Tal pænt til dig selv
Det er stressfremkaldende, når du siger til dig selv: ‘Jeg er ikke god nok’, ‘Jeg er ikke klog nok’, ‘Det klarer jeg aldrig’ osv.
De fleste af os er flasket op med en form for falsk beskedenhed, der får os til at tro, at det er klædeligt at tale nedsættende om os selv. Det er blevet en indgroet vane, som kan være vanskelig at slippe af med, men det er ikke umuligt. Alt, hvad du har lært, kan aflæres igen.
Et første skridt er at begynde at holde regnskab med, hvornår du slynger injurier i hovedet på dig selv. Skriv det ned i et hæfte, som du ikke bruger til andet. Notér hver gang du overdriver, generaliserer eller forfalder til at se sort/hvidt på tingene. Du vil opdage, at du som regel taler grimt til dig selv i pressede situationer, og jo mere du gør det, jo mere stresset vil du føle dig. En ond cirkel.
- BILLIGE TRICKS
- Lad være med at sige ‘kan ikke’ til dig selv. Du kan, hvis du fortæller dig selv, at du kan.
- Koncentrér dig om det, der lykkes for dig, i stedet for at tænke på det, der går galt.
- Saml på komplimenter.

onsdag, 24. juni 2009 kl. 11:49
Det er nogle rigtig gode råd til borgerne i Jantelovens land! For jo, vi lærer fra barnsben, at man ikke må blære sig med det, man er god til. Men det er sgi da noget fordrukkent sludder! Hvis ikke man selv skulle være stolt af det, man er god til, hvem skulle så?
Når det er sagt … jo, så har jeg da også selv en rem af huden ;-). Men med alderen er jeg nu blevet temmelig god til at fremhæve mine forcer – men ikke altid til at sige ‘jeg kan’ til nye udfordringer.
onsdag, 24. juni 2009 kl. 17:44
Der følger mange fordele ‘med alderen’:-) Jeg går dog stadig ind for klædelig beskedenhed og anbefaler, at man indskrænker sig til at blære sig over for sig selv. Her er det til gengæld tilladt at gi’ den gas!
torsdag, 25. juni 2009 kl. 09:30
Vi er enige om den klædelige beskedenhed, Uffe. Men i de år, hvor jeg har været selvstændig, har jeg faktisk haft behov for at rose mig selv offentligt – hvordan skulle kunderne ellers vide, hvad jeg kan. Det har været en lærerig proces :-).
torsdag, 25. juni 2009 kl. 13:04
Det forstår jeg godt, og det er en helt anden historie – i krig, kærlighed og forretning gælder alle kneb :-)