Time management for alle
Hvis der er noget, vi er ømme om i denne del af verden, er det vores tid. Det er der en omfattende industri af kalendere og time managere, der lever højt på. Nogle af systemerne er som regel glimrende i deres grundform, men man kan ikke basere en forretning på engangssalg, så der må hele tiden tilføjelser til. Systemerne vokser ud af proportion, og resultatet bliver, at planlægningen af, hvordan vi bruger tiden, tager overhånd og bliver et mål i sig selv. Den tid, planlægningen tager, kunne i stedet have været brugt til noget produktivt.
David Allens planlægningssystem Getting Things Done er formentlig det mest omtalte af alle planlægningssystemer (p.t. giver det 109 millioner opslag på Google), men samtidig er det så omfattende, at det er et helt studium i sig selv at sætte sig ind i det og lære at beherske det. Jeg anskaffede mig for nogle år siden David Allens bog, og på mig virkede systemet så overvældende, at jeg lagde bogen fra mig, inden jeg var halvt igennem. Jeg er overbevist om, at jo enklere et system er, jo større er chancen for, at man kommer til at bruge det.
Det system, jeg bruger, består at et stykke papir og en blyant. Det har ikke noget navn, men jeg faldt i sin tid tilfældigt over det i Rient Ritskes og Merel Hoitingas bog Endorfiner:
Lav hver morgen en liste med alle dagens opgaver, og sæt en streg ud for hver opgave. Jo færre opgaver, jo bedre, og helst ikke er mere end 5-10 stykker.
Når du har udført en opgave, sætter du et kryds over stregen, så den bliver til en stjerne. Jo flere stjerner, jo større motivation.
Du sætter en cirkel om stregen ud for de opgaver, du eventuelt ikke når. Det betyder, at opgaven går videre til næste dags plan (eller hvornår det nu passer).
Hvis det viser sig, at det af en eller anden grund alligevel ikke er nødvendigt at udføre opgaven, sætter du to skråstreger gennem planstregen.
Systemet giver et hurtigt overblik over alt det, du har gjort, vil og skal gøre — og hver stjerne giver selvtillid, hvad enten den dækker over støvsugning, motion eller en millionkontrakt.
Bruger du et system til at planlægge din tid? Hvilket?
Se også:
tirsdag, 1. september 2009 kl. 00:51
Nej, jeg bruger ikke et system. Det vil sige, jeg skriver ikke noget ned, men i hovedet har jeg noget, der ligner dit system. Jeg kan næsten gætte, at du vil sige, at det er meget vigtigt, at gøre det synligt – eller det vil du måske ikke?
tirsdag, 1. september 2009 kl. 08:20
Jeg vil hellere spørge: virker dit ikke-system? Hvis du er tilfreds med tingenes tilstand, er der ingen grund til at lave om på noget.
tirsdag, 1. september 2009 kl. 12:28
Mit system er temmelig (men ikke 100 %) effektivt, fordi jeg har en ret god hukommelse – undtagen på ét punkt, og derfor ville et nedskrevet system ikke være mere effektivt i mit tilfælde. Jeg har nemlig prøvet det, men jeg glemmer at se på listen, og så går det jo lige op.
Du er rigtig god til at stille spørgsmål. Jeg gætter på, at det næste ville være, om det ikke var en idé at træne sig op til at huske at se efter :-).
tirsdag, 1. september 2009 kl. 15:59
Jeg har på fornemmelsen, at du ikke ville være interesseret i at lære det, så jeg springer spørgsmålet over :-)
onsdag, 9. september 2009 kl. 01:35
Jeg har også brugt den metode i mange år. Af nød lærte jeg den, så at sige. Fra mit musikstudiums nodeskrivningsfilosofikursus vidste jeg at fem linier er det, man maximalt kan overskue. Så var springet ikke langt til at en liste ikke må være længere end fem punkter. Hvis man af nød må tage en opgave mere, skal den rubriceres som underopgave til en af de fem (eller færre) store opgaver :-)
Det geniale stregsystem, som du viser, minder lidt om Richard Dahl Eriksens stregsystem for nodeskrivere :-)
fredag, 11. september 2009 kl. 20:43
Dér kan man bare se! Det kunne være, man skulle lære at læse noder :-)