Ordet fanger

Af Red.

Foto: Orin Optiglot

Forestil dig, at du står oppe på et bord. På gulvet står en person på din egen størrelse, som du forsøger at trække op på bordet, mens han eller hun forsøger at trække dig ned fra bordet.

Hvem vinder? Det gør personen på gulvet. Det er altid lettere at trække nogen ned, end det er at hive dem op. Det gælder både fysisk og mentalt. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvilke ord og sætninger du tillader at få adgang til din hjerne.

Lad være med at deltage i samtaler, der smitter dig med negativitet — samtaler, der trækker dig ned. Du deltager højst sandsynligt i flere af den slags samtaler, end du regner med. Prøv næste gang, du spiser sammen med nogen, at lægge mærke til, hvor meget af tiden, der går med beklagelser. Over andre mennesker, over økonomien, over dårligt helbred, over vejret, skatterne eller regeringen. Spørg så dig selv: ‘Hvem er dybest set interesseret i at høre på al den jammer?’ Ikke én! Men det er alligevel en almindelig omgangsform at brokke sig. Og hvor meget af alt det brok ændrer noget som helst eller fører til noget? Intet! Du bliver ved med at være frustreret.

Undgå brok og beklagelser, og undgå enhver form for sladder. Ikke bare ondsindet sladder, også ligegyldig sladder. Tom snak og snak om, hvor tåbelige andre mennesker er, hvad de har gjort forkert, og hvem der går i seng med hvem. Du kan ikke bruge det til noget, og det snavser din hjerne til.

Vær især på vagt over for sladder. Når du har en historie på anden hånd, kan du ikke vide, hvordan det virkelig hænger sammen. Historien kan få en helt anden drejning, bare betoningen af ordene ændres. Tag for eksempel sætningen:

‘Jeg sagde ikke, at hun bagtalte din mand’

og prøv at lægge trykket på alle ordene efter tur:

  • Jeg sagde ikke, at hun bagtalte din mand (men der var nogen, der sagde det)
  • Jeg sagde ikke, at hun bagtalte din mand (men jeg antydede det ganske vist)
  • Jeg sagde ikke, at hun bagtalte din mand (men jeg kunne lige så godt have sagt det)
  • Jeg sagde ikke, at hun bagtalte din mand (det var en anden, der bagtalte ham)
  • Jeg sagde ikke, at hun bagtalte din mand (men hun gjorde noget, der mindede om det)
  • Jeg sagde ikke, at hun bagtalte din mand (det var en andens mand, hun bagtalte)
  • Jeg sagde ikke, at hun bagtalte din mand (det var en anden i din familie, hun bagtalte)

Ikke en eneste stavelse er ændret, men der kan vrides mindst syv forskellige betydninger ud af sætningen, alt efter hvor trykket lægges. Tager man fagter og ansigtsudtryk med, er der endnu flere muligheder for fortolkning. Hvor mærkeligt det end lyder, består 7 procent af vores samtaler af ord. Betoningen udgør 38 procent, og 55 procent er kropssprog.

Sladder er kun for dem, der har brug for at stive deres selvfølelse af. Den tvivlsomme gevinst ved sladder er, at man kan føle sig bedre end den, man sladrer om, så længe det står på. Lad være med det. Nægt at deltage i sladder. Der er altid noget positivt, man kan interessere sig for og tale om.

Når en samtale tager en negativ drejning, så skift emne. Hvis du ikke har held med det, så foreslå direkte, at I taler om noget andet. Kommer der heller ikke noget ud af det, så gå! Det står dig frit for, dine fødder er ikke sømmet fast til gulvet. Du skal gå, ikke for at være uforskammet eller fornærme nogen, men for at beskytte dig selv.

Hold dig væk fra negative mennesker. Hold dig væk fra mennesker, du ikke bryder dig om. Lad være med at bruge så meget som et sekund på at tænke på mennesker, du ikke bryder dig om. Jeg siger ikke, at du skal vende folk ryggen, bare fordi de er negative. Jeg siger, at du skal tage benene på nakken og løbe skrigende væk! Negative mennesker trækker dig ned, og det er der ingen, der har brug for. De smitter, de er gift for din hjerne. Hold dig til positive mennesker. De smitter også, men de trækker dig op. Positive mennesker giver dig inspiration og energi.

Sproget er et fantastisk effektivt redskab, men det skal passes og plejes. Lug ud i det, fjern ukrudtet! Der er ord og sætninger, du simpelt hen ikke har brug for.

    BILLIGE TRICKS

  • Tænk, før du taler — brug 5 sekunder på at tænke over dine ord, inden du svarer på noget.
  • Ret dig selv højlydt, når du griber dig selv i at sladre.
  • Før statistik over dine negative bemærkninger, indtil du har udryddet dem.

Se også:

4 kommentarer til “Ordet fanger”

  1. Bjarke skriver:

    Når jeg bliver for irriteret over en brokke-attitude, plejer jeg at bruge en af følgende to:

    – “Ja, det skal vi ikke finde os i!” (sarkastisk, for at sætte på spidsen hvor latterligt det er at brokke sig over småting)

    – “Hvad kan vi gøre ved det?” Folk kan blive helt målløse når samtalen pludselig skal dreje sig om løsninger i stedet for bare brok.

    SvarSvar
  2. Uffe skriver:

    Tak for supplementet!

    Sarkasme synes jeg er en lidt risikabel måde at gribe sagen an på. Hvis ‘brokkehovedet’ føler sig latterliggjort, har man såret vedkommende og skabt en konflikt i stedet for at løse den. Effekten af sarkasme afhænger selvfølgelig af situationen og af, hvor godt man kender hinanden. Jo tættere forholdet er, jo bedre går det an.

    Spørgsmålet ‘hvad kan vi gøre ved det?’ peger derimod fremad og hænger ikke nogen ud. Det synes jeg er en rigtig god måde at komme brokkeriet til livs på!

    SvarSvar
  3. Donald skriver:

    “Hvad kan vi gøre ved det” forudsætter en eller anden form for medbestemmelse hvis det siges på arbejdspladsen. “Hvad ville du gøre, hvis du var leder” kan bruges. En bemærkning om ledige lederstillinger kan faktisk hjælpe en struktureret, men frustreret(,) kollega.

    SvarSvar
  4. Uffe Stenstrop skriver:

    Tak, Donald – det var en vigtig tilføjelse!

    SvarSvar

Skriv en kommentar

Get Adobe Flash playerPlugin by wpburn.com wordpress themes