Tøm hjernen

Af Red.

Man skaffer sig overblik over sine opgaver ved at prioritere, og nogle af af dem kan man skaffe sig af med ved samme lejlighed. Men hvis man har for mange planer i hovedet, kan det være, at man må ty til mere radikale metoder og simpelt hen luge ud i sine tanker med hård hånd. Det vil sige droppe noget af alt det, man havde tænkt sig at gøre ‘engang’ eller ‘måske’, og som man alligevel aldrig får gjort.

Det gælder med andre ord om at se virkeligheden i øjnene. Skriv alle de planer ned, du går og tumler med, ligegyldigt hvor store, små eller trivielle, de er. Tøm hjernen. Brug en uges tid på det — jo længere listen er, jo bedre.

  • Tag en speedmarker og streg tre fjerdedele af din liste ud: de ting, der med en til vished grænsende sandsynlighed aldrig bliver til noget. Det er usundt at beholde dem på listen af mange grunde. De giver dig dårlig samvittighed. De koster dig tid hver gang, du tænker på dem. De tapper dig for energi. De fjerner din opmærksomhed fra noget, du kunne gøre i stedet for. Kort sagt, de forstyrrer, og du bliver ukoncentreret og stresset.
  • Når du er færdig med at strege ud, skriver du en ny, revideret liste. Med den i hånden er det så meget nemmere mentalt at give slip på de distraherende luftkasteller, fordi du har fjernet alle de urealistiske planer bogstaveligt. Herefter kan du koncentrere dig om at få gjort de ting, der virkelig betyder noget.

Prøv det. Det hele vil tage sig meget mere overskueligt ud.

Se også:

2 kommentarer til “Tøm hjernen”

  1. Bjarke skriver:

    Tak for endnu et godt blog-indlæg.
    Jeg er en af dem der går med 1000 “someday/maybe” ideer i hovedet konstant :) – så jeg tror jeg vil prøve dit trick af…

    SvarSvar
  2. Uffe Stenstrop skriver:

    Selv tak, og held og lykke med oprydningen :-)

    SvarSvar

Skriv en kommentar

Get Adobe Flash playerPlugin by wpburn.com wordpress themes