Der er ingen, der har lært at tegne, skrive, spille på klaver eller bage vaniljekranse uden at lave fejl.

Med andre ord: lad dig ikke stresse af en fejl. Læg en ny strategi. Når du ved, hvad du har gjort forkert, ved du som regel også, hvad du skal gøre i stedet for. En fejltagelse kan sætte dig ét skridt tilbage, men når du kan eliminere den ved at tage to skridt frem, er der ingen grund til at give op på halvvejen.

Den eneste virkelige fejltagelse, du kan begå, er at forholde dig passiv. Men lad være med at kræve så meget af dig selv og forvente, at du kan gøre alting perfekt første gang. Kalkulér med, at du begår fejl, så bliver du ikke så let slået ud af dem.

Der skal karakterstyrke til at indrømme sine fejltagelser, men det er en effektiv måde at undgå stress på, og du vil blive respekteret for det. Så tag ansvaret, når du begår en fejl, gør hvad du kan for at rette op på den, og lad være med at bekymre dig mere om den. Giv hellere dig selv en belønning, fordi du har lært noget nyt.

Uanset hvad du gør, slipper du ikke for problemer. Tilværelsen består af dem, og hvis du er af den opfattelse, at lykke er ensbetydende med ikke at have problemer, har du dømt dig selv til evig ulykke.

Problemer — og her tænker jeg på egentlige problemer, ikke små irritationsmomenter — løser du ikke ved at lukke øjnene for dem og håbe på, at de forsvinder af sig selv. De forsvinder heller ikke, bare fordi du omdøber dem til ‘udfordringer’. Hils dem velkommen i stedet for. Problemer er en glimrende chance for at bruge hovedet.

Når du står over for et problem, er det vigtigt, at du gør dig helt klart, hvad det består i. Sæt dig ned, tag en dyb indånding, og se problemet i øjnene. Du skal ikke gå i seng og trække dynen op over hovedet — endnu!

Så tager du en blyant og et stykke papir og stiller dig selv alle de spørgsmål, der vedrører problemet. Ethvert problem består af spørgsmål. Krydsforhør dig selv. Hvis du fx befinder dig i bundløs gæld, og du ikke har noget arbejde, vil det være nærliggende at spørge:

Hvornår kan jeg få et andet job?
Hvad kunne jeg tænke mig at lave?
Hvordan skal jeg få mad på bordet?
Hvordan skal jeg få betalt mine regninger?
Hvordan undgår jeg at komme i RKI?
Hvornår bliver jeg slæbt i retten?
Hvordan får man gældssanering?
Hvor længe kan jeg blive boende?
Hvor er der billigere at bo?
Hvem kan hjælpe mig?

Skriv alle de spørgsmål ned, der falder dig ind, når du har et problem, ligegyldigt hvor dumt, irrelevant eller latterligt det forekommer dig — og lad være med at tænke på svarene i første omgang.

Derefter tager du en lur. Eller spil tennis, snak med en ven, gå en tur, klip hæk, lyt til en plade, skriv et brev, mal et maleri, vask op eller slå vejrmøller. Kort sagt: gør noget helt andet!

Hvert eneste af de spørgsmål, du har stillet dig selv, rummer muligheden for en løsning, og din underbevidsthed vil forsyne dig med svaret. Ikke nødvendigvis lige med det samme — der er en vis inkubationstid — men underbevidstheden vil begynde at arbejde på sagen, så snart den har registreret spørgsmålene.

Når du sover, klipper hæk, vasker op eller foretager dig andre ting, der ikke lægger beslag på din tankevirksomhed, giver du underbevidstheden mulighed for at arbejde i fred og ro, og før eller siden vil den være leveringsdygtig i alle de svar, du har brug for. Vel at mærke hvis de spørgsmål, du har stillet dig selv, er tilstrækkelig præcise. Det bliver de ikke, når du bare tænker spredt på dem uden at skrive noget ned. Hvis du er flittig med blyanten, kan du til gengæld roligt slå hjernen fra et stykke tid. Eller rettere: du skal slå hjernen fra!

Efter noget tid kan du godt regne med, at din hjerne vil udklække en stribe forskellige ideer til, hvordan du kan løse dit problem. Skriv dem allesammen ned, også de mest fjollede. Brug så en time på at brainstorme med dig selv. Jo flere ideer, jo bedre. Gennemgå til sidst hele dit katalog af ideer, vælg den bedste af dem, og gå i gang med at løse problemet med det samme — tag det første skridt!

Arkivér svarene i et ringbind, som du kun bruger til det formål. På den måde oparbejder du dit eget ‘løsningscenter’, som du kan bladre tilbage i og hente inspiration fra, når du løber ind i lignende problemer.

BILLIGE TRICKS
• Spørg dig selv, hvad den enkleste løsning på problemet er.
• Spørg dig selv, hvordan andre (sæt navn på) ville løse problemet.
• Gå ind i et andet rum, når du løber tør for ideer.