Selvfølgelig har du det. Det har alle. Men selv om det er et menneskeligt træk, er det alt andet end hensigtsmæssigt at være fordomsfuld. Det opdeler menneskeheden i ‘dem’ og ‘os/mig’, og det skaber automatisk begrænsninger i omgangen med andre.

Når vi møder nye mennesker, registrerer vi straks, hvordan de ser ud, hvordan de bevæger sig og reagerer, og lynhurtigt har vi stemplet dem og placeret dem et bestemt sted på vores egen værdiskala uden egentlig at kende noget til dem. I nogle tilfælde har vi heller ikke engang lyst til at lære dem at kende, netop fordi vi har dannet os et indtryk, der ikke tiltaler os. Jeg kan heller ikke sige mig fri, men tro mig, det har været meget værre!

Måden at begrænse fordommene på er at være opmærksom på, hvornår fordømmelsesmekanismen træder i kraft. Hvis du kan mærke, at den begynder at røre på sig, er du også i stand til at suspendere den, indtil du har et mere rimeligt grundlag at dømme på:

• Giv dig selv et rap over fingrene med en usynlig lineal, når du automatisk begynder at sætte nogen i bås uden at kende dem. Tving dig selv til at give dem en chance, selv om det kan tage et stykke tid at lære dem at kende.
• Prøv at forstå i stedet for at hæfte dig ved, hvordan folk ser ud, eller hvad de har gjort. Se situationen fra deres synspunkt. Hvad er deres baggrund? Giv dig tid til at tale med dem og stille relevante spørgsmål, især hvis det er nogen, du kommer til at have noget med at gøre.
• Så snart du kender forklaringen på noget, har du grundlaget for at en begyndende accept. Gør hvad du kan for at acceptere en person for den han/hun er uden at forsøge at trække dine egne normer ned over hovedet på vedkommende. Du kan alligevel ikke lave om på nogen, og du bliver frustreret, hvis du prøver.

Hvis du så oven i købet kan sympatisere med dem, du er tilbøjelig til at afvise i første omgang, er du nået langt. Det kommer ikke mindst dig selv til gode. Jeg garanterer for, at du får en lettere gang på jorden.

Der findes skrankepaver i alle store foretagender, både offentlige og private. Alle mennesker har behov for at føle, at de ’er noget’, men det kan være vanskeligt, hvis man kun er en lille brik blandt mange andre i det store spil, og ens arbejde sjældent bliver påskønnet. Derfor kræver det et stort selvværd og en stærk karakter ikke at falde for fristelsen til at demonstrere den magt, man trods alt har som del af en stor organisation. Det er med andre ord frustrationer, der skaber skrankepaver. Særlig stort er problemet i offentlige organisationer og institutioner, hvor de ansatte er underlagt et vildnis af regler og forordninger, der altid kan trækkes frem og bruges som undskyldninger for næsten en hvilken som helst urimelig opførsel.

Ingen af delene berettiger selvfølgelig nogen til at optræde som skrankepave. Men eftersom fænomenet nu engang er en realitet, er der ikke andet at gøre end at takle skrankepaverne på den mest hensigtsmæssige måde, for som regel er det dem, der har fat i den lange ende.

Lad dig aldrig provokere. Øv dig i at møde usmidigheden med smidighed — bevar overblikket, og brug din fantasi til at foreslå løsninger i stedet for at gå ind på et spil, som du på forhånd er dømt til at tabe. Bag de fleste skrankepaver gemmer der sig ganske almindelige mennesker, der bare er kommet til at sidde fast i en rolle. Hvis du behandler dem lige så venligt som alle andre, vil du være meget bedre stillet, og du undgår at stresse dig selv unødigt.

Før du hidser dig op og giver igen af samme skuffe, er her 3×3 spørgsmål, der som regel kan bløde situationen op:

1. Hvordan ser situationen ud fra den andens synspunkt?

• Hvad eller hvem er det, der har udløst situationen?
• Er situationen i sig selv med til at gøre det endnu værre?
• Er det normalt for den anden at opføre sig sådan, eller er det et isoleret tilfælde?

2. Hvad føler du selv?

• Hvorfor er du blevet vred?
• Er din vrede velbegrundet?
• Er du for hurtig på aftrækkeren?

