Lær at visualisere

Af Red.

Foto: René Ehrhardt

Foto: René Ehrhardt

Er du en dagdrømmer? Hvis ikke, må du se at blive det. Det vil hjælpe dig til at nå dine mål.

Dine tanker tiltrækker det, de beskæftiger sig med. Hvis du forestiller dig, at du allerede har den tilværelse, du gerne vil have, og du allerede er den person, du gerne vil være, bliver det også sådan. Det lyder som det rene hokuspokus, men det fungerer i praksis, hvis du er villig til at yde den indsats, der skal til for at gøre dine fantasier til virkelighed. Det er ikke nok at dagdrømme, men det kan give dig et afgørende puf i den rigtige retning.

For at få en idé om, hvor effektivt et redskab din fantasi er, kan du prøve at forestille dig, at du tager en skive citron i munden. Lev dig ind i det, og giv dig god tid. Se citronskiven for dig, forestil dig dens duft, se saften dryppe fra den. Mærk citronen ligge på din tunge. Din organisme vil reagere omgående og begynde at producere spyt. Grænsen mellem fantasi og virkelighed er ikke skarp.

Folk, der dyrker idræt på eliteplan, dagdrømmer dagligt under betegnelsen visualisering, og det virker. Bare ved at bruge fantasien er det muligt at forbedre den fysiske ydeevne, og det vil også virke for dig, selv om du ikke har dyrket andet end lænestolesidning hele dit liv.

Skriv en drejebog for din nye tilværelse. Hvordan ser den ideelle dag ud for dig, når du har nået dit mål?

  • Hvornår står du op?
  • Hvad laver du?
  • Hvad spiser du?
  • Hvem møder du?
  • Hvad sker der?
  • Hvad er der omkring dig?
  • Hvem er til stede?
  • Hvordan sidder eller står du?
  • Hvilke farver ser du?
  • Hvilket lys?
  • Hvad hører du?

Forestil dig din nye tilværelse i alle detaljer. Det gælder om at inddrage så mange sanser som muligt. Du skal have fornemmelsen af, at du virkelig er der. Lev dig ind i din dagdrøm. Hvis du er i stand til at give hjernen tilstrækkelig mange klare og tydelige signaler, vil den hoppe på det, og det vil straks blive indkodet i underbevidstheden.

Du kan kalde det det en form for selvbedrag, men som sagt: det virker, hvis du også handler i overensstemmelse med det, du ser for dig. Der sker selvfølgelig ikke noget som helst, hvis du bliver siddende med hænderne i skødet.

Er du utilfreds med nogle af dine egenskaber, så forestil dig, at du har de modsatte egenskaber i stedet for:

  • I stedet for at være sur, er du i strålende humør.
  • I stedet for at være genert, er du naturlig, afslappet, ligefrem.
  • I stedet for at være doven, er du handledygtig, veloplagt og dynamisk.
  • I stedet for at være uvenlig, er du interesseret og hjælpsom.
  • I stedet for at være kedelig, er du morsom.
  • I stedet for at være hævngerrig, er du overbærende.

Giv det en chance!

    BILLIGE TRICKS

  • Dagdrøm om dit mål hver dag.
  • Træn dig op til at blive i din dagdrøm i mindst ti minutter ad gangen.
  • Snup en miniferie i frokostpausen, og tag til Bermuda — i tankerne.

Se også:

  • (ingen andre indlæg, der ligner)

1 kommentar til “Lær at visualisere”

  1. slipforstress.dk » Blog Archive » Sig det højt – når ingen hører det skriver:

    [...] selv blår i øjnene, hvis du tror, at diffuse besværgelser kan erstatte handling. Men lige som visualisering kan bekræftelser inspirere dig til at komme i gang med dine projekter og holde dig dine mål for [...]

Skriv en kommentar

Get Adobe Flash playerPlugin by wpburn.com wordpress themes