De fleste bruger mere tid på at anskaffe sig ting end på at skille sig af med dem, og der er ikke mange, der er klar over, hvor mange ting, de efterhånden har fået samlet sammen. Det kan være en lettere chokerende oplevelse at spørge sig selv, hvor mange ting, man egentlig bruger af alt det, man har. Man kunne også gå et skridt videre: hvor mange af dine ting betyder noget for dig eller giver dig en højere livskvalitet?

Vi har en tendens til at klamre os til materielle ting, fordi de giver os en fornemmelse af tryghed eller gør tilværelsen en smule mere bekvem. Tænk bare på, hvad der findes af køkkenredskaber. Men det holder kun et stykke tid, så har vi glemt, hvorfor vi har dem. Alligevel beholder vi dem. Vi tænker ikke på, hvor meget de i virkeligheden fylder, ikke bare i skuffer, skabe, kældre og skure. Ting tager også plads op i vores bevidsthed, og det kan være en stor befrielse at tage konsekvensen og gøre noget ved det.

Der kan være mange grunde til, at vi ikke smider overflødige ting ud. Vi har trods alt givet penge for dem, og man smider ikke penge ud ad vinduet. Vi bryder sig heller ikke om at smide et minde fra en uforglemmelig rejse ud, selv om vi nok skal huske rejsen alligevel. Eller ting, vi har fået forærende, som vi egentlig ikke bryder os om, men som vi føler os forpligtet til at beholde for ikke at såre familie, venner og bekendte. Det er også meget nemt at overbevise sig selv om, at man nok engang får brug for alt det, man ikke bruger lige i øjeblikket — det viser sig jo også altid, at man skal bruge tingene dagen efter, at man har smidt dem ud, ikke? Der er altid en undskyldning.

Men hvis vores hjem og vores personlige rum er fyldt op med ragelse, som får os til at hænge fast i fortiden, bliver der heller ikke plads til forandringer i tilværelsen. Når vi holder fast i vores ejendele, holder vi samtidig fast i vores følelsesmæssige bagage, som ikke altid kun består af positive følelser og oplevelser. Den omfatter også vrede, smerte, ærgrelse og andre negative påvirkninger, som vi ville være bedst tjent med ikke at slæbe rundt på.

Det er et stort projekt at skaffe sig af med alt overflødigt. Jeg har været i gang i nogle år, og hvornår jeg bliver færdig, ved jeg ikke, men det hjælper på det. Når du tager en beslutning om kun at have ting i dit hjem, som du virkelig har brug for eller som på en eller anden måde giver dig glæde, stiger dit energiniveau mærkbart.

Man tænker klarere, når der ikke er så meget til at distrahere, og når man vænner sig til at have et mere praktisk og midlertidigt forhold til sine ting.

Du kan begynde her.

Hører du til dem, der får så mange gode ideer, at du aldrig kommer i gang med nogen af dem? Er du typen, der hele tiden bliver distraheret, så du aldrig bliver færdig med noget af det, du er i gang med?

Vi har det med at ville det hele på én gang og gøre alt, hvad vi bliver bedt om. De fleste af os er blevet opdraget til at tro, at vi kommer længst med at gøre, hvad der bliver sagt. Men sandheden er, at vi opnår bedre resultater, når vi har evnen til at koncentrere os om én ting og ét mål ad gangen.

Mennesker er kreative skabninger, og vores tid på denne planet er begrænset. Derfor er der umiddelbart god mening i, at vi har mange forskellige interesser og gerne vil beskæftige os med flere af dem på én gang. Men det går ud over intensiteten og resultaterne, når du spreder din energi i alle retninger.

Prøv bare i dag at vælge én opgave, og koncentrér dig udelukkende om den i 5 minutter. Hvis du fx skal tørre hår, så gør det i 5 minutter. Lad være med at gå ud og lave kaffe, klappe hunden, snakke til børnene, besvare e-mails eller klippe tånegle. Bare vær til stede i det, du er ved — at tørre hår — i 5 minutter. Det er 300 sekunder, hverken mere eller mindre.

Hvis det er nyt for dig at gøre én ting ad gangen, vil din hjerne sikkert protestere og forsøge at overbevise dig om, at du ikke kan tillade dig at gøre så meget ud af så lidt. Men din krop vil være svært godt tilfreds med, at du ikke har spredt din energi i fem eller flere forskellige retninger.

Når du farer ukoncentreret rundt, og adrenalinen pumper, kan du narre dig selv til at tro, at det giver dig det nødvendige krudt til at komme igennem dagen. Men du får mere energi, hvis du er i stand til at fokusere på én ting i 5 minutter. Du kan øve dig i det når som helst og hvor som helst, og du vil opdage, at du gradvist bliver både mere opmærksom og mere produktiv.

Ingen stræber bevidst efter at blive stresset, men en del mennesker gør det uden at tænke videre over det. De skaber konstant drama og kriser i deres liv af frygt for at komme til at kede sig. Du kender sikkert typen — eller du er måske selv en af dem?:

• De har altid vanvittigt travlt, deres kalender er overmalet med aftaler og ting, der skal nås, og alt sammen er ekstremt vigtigt. Hvis der på noget tidspunkt er ved falde ro over tingene, påtager de sig lynhurtigt nogle flere opgaver.
• De har voldsomme konflikter med dem, de omgås eller arbejder sammen med — skænderier og vredesudbrud er faste indslag i hverdagen.
• De venter altid til sidste øjeblik, før de begynder på projekter eller opgaver, så de er nødt til at arbejde i døgndrift for at nå at blive færdige til tiden.
• Hvis de ikke selv har en krise (reel eller overdrevet), omgiver de sig med andre mennesker, der har et kompliceret liv, og som hele tiden har brug for deres hjælp.

Bare et par eksempler — listen kan forlænges i det uendelige. Det betyder ikke, at alle, der har travlt, er adrenalinjunkier. Selvfølgelig kan man uforskyldt blive ramt af omstændighederne, men hvis de stressende omstændigheder bliver ved med at optræde i forskellige varianter i årevis, er der noget, der tyder på, at det er behovet for et adrenalinsus, der er den egentlige årsag.

Det er noget af en kamel at sluge at skulle indrømme, at man er afhængig af stress. Som sagt kan der være masser af rimelige grunde til, at ens liv former sig som en kontinuerlig række af dramaer, men det er værd at gå sig selv på klingen: er det reelt, eller er det noget, jeg selv gør det til? Der er ikke noget galt i at have et spændende liv — det vil de fleste nok foretrække — men det går ud over helbredet, hvis man ustandselig sørger for at havne i stresssende situationer uden grund.

Hvis du skulle komme til den erkendelse, at du selv har en finger med i spillet, så se positivt på det. For så har du også muligheden for at skære ned på antallet af stressende aktiviteter og tage toppen af kriserne.

Udholdenhed er en god ting, men det er ikke alt, man skal blive ved med. Kunsten er at finde ud af, hvad man skal holde op med hvornår.

Her er 10 ideer:

• Hold op med at gøre alting selv
• Hold op med at kontrollere alt
• Hold op med at forvente, at du gør alting rigtigt første gang
• Hold op med at være så vanskelig at gøre tilpas
• Hold op med at være irritabel
• Hold op med at udskyde tingene
• Hold op med at blive stresset over småting
• Hold op med at arbejde så meget
• Hold op med at spilde tiden med ligegyldige ting
• Hold op med at omgås negative mennesker

Fortsæt selv: hvad kunne du holde op med, som ville gøre alting enklere? Find ud af det, og hold så op. Når du beslutter dig til at holde op med noget, så tænk over, hvad du vil gøre i stedet for. Lad være med at efterlade et tomrum — det tiltrækker bare en anden dårlig vane. Skift de dårlige vaner ud med gode vaner, øv dig i at vælge. Hvis du vil holde op med at være stresset, hvad vil du så gøre for at slappe af? Hvis du vil holde op med at drikke øl, hvad vil du så drikke i stedet for?. Hvis du vil holde op med at blive irriteret på andre, hvad vil du så gøre for at forhindre dig selv i det?

Hold op med at gøre de ting, som du ved, at du ikke behøver at gøre, som du ikke har lyst til at gøre, og som heller ikke tjener noget formål.

Mennesker er magelige. De fleste er sådan indrettet, at hvis de bliver præsenteret for en ny idé, begynder de straks at pille den fra hinanden og finde alle mulige forklaringer på, at det er en dårlig idé lige netop for dem. Så kan de fortsætte med at gøre, som de plejer, og det er nu en gang det letteste. Hvem har lyst til at gå ud og skovle sne i indkørslen på en kold decemberdag, når man sidder i sin velpolstrede chesterfieldsofa foran den blafrende kaminild med en kop dampende varm chokolade?

Men hvis det bliver ved med at sne, er du nødt til at overvinde din magelighed. Hvis du ikke gør noget, sner du inde.

Vær på vagt over for rutinen. Lad være med at sætte dig selv i bås og snyde dig selv for spændende oplevelser ved at klistre hjemmelavede mærkater på dig selv. Du er ikke på en bestemt måde, medmindre du selv vælger at være det.

Det er hårdt arbejde at lave om på sine vaner. Du vil møde modstand hver gang, du beslutter dig til at ændre noget ved dig selv, og du vil være fristet til at give op. Men uanset hvor du befinder dig i dit liv, kan du flytte dig og bevæge dig hvorhen, du vil.

• Begynd i det små. Det er ikke nødvendigt at sige dit job op og tage på kængurustylte tværs over indlandsisen for at lave om på dit liv. Men gør noget. Hvis du er led og ked af dit arbejde, har du to muligheder: du kan se dig om efter et andet job, eller du kan ændre indstilling til det arbejde, du har. Skift fokus, tænk positivt, se mulighederne i det, du laver. Hvis du alligevel kommer til det resultat, at det ikke er det rigtige arbejde for dig, men det bare ikke lige kan lade sig gøre at få et nyt i morgen, så bevar den positive indstilling, mens du venter — men lad være med at vente for længe. Tænk som skopudseren, der sagde: ‘Jeg er ikke kørt fast i det her job. Jeg bruger det som springbræt.’
• Stil dig selv spørgsmålet: ‘Hvad er det værste, der kan ske?’ Det indebærer altid en risiko at gøre noget andet, end du er vant til, men svaret vil som regel være: ‘Ikke noget særligt.’ Tag en lille chance hver dag. Hver eneste lille risiko, du løber, hver eneste lille forandring du foretager dig i forhold til, hvad du plejer at gøre, er med til at gøre tilværelsen sjovere og mere interessant.
• Stå op på forskellige tidspunkter. Spis morgenmad, før du går i bad, hvis du plejer at gøre det i modsat rækkefølge. Kør en ny vej til arbejde, tal med nogen, du ikke har talt med før, eller bestil pizza nr. 27 i stedet for nr. 18, som du plejer. Så har du taget det første lille skridt til at lave om på de gamle vaner og mønstre, der begrænser dig. Når du holder op med at leve dit liv efter et ritual, begynder du at tænke på en anden måde og se nye muligheder. Efterhånden vænner du dig til at tage større chancer.

Hver gang du føler dig på gyngende grund, har du muligheden for at opleve noget nyt og spændende. Du kan vælge at tænke på risikoen i en mulighed eller mulighederne i en risiko. Du vælger selv, om du vil køre med håndbremsen trukket hele vejen. Om du vil være levende eller bare eksistere.

Nogle mennesker er hundrede år om at komme i gang med noget, og hvis de nogen sinde får begyndt, bliver de aldrig færdige. Til gengæld har de verdens bedste forklaring på, at det aldrig bliver til noget med dem: de er perfektionister!

- Jeg er min egen strengeste kritiker, og jeg er aldrig helt tilfreds. Jeg overlader ikke noget til tilfældighederne. Tingene skal være i orden, før jeg går i gang med noget, og det er umuligt for mig at arbejde, når der er den mindste støj, eller telefonerne kimer. Jeg fik også sovet alt for lidt i nat, så nu er jeg for træt til at begynde på noget.

Hokospokus! Med et trylleslag har perfektionisterne forvandlet deres største svaghed til et beundringsværdigt karaktertræk. Mellem linjerne får de sagt, at deres standarder er alt for høje til denne verden.

Men de lyver for sig selv.

Perfektionisten er bange for, at han ikke kan gøre tingene godt nok — at han ikke slår til. Han skal ikke nyde noget af at blive kritiseret eller udsætte sig for at blive til grin. Derfor bruger han al sin tid og energi på uvedkommende ting og ligegyldige detaljer og kommer aldrig ud af stedet. En krydsogtværs bliver pludselig vigtigere end den jobansøgning, der skal afleveres i morgen. Eller han finder på undskyldninger, der fritager ham for at foretage sig noget som helst, så han ikke engang får løst krydsogtværsen.

I virkeligheden burde perfektionisme staves p-a-r-a-l-y-s-e. Perfektionisten er et offer for den kliché, at man altid skal gøre sit bedste. Men det er noget pladder. Som regel er der ikke noget i vejen med det næstbedste eller for den sags skyld noget, der rangerer endnu lavere. En middelmådig tur til stranden er bedre end ingen tur til stranden. En hest er ikke mindre værd som hest, fordi der er andre heste, der er bedre til at vrinske. Katte har ikke altid heldet med sig, når de skal fange mus, men der er ingen katte, der bliver deprimerede af den grund. De prøver bare igen, til det lykkes. Det er heller ikke alle edderkopper, der laver lige flotte spindelvæv, men som regel fungerer det alligevel efter hensigten.

Prioritér dine opgaver. Find ud af, hvad du allerede er god til, og hvad der betyder noget for dig, og koncentrér dig om det. Hvad resten angår, er det i orden ikke at gøre dit bedste. Når det kommer til stykket, yder du alligevel aldrig dit absolut bedste, og det er der heller ingen andre, der gør. Det kan altid blive bedre.

Det er heller ikke nødvendigt at gøre det hele på én gang. Tag små skridt. Hvis du skal aflevere en rapport på 100 sider om et halvt år, og det virker helt uoverskueligt, kan du sætte dig for at skrive én side om dagen. Det er en overkommelig opgave, og du er færdig på tre måneder. Store projekter er skræmmende, men når du deler dem op i mindre bidder, bliver de pludselig til at have med at gøre.

Giv dig selv en deadline. Hvis du ikke stiller krav til dig selv, sker der ikke noget. Skriv ned hvad du skal nå hvornår, og lav aftaler, men lad være med at presse dig selv for hårdt. Find ud af, hvornår på dagen, du har mest energi, og indret dig så vidt muligt efter det. Sæt en halv time af i stedet for et kvarter. Brug tre dage i stedet for to, men overhold altid din egen deadline. Det mindste, du kan forlange, er at du kan regne med dig selv.

Hver dag står du over for vanskelige og mindre vanskelige opgaver. Det er fristende at skubbe de vanskelige til side og gemme dem til sidst. Få de kedeligste og mest besværlige opgaver overstået, og glæd dig til de lette. Hvis du gør det omvendte og begynder med de lette opgaver, falder du nemt for fristelsen til at bruge mere tid på dem, end du behøver, i håb om at slippe for de vanskelige. Acceptér, at nogle ting simpelt hen er kedelige eller besværlige. Eller gør dem spændende!

Der er ingen opgaver, der løser sig selv. Kast dig ud i det! Væn dig til at få tingene fra hånden i en ruf, så kan du altid vende tilbage og give dig til at pynte på detaljerne, hvis du har tid.

Søvn er stærkt undervurderet. Når der er noget, vi har svært ved at nå, er søvnen det første, vi dropper. Men mangel på søvn stresser både krop og psyke, hvad enten det drejer sig om en enkelt nat, eller det er en del af din livsstil.

Den måde, vi har indrettet arbejdsdagen på i denne del af verden, tager ikke hensyn til vores biologiske behov. Hvis du har et normalt arbejde, sover du med andre ord ikke, når du har brug for det.

Hvorfor vi har et søvnbehov midt på dagen, vides ikke med sikkerhed. Det kan være et levn fra barndommens søvnmønster, eller måske skyldes det, at vores brug af elektrisk lys til dels har udvisket forskellen på nat og dag.

Hillerød kommune blev berømt i hele Norden, da den for en halv snes år siden gav de ansatte lov til at powernappe midt på dagen i arbejdstiden. Resultatet var en tydelig forbedring af både arbejdsindsatsen hos personalet og serviceniveauet for borgerne.

En powernap kan aldrig erstatte din nattesøvn, men det er en meget effektiv måde at genoplade batterierne på. 10-20 minutter er tilstrækkeligt — og længere må den heller ikke vare. Hvis du sover en halv time, har du ganske vist brug for mindre søvn om natten, men det er en dybere søvn, du vågner af, og du er blevet tung i hovedet. Det når du ikke at blive, når du nøjes med de ti minutter.

Det bedste tidspunkt at powernappe på er mellem kl. 13 og 15 om eftermiddagen. Her falder kropstemperaturen automatisk, så det er lettere at falde i søvn. Det fungerer bedst, hvis du powernapper på nogenlunde samme tidspunkt hver dag.

Jeg ved godt, hvad du vil indvende: det kan ikke lade sig gøre i dit job, og din chef går aldrig med til det. Men en undersøgelse foretaget her i landet har vist, at over en tredjedel af alle ansatte faktisk har en ledelse, der er indstillet på at lade medarbejderne hvile sig, når de har brug for det. Hvorfor ikke tage dem på ordet?

Og i hvert fald er der ingen, der kan forhindre dig i at powernappe, når du har fri.

Under overskriften Trivia skriver Regitze på sin blog Vampyrpingvinen galer: ‘I nuet kan du ikke være ulykkelig. Bekymringer går på fremtiden, og sorg eksisterer i erindringen.’

Med andre ord: fortiden er forbi, og fremtiden er ikke begyndt endnu.

Vist er det trivielt, men ikke mindre sandt af den grund. Når du koncentrerer dig om nuet, behøver du ikke at ærgre dig over ting, der er sket i fortiden eller bekymre dig om noget, du tror vil ske engang i fremtiden. Du ved ikke, om det sker.

En af hemmelighederne ved et stressfrit liv er at engagere sig i det, der sker lige nu. Det kan ikke betale sig at vente på noget — der er ingen garanti for, at vi kommer til at opleve dagen i morgen. Enhver kan få en potteplante i hovedet om fem minutter.

Men nogle mennesker har afsat deres liv til bekymring og lider af hva’nuhvisme: ‘Hva’ nu hvis jeg får indbrud, når jeg ikke er hjemme?’ ‘Hva’ nu hvis toget kører af sporet?’ ‘Hva’ nu hvis jeg bliver deprimeret af mine lykkepiller?’ De vil komme til at opleve mange ‘skuffelser der ikke gik i opfyldelse’, som en erindringsbog af Johannes Møllehave hedder.

Der findes en statistik, der siger, at:

• 40% af alle bekymringer drejer sig om ting, der aldrig vil ske.
• 30% af alle bekymringer drejer sig om ting, der allerede er sket.
• 22% af alle bekymringer drejer sig om ting, der ikke har nogen betydning.
• 4% af alle bekymringer drejer sig om ting, der ikke kan ændres.
• 4% af alle bekymringer drejer sig om ting, vi kan gøre noget ved.

Med andre ord: vi kan roligt droppe 96% af alle vores bekymringer. At bekymre sig er at misbruge sin fantasi. Foretag dig noget i stedet for, afled opmærksomheden. Bag en kage, fæld et træ, stå på skøjter med din mor — nu!

Samuel Becketts teaterstykke ‘Vi venter på Godot’ handler om to vagabonder, der tilbringer livet med at vente på en meget vigtig person, der aldrig dukker op. Hvorfor Godot er så betydningsfuld, melder historien ikke noget om, og mens tiden går, glider livet forbi. Sørg for aldrig at komme til at medvirke i det stykke. Hold dig i bevægelse, mens du venter — det, du venter på, kommer måske aldrig.

BILLIGE TRICKS
• Brug ti minutter hver morgen på at bekymre dig. Se hvor mange dage, der går, før du finder ud af, hvor tåbeligt det er.
• Hvis du bor på landet: gå en tur og læg mærke til alle de træer, du kommer forbi.
• Hvis du bor i byen: gå en tur, og læg mærke til, hvordan husene ser ud oven over butiks- og øjenhøjde.

Fælles for dem alle — uanset om de mangler penge, roder, kommer for sent eller brækker arme og ben i tide og utide — er, at de er overbevist om, at de ikke har nogen indlfydelse på det, der sker for dem. Det hele skyldes nogle ydre omstændigheder, som de ikke har kontrol over. ‘Shit happens’ er deres livsfilosofi. De er som passagerer i et løbsk tog.

Men sandheden er, at de har programmeret sig selv til det. Du er, hvad du vælger at tænke om dig selv. Underbevidstheden er komplet ligeglad med, hvad du tænker. Den vurderer ikke dine tanker. Den er ligeglad med, om du tænker positivt eller negativt, og den blander sig ikke i, hvilken selvopfattelse, du giver den. Derfor gælder det om at programmere den med nogle positive billeder af dig selv og den måde, du vil handle på. De resultater, du opnår, er præcis det, din underbevidsthed beskæftiger sig med. Hvis du er utilfreds med en vane, kan du bare bryde den og installere en ny og bedre vane.

– Ja, det er meget godt, siger skeptikeren, – men jeg er jo, som jeg er. Sådan har jeg altid været, og det kan jeg ikke gøre noget ved. Det er min natur!

Han siger med andre ord, at han ikke er i stand til at vælge selv. Han er ikke ansvarlig for noget — det er genernes skyld, at han er, som han er. Eller det er hans forældres skyld. Og så kalder han det for sin ‘natur’.

Der findes bare ikke noget, der hedder den menneskelige natur. Men udtrykket ‘den menneskelige natur’ er et fantastisk effektivt middel til at sætte sig selv i bås med. Det kan bruges som undskyldning for hvad som helst. ‘Den menneskelige natur’ er en bekvem begrundelse for at blive ved med at være den, man altid har været. Hver gang du siger en af de fire sætninger:

- ’sådan er jeg’

- ’sådan har jeg altid været’

- ‘det kan jeg ikke gøre noget ved’

- ‘det er min natur’

siger du samtidig: ‘… og i øvrigt agter jeg at blive ved med at være den samme.’

Men det er dit eget valg. Du er selv ansvarlig for det, du foretager dig. Du er, hvad du vælger at være, og det har intet at gøre med dine gener eller dine forældre. Det er muligt, at du har overtaget det dårlige mønster, du trækkes med, fra dine forældre. Men du fik det, da du var barn og var modtagelig for alle påvirkninger. Nu er du voksen og kan træffe dine egne valg. Kort sagt: du bestemmer! Men du har åbenbart valgt at beholde det dårlige mønster. Du kunne lige så godt have valgt at skille dig af med det.

Hvis du ikke selv sørger for at programmere din underbevidsthed, er der helt sikkert andre, der gør det for dig — dine forældre, dine kolleger eller din omgangskreds.

BILLIGE TRICKS
• Fjern hver dag en af de mærkater, du har klistret på dig selv.
• Brug en eftermiddag på noget, du aldrig har prøvet før.
• Skriv ned, hver gang du sætter dig selv i bås, indtil det ikke længere er nødvendigt.