3. Hvad er dit næste skridt?

• Hvad vil du opnå?
• Hvad ville en udenforstående mene om situationen?
• Hvad er konsekvensen af det, du vælger at gøre?

Har du andre måder at håndtere skrankepaver på, som ikke får blodtrykket til at stige?

De færreste kommer igennem et arbejdsliv uden at støde på urimelige kolleger. Der er altid nogle, der er vanskelige at omgås eller sniger sig uden om ubehagelige opgaver, og der findes tilsyneladende meget få kontorer uden en sladderkælling m/k. Hvordan man skal gribe situationen an, afhænger af hvor meget det går én på.

• Hvis det ikke er noget, der påvirker dig voldsomt, kan du vælge at ignorere personen. Her gælder princippet om at vælge sine kampe. Drejer det sig om kontorsladder, så lad være med at deltage. Hvis det er mangelfuld kropshygiejne, der er problemet, siger det sig selv, at det gælder om at holde sig på bekvem afstand. Man kan ikke lukke øjne, ører og lugtesans for alt, men en hel del irritationsmomenter kan man reducere ved at fokusere på noget andet.
• Er problemet så stort, at det ikke kan ignoreres, må man tage en dyb indånding og konfrontere vedkommende med det. Det er ikke nogen rar situation, men det gælder om at finde en ikke-aggressiv måde at gøre det på. Sig venligt, men bestemt, at du ikke bryder dig om den slags vittigheder, at du ikke er indstillet på at lave andres arbejde, eller hvad det nu kan være. Kort sagt, sig på en ordentlig måde, hvad du tænker. Det er ikke sikkert, at du får nogen positiv reaktion, men somme tider sker det alligevel. Under alle omstændigheder vil du få luft for din frustration, og du giver kollegaen mulighed for at overveje situationen. Sandsynligvis er vedkommende slet ikke klar over, hvordan hans/hendes adfærd virker på andre.
• Hvis du ikke mener, at du selv kan håndtere situationen, eller det ikke hjælper, kan det være nødvendigt at henvende sig til den, der har ansvaret for personalet eller til HR-afdelingen, hvis der er sådan en. Det er ikke den bedste løsning, og det kræver, at du kan dokumentere, hvad der foregår. Du må være helt specifik: ‘NN beder mig om at lave sit arbejde, mens han selv sidder og chatter på nettet eller drikker kaffe og læser avis i kantinen.’ Hvis du siger: ’Den mand driver mig til vanvid!’ har du tabt kampen på forhånd. Gør det upersonligt, understreg at det er opførslen, der er problemet, og spørg hvad man kan gøre ved det.
• Endelig er der en mulighed, man ikke skal underkende: du kan finde et andet sted at arbejde. Hvis intet andet hjælper, og du ikke kan arbejde sammen med en irriterende eller ubehagelig kollega, der stresser dig hver dag, må du glemme alt om retfærdighed og tænke på dit helbred. Der findes måske et bedre job til dig et eller andet sted, som du ikke ville have tænkt på, hvis ikke du var blevet provokeret til det af en dårlig kollega. Det er en banalitet, at enhver situation kan vendes til noget positivt, hvis du vælger det. Men det passer.

Andre stategier?

Komplimenter kommer af overskud, og det giver oven i købet en ekstra overskudsfornemmelse at uddele en kompliment. Det styrker med andre ord din selvopfattelse at give komplimenter. Samtidig træner du dig selv i at lægge mærke til menneskers kvaliteter frem for deres svagheder. Du får en mere positiv indstilling og et mere afslappet forhold til dine omgivelser, når du vænner dig til at give komplimenter.

Hvis du er ude af træning, så øv dig i at give dig selv komplimenter foran spejlet. Det vil føles mere rart end tåbeligt.

Lige så vigtigt er det at kunne tage imod komplimenter på en ordentligt måde. Alligevel betragter de fleste det som en slags pral at takke oprigtigt for en kompliment og vælger i stedet at bagatellisere den med falsk beskedenhed.

Væn dig til, at det er i orden at tage imod komplimenter. Du behøver ikke at være perfekt for at sige tak for en kompliment. Derimod er det temmelig uforskammet at afvise den. En kompliment er en gave, og det er skuffende at få en gave smidt i hovedet igen.

Hvis du er bevidst om dit eget værd, tillader du dig selv at være opmærksom på de komplimenter, du får, og de resultater, du har opnået. Det har ikke noget at gøre med pral. At prale er det modsatte af at være bevidst om sit eget værd.

Du er altid din egen hårdeste kritiker. Ved at tage imod komplimenter bliver du mindet om, at andre ser anderledes på dig. Ethvert levende væsen har brug for positiv opmærksomhed, og vi fortjener al den positive energi, vi kan få.

Giv og modtag komplimenter hver dag. Det vil automatisk sænke dit stressniveau.

Enhver bil er udstyret med et bakspejl. Det gør kørslen mere sikker at vide, hvad der foregår bagved, men det kan få katastrofale følger, hvis du stirrer for længe i bakspejlet. Det vigtigste er, hvad der sker foran dig.

Masser af mennesker bruger alt for lang tid på at kigge i bakspejlet. De lever i fortiden, og deres ordvalg afslører dem:

• ‘Det har vi prøvet engang, og det virkede ikke — hvorfor skulle det så virke nu?’
• ‘Sådan har vi altid gjort, og det fungerer fint — hvorfor så lave om på det nu?’
• ‘Det har altid været godt nok til mig — hvorfor skulle det så ikke være godt nok nu?’
• ‘Vi har altid været venstrefolk i min familie — hvorfor skulle jeg så pludselig stemme på noget andet?’

For ikke at tale om klassikeren:

• ‘Det var meget bedre i gamle dage!’

Det er levende døde, der taler sådan. De vurderer alt, hvad de kommer ud for, på baggrund af, hvad de har oplevet i fortiden, men det er dræbende for dem selv og for deres omgivelser, når de bliver ved med at stirre i bakspejlet.

Du risikerer at gå glip af både din nutid og din fremtid, hvis du hænger fast i fortiden eller ærgrer dig over ting, der er sket.

Gør dig fri af fortiden. Fortiden eksisterer kun, hvis du selv holder den i live, og det gør du som regel kun, når du har brug for at retfærdiggøre noget, du foretager dig lige nu. Eller måske især ikke foretager dig.

Alle har haft oplevelser, der gør ondt. Oplevelser, der får os til at føle skyld, skam, samvittighedsnag, vrede. Det er alle sammen naturlige følelser, men ingen af dem er gavnlige i længden. Jo hurtigere, du kan slippe af med de negative følelser, jo bedre.

Du vil blive forbavset over, hvor meget ekstra energi, du pludselig får forærende i det øjeblik, du giver slip på ting og opfattelser, du har båret rundt på alt for længe og holdt dig selv nede med.

Selvfølgelig skal man lære af sine erfaringer, men pas på, at de ikke kommer til at veje for meget. Hold op med at se dig over skulderen hele tiden. Ret blikket fremad. Der er en grund til, at forruden i din bil er større end bakspejlet.

BILLIGE TRICKS
• Brug aldrig ordet ‘fortryde’
• Vær på vagt over for dine egne ritualer
• Prøv noget nyt hver dag

Hvad enten du er chef eller underordnet, så gør, hvad du kan for at blive en person, dine kolleger respekterer. Det giver mindre stress for dig og for dem, du arbejder sammen med:

• Vær så munter og glad som muligt — smil til folk, også selv om der ikke er nogen særlig grund til det.
• Hør efter, hvad der bliver sagt i stedet for at tænke på det næste, du vil sige.
• Opfat så vidt muligt alt i bedste mening.
• Deltag ikke i sladder. Det kan være pirrende at sladre om andre, men det påvirker din tænkemåde negativt og går ud over dit rygte.
• Tag ansvaret for dine egne fejl i stedet for at forsøge at tørre dem af på andre.
• Lad være med at tage beslutninger, når du er vred eller irriteret — du vil som regel fortryde.
• Hold, hvad du lover.
• Vis alle respekt, uanset hvilken stilling de har. Vær lige så venlig over for kontoreleven, som du er over for chefen.

Ja, det er gammeldags, men det virker …

Gennem din skolegang er du blevet opdraget til at være kritisk. Jo flere år, du har gået i skole, jo mere kritisk er din grundindstilling. På universiteter og læreanstalter bliver du ekspert i at kritisere, analysere og pille alting fra hinanden, ikke bare når det gælder dit fag, men i det hele taget, for din skoling smitter af på alle dine andre livsområder. Hvis du ikke er på vagt, ender du med at få en kritisk holdning til alt og alle og blive en desillusioneret kyniker. Det kan komme til at veje tungt på stresskontoen.

Hver gang du føler dig fristet til at sige ’hvorfor’, så prøv i stedet med ’hvorfor ikke?’ Det vil åbne dine sanser for nye ideer, og dine omgivelser vil befinde sig bedre i dit selskab. Det betyder ikke, at du skal synes om alting eller ikke have nogen mening om noget som helst, men når det kommer til stykket, er der meget få ting, det er ulejligheden værd at kritisere, og du bliver i dårligt humør af det. Mennesker og ting er og bliver, som de er, uanset hvad du mener om dem. Det kan du lige så godt affinde dig med.

Hvis du vænner dig til at opfatte alt i bedste mening, vil du opdage, at det er de færreste mennesker, der er helt igennem rædselsfulde. De fleste har noget godt at byde på. Kort sagt: vær mindre kritisk og mere tolerant over for andre mennesker, deres fejl, fejltagelser og misforståelser. Lad være med at have bestemte forventninger til andre. Så behøver du ikke at blive vred, sur, skuffet eller jaloux, og du er mindre udsat for at blive stresset.

Når du selv bliver kritiseret
Du kan ikke gardere dig imod at blive udsat for kritik, men du kan lære at håndtere kritikken. Det kræver øvelse, men det er ikke umuligt:

• Tæl til 10. Ingen bryder sig om at blive kritiseret, og det påvirker dig altid følelsesmæssigt. Derfor: tag en dyb indånding, inden du reagerer på kritikken, så du ikke siger noget, du kommer til at fortryde senere.
• Vær objektiv. Se, om ikke du kan finde en kerne af sandhed i kritikken. Det vil der som regel være, også selv om kritikken umiddelbart kan virke urimelig eller unuanceret. Måske har din kritiker bare en dårlig dag — måske er der faktisk noget i kritikken, du kan bruge.
• Reagér positivt. Hvis der ikke er substans i kritikken, kan det være fristende at give igen af samme skuffe. Lad være med det. Det fører kun til endeløs mudderkastning, og ingen får det bedre af at svine andre til. Hvis der er publikum til kritikken ud over kritikeren selv, så vær så venlig som muligt. Det lukker luften ud af kritikken, du vil blive respekteret for det, og du vil have det meget bedre med dig selv. Hvis der ikke er noget publikum, kan du vælge at ignorere usaglig kritik. Under alle omstændigheder: lad være med at tage kritikken personligt — den siger mere om kritikeren end om dig.

Hvordan takler du kritik?

Hvis du kører i bil en time om dagen, vil du komme til at tilbringe op imod halvandet år af dit liv i en bil, så du kan lige så godt sørge for at få det bedste ud af transporttiden. En måde at gøre det på er at gøre det modsatte af, hvad de fleste bilister gør: vær lidt venlig over for dine medbilister.

Der er muligheder nok for at praktisere medmenneskelighed i trafikken: hold tilbage ved sidevejene i myldretiden, selv om du ikke har pligt til det, giv plads for utålmodige bilister i overhalingsbanen, selv om de kører stærkere, end de må. Smil, vink og lad være med at lade dig provokere af eventuelle fuckfingre. Der findes undersøgelser, der viser, at venlighed i trafikken smitter.

Ret beset er det ikke alle bilister, der er idioter, selv om det kan virke, som om antallet er i stærk stigning. I hvert fald bliver der flere og flere bilister på vejene. Men formentlig er ni ud af ti af dine medbilister pæne, lovlydige borgere som dig selv. Det er nummer 10, der er skyld i al balladen, fordi han fylder så meget, at han tillsyneladende er overalt. Lad ham passe sig selv, og brug din fantasi til at gøre opholdet bag rattet så behageligt som muligt.

Stressen lurer også om hjørnet, når du sidder fast i en kø og ikke kan komme nogen vegne. Men i stedet for at blive irriteret over trafikken kan du tage nogle enkle forholdsregler, der gør det mindre enerverende at komme frem og tilbage:

• Sørg for at tilbringe så lidt tid som muligt på vejene — tag hellere tidligere af sted om morgenen, og kør tidligere hjem.
• Hold din bil ved lige — få den repareret, så snart der er noget galt med den.
• Gør plads til forsinkelser i din tidsplan.
• Hav altid cd’er med behagelig musik i bilen.
• Brug tiden i bilen til at lægge planer for dagen.

Det er faktisk også muligt at dyrke motion, når du sidder fast i en trafikprop: drej dig fra side til side, rul med skuldrene, flyt vægten fra balde til balde, og stræk armene ud over rattet. Det hjælper på dit velbefindende og får dig til at tænke på noget andet.

Flere gode råd?

Hvis du sjældent opnår det, du vil, er der noget, der tyder på, at du spørger for lidt. Du kommer ikke langt uden at bede nogen om hjælp.

Børn er hæmningsløst nysgerrige og videbegærlige og spørger om alt mellem himmel og jord, så længe de er små. Men Spørge-Jørgener er ikke populære hos voksne. De er besværlige, og det skal de nok få at vide på et tidligt tidspunkt. Når de selv bliver voksne, sidder det dybt i dem, at det gælder om at spørge så lidt som muligt. Ingen bryder sig om at blive afvist — så hellere holde mund. Der er voksne mennesker, der hellere vil forsøge at finde en adresse på Sjællands Odde ved hjælp af et bykort over Esbjerg, end de vil spørge nogen om vej.

Spørg så meget som muligt. Det viser, at du betyder noget, og du får som regel det, du beder om. Bed mekanikeren om et lift til stationen, når du afleverer din bil til service. Bed din sidemand i kantinen om at lade være med at tale i mobiltelefon, mens du spiser. Bed om at komme til at arbejde for den, du helst vil arbejde for.

Når det gælder større ting:

• Vær sikker på, at du henvender dig til den person, der kan hjælpe dig. Forbered dig grundigt. Det er ikke nok at håbe på det bedste. Du skal vide, at det er den rigtige, du spørger.
• Spørg på det rigtige tidspunkt. Lav en aftale, hvis det er en travl person, du skal tale med. Hvis du vil tages alvorligt, skal du sørge for at få fuld opmærksomhed, når du beder om noget.
• Vær så præcis som muligt. Sig, hvad du har brug for, ikke hvad du ikke har brug for.
• Spørg, som om du er sikker på at få det, du beder om. Skab øjenkontakt, og vis med dit kropssprog, dit ordvalg og din stemmeføring, at du tror på dig selv.
• Engagement smitter! Du kan opnå næsten hvad som helst, hvis du er entusiastisk nok. Det gør dig troværdig, når du brænder for en sag.
• Brug din fantasi og din humoristiske sans. Humor nedbryder forsvarsværkerne og får folk til at spidse ører. Ironi er bandlyst! Det skaber afstand og usikkerhed, og du risikerer bare at forplumre sagen. Selvironi kan være et stærkt kort, men lad være med at nedgøre dig selv — heller ikke for sjov.
• Gør din ‘modpart’ opmærksom på alle de fordele, han eller hun selv opnår ved at imødekomme dit ønske. Giv eller gør noget til gengæld, hvis det er muligt.

Hvis du får et nej, så betragt det som et ord på tre bogstaver og ikke andet. Lad være med at gå i spåner over det. Spørg igen. Tag aldrig et nej for et nej — stædighed lønner sig.

Ender det alligevel med, at du må kaste håndklædet i ringen, fordi du står over for en person, der er mere stædig end dig, er det stadigvæk for tidligt at give op. Spørg, om han eller hun har en idé til, hvem du så kan bede om hjælp. Fører det heller ikke til noget (men det gør det som regel), har du i det mindste gjort, hvad du kunne.

Uanset hvordan det ender, så sørg for at komme ud af det på en ordentlig måde. Lad være med at smække med døren og ødelægge muligheden for at vende tilbage en anden gang. Verden er så lille og forbundet på kryds og tværs, at du ikke har råd til at have uvenner derude.

Du kan ikke undgå at blive påvirket af dine omgivelser. Du er farvet af alt, hvad der foregår omkring dig — alt hvad du ser, og alt hvad du hører.

Dette indlæg vil sikkert være kontroversielt for nogle, men for din egen skyld skal du være på vagt over for mennesker, der trækker dig ned, får dig til at føle dig dum eller ustandselig vil fortælle dig, hvad du skal gøre, sige, tænke, og hvad du skal have på til din tantes havefest. Hold dig langt væk fra dem! Sørg for at omgive dig med mennesker, der respekterer dig, anerkender din ret til selv at vælge og bakker dig op i det, du gør.

Vi er alle sammen forskellige: indadvendte eller udadvendte, rastløse eller stillesiddende, intellektuelle eller praktiske, åbne eller reserverede og alt muligt andet. De fleste er en blanding af det hele, og nogle egenskaber finder du mere spændende end andre.

Alle kender mennesker, der lyser op i et lokale, så snart de træder ind. Godt humør smitter. Det gør dårligt humør desværre også, og pessimister har den samme evne til at påvirke dig. Heldigvis vælger du selv, hvem du vil omgås.

Tænk over, hvem dine venner er. Har du venner, som du ville være bedst tjent med at skille dig af med? Har du mistet forbindelsen med venner, som du skulle have holdt fast ved?

Der findes ja-mennesker og jamen-mennesker. Tag et stykke papir og skriv navnene ned på dine venner, søskende, fætre, kusiner, og hvem du ellers omgås. Ud for hvert navn skriver du tre ord, der beskriver deres personlighed. Hvis du har skrevet glad, munter, udfarende, generøs, entusiastisk eller lignende, er det ja-mennesker. Har du skrevet brokkehoved, negativ, jammerkommode, trist eller kedelig, er det jamen-mennesker.

Du graver din egen grav, hvis du omgiver dig med mennesker, der har et overforbrug af ordet ‘jamen’. De er pessimister, der altid kan finde noget at indvende, uanset hvad du siger eller foretager dig. Det er som at drukne i kold sovs at føre en samtale med dem.

Hvis du tænker på at skifte job, flytte, gifte dig eller blive skilt, så skal jamen-misbrugerne nok gøre, hvad de kan for at få dig på bedre tanker: ‘Jamen, har du nu også kvalifikationerne?’ ‘Jamen, det er da alt for langt væk!’ ‘Jamen, er det ikke lidt for tidligt?’ ‘Jamen, er det ikke lidt for sent?’ ‘Jamen, hvad så med børnene?’

Omvendt med ja-mennesker. Det er ikke det samme som ukritiske rygklappere. Ja-mennesker er dem, der ser muligheder i stedet for begrænsninger og støtter dig, fordi de tror på dig. Men under alle omstændigheder kommer du længere med et heppekor end uden!

Det kan være, det viser sig, at du har en del jamen-folk tæt på. Mennesker, der ikke støtter dig, når du har brug for det, som ikke glæder sig på dine vegne, når det går godt, eller som aldrig nogen sinde hjælper dig. Mennesker, som ikke bestiller andet end at beklage sig over, hvor forfærdeligt de har det og hele tiden kræver, at du står til rådighed for dem. Hvordan takler du den slags venner?

Der kan være god grund til at prøve at hjælpe, støtte og holde fast ved mennesker, der er ved at drukne sig selv og andre i pessimisme og negativitet — hvis det er nogen, der betyder noget for dig. Alle møder modgang og har brug for hjælp i perioder. Men hvis der ikke er tegn til, at det ændrer sig på et tidspunkt, og de begynder at trække dig med ned i stedet for, skal du overveje alvorligt, hvor tæt på du vil have dem. Hold dig til mennesker, der — i hvert fald det meste af tiden — er i balance med sig selv. Du kan ikke regne med at få et velfungerende liv, hvis du omgås højvedligeholdelsespersoner, der har det elendigt med sig selv og heller ikke er indstillet på at lave om på det.

Og ingen kommer op af et hul ved at trække andre ned i det.