Kunsten at sige nej
Lige så lidt som du bryder dig om at blive afvist, bryder du dig om at afvise andre. ‘Nej’ er et ord, du helst undgår, men det er et af de vigtigste ord, der findes.
Ustandselig møder du mennesker, der prøver på at få dig til at gøre noget, du ikke har lyst til at gøre eller købe ting, du ikke er interesseret i — de forsøger at manipulere eller dominere dig på den ene eller anden måde.
Det er op til dig at få dem til at forstå, at det er dig og ingen andre, der bestemmer over din tid, dine penge og dit liv i det hele taget.
Hvor mange gange har du sagt ja, når du havde mest lyst til at sige nej? Sandsynligvis flere gange, end du bryder dig om at indrømme. De fleste af os tør ikke sige nej. Det er en variation af skrækken for at blive afvist.
Det gælder også, når du står over for folk, du slet ikke kender. Du vil hellere sige ja, end du vil sige nej til et abonnement på en ny avis, når du bliver ringet op af en sælger. Eller du køber rask væk ‘Hus forbi’ af en tilfældig mand på gaden, selv om du aldrig kunne drømme om at åbne bladet. Det ligger dybt i dig, at andre helst skal synes om dig. De fleste af os er gennemsyret af behovet for accept.
Hvis du hører til dem, der aldrig siger nej, er det måske, fordi du ikke vil have siddende på dig, at du er egoistisk eller smålig. Men du risikerer at blive privatchauffør for dine børn og deres venner hver gang, de skal til ridning eller fredagsbar. Eller du kommer til at stå for julemiddagen til hele familien hvert eneste år, selv om du overhovedet ikke har lyst. Der er også dem, der arbejder over til langt ud på aftenen uden at få en krone for det og uden at have det mindste lyst.
Hvis du aldrig har lært at sige nej, hober der sig en masse vrede og forurettelse op, som du går og slæber rundt på. Hvis du er den, der altid bliver spurgt, fordi du aldrig siger nej, er det på høje tid at ændre signaler. Du skal ikke finde dig i at blive trampet på. Det er usundt! Du kan ikke gøre alle tilpas, men du kan sende dig selv på den lukkede ved at prøve på det.
Når nogen forsøger at udnytte dig, så lad først og fremmest være med at demonstrere din utilfredshed. