Sådan laver du ingenting
Af Red.
For moderne mennesker i denne del af verden er inaktivitet noget af det mest provokerende og enerverende, man kan udsætte dem for. Hvis du også har det sådan, er her et begynderkursus kvit og frit (tak til WikiHow):
- Planlæg, hvornår du ikke vil lave noget
Ligegyldigt om det er en time, en dag, en uge, en måned eller et år, så aflys alle dine aftaler i det tidsrum, du har bestemt, at det skal være. Du kan passende vælge den kedeligste uge eller dag, du kan komme i tanker om - Giv dine omgivelser besked om planen
Du kan sige det, som det er: at du har tænkt dig ikke at lave noget på dét og dét tidspunkt og vil derfor ikke kontaktes. Hvis du ikke orker at forklare dig, så sig, at du har travlt med et eller andet og ikke kan træffes i det pågældende tidsrum, og du kun vil forstyrres, hvis det gælder liv eller død. - Find et sted, hvor der er fred og ro
Det skal være et sted, der ikke indirekte stiller krav til, hvad du skal foretage dig. Altså ikke dit kontor eller arbejdsværelse, men gerne dit soveværelse, et hemmeligt hjørne i haven, en park eller en strand. - Sæt en alarm til at ringe, når dit ‘frikvarter’ er forbi
Så behøver du ikke hele tiden kontrollere, hvor meget tid, du har tilbage og ødelægge oplevelsen ved at tælle minutterne. - Afbryd forbindelsen til omverdenen
Hiv stikket ud, sluk mobiltelefonen, iPod’en, computeren, radioen, fjernsynet osv. De vil bare forhindre dig i at nyde stilheden og inaktiviteten fuldt ud. - Sid lige så stille for dig selv
Føl vinden i ansigtet (eller solen, hvis der er sådan én), mærk den stol, du sidder i. Lyt til suset i træerne, fuglenes lyde, bølgebruset, eller hvad det kan være. Lad være med at falde for fristelsen til at tænde for tv’et, lytte til musik, skrive noter til dig selv, hente noget i køleskabet eller gøre noget som helst andet. Det eneste, der er tilladt, er at gå på toilettet, hvis det ikke kan være anderledes. - Lær at tømme hjernen
Lad være med at tænke på arbejde, problemer, familie osv. ved simpelt hen at give slip. På den måde tillader du både kroppen og hovedet ikke at foretage sig noget. Det er faktisk ikke særlig nemt helt at slå hovedet fra (buddistmunke vier hele deres liv til at gøre sig fri af tanker), men jo mere du øver dig, jo bedre bliver du til det.
God weekend.
Se også:
lørdag, 26. september 2009 kl. 10:33
Normalt lytter jeg i det mindste til musik, når jeg “ikke laver noget”, men måske skulle man prøve det der.
Der er én ting, jeg ved, at jeg ikke skal gøre: give mine omgivelser besked om planen. Så kan jeg være stensikker på, at de nok skal finde på en eller anden “god” undskyldning for at forstyrre, og det nytter heller ikke noget at sige, at jeg har travlt. Det må altså blive et sted, hvor jeg ikke kan findes.
“At vi hele sit liv til at gøre sig fri af tanker” – mener du permanent?
lørdag, 26. september 2009 kl. 14:21
Man kan selvfølgelig gøre nøjagtig, som man har lyst og indrette sig efter, hvad man finder mest hensigtsmæssigt. Men strengt taget kan man vel ikke vide, hvordan omgivelserne vil reagere på meddelelsen, før man har forsøgt sig :-)
Med hensyn til det sidste: Nej, det mener jeg ikke. Der skulle nok have stået ‘… vier deres liv til at kunne gøre sig fri af tanker’.
søndag, 27. september 2009 kl. 07:02
Jeg mente bare, at det ikke er sandsynligt, at folk reagerer anderledes på, at man siger, at man har travlt og ikke vil forstyrres, eller om man siger, at man ikke laver noget og ikke vil forstyrres.
Det kunne være interessant at prøve at tømme hjernen.
Munkene: Så er jeg mere rolig. Ellers kunne de jo lige så godt helt lade være med at leve.
søndag, 27. september 2009 kl. 07:02
Jeg mente bare, at det ikke er sandsynligt, at folk reagerer anderledes på, at man siger, at man har travlt og ikke vil forstyrres, eller om man siger, at man ikke laver noget og ikke vil forstyrres.
Det kunne være interessant at prøve at tømme hjernen.
Munkene: Så er jeg mere rolig. Ellers kunne de jo lige så godt helt lade være med at leve.
søndag, 27. september 2009 kl. 19:35
Ja.
tirsdag, 29. september 2009 kl. 02:56
Kære Uffe
Jeg er kommet på besøg hos dig, fordi jeg har læst din historie om gamle Jas. Henvisning fra fruen Madame.
Hvis gamle Jas er kommet i sin kattehimmel, så spinder han et mjiauw, når vi omtaler ham – og måske, hvis han fortsat træder sine poter på denne muldjord, dukker han op helt uventet.
Med hensyn til positiv træning for let øvede – så kan jeg tilslutte mig , at det er en velgørende og helbredsmæssig behandling at kunne dovne hele dagen, og tillige at nyde det.
Jeg har slet ikke svært ved at overholde en dovnedag.
Fortsat god uge
tirsdag, 29. september 2009 kl. 22:37
Tak, i lige måde, Bente – du skal være velkommen!
søndag, 8. november 2009 kl. 23:42
Kære Uffe.
For undskyld det ligefremme “kære”, men det er kærkomment, at der er modtræk til vores projektverden. Jeg er godt nok fanget, og havde brug for en ingentingcoach. Og så så jeg lige din blog, via reiters bureau.. Og så blev jeg interesseret. John Engelbrecth er også en pioner på dette område. Tak til jer begge.
mandag, 9. november 2009 kl. 20:42
Kære Sidse
Du er velkommen – men som du ser, er det ikke alverden, der sker her i øjeblikket. Det må der vist snart gøres noget ved :-)
Tak for henvisningen til John Engelbrecht. Hvis andre skulle være interesseret, er hans hjemmeside her.
tirsdag, 10. november 2009 kl. 18:26
Jeg ser det som et udtryk for, at lave ingenting. Jeg mene den lave aktivitet. Og det mangler jo.
Der er et godt program med John Engelbrecth på P1.
Det hedder “Kunsten til at skynde sig langsomt”. Et dejligt møde i radioen.
http://www.dr.dk/P1/Vita/Udsendelser/2009/07/07175331.htm
tirsdag, 10. november 2009 kl. 21:26
Det vil jeg glæde mig til at høre, Sidse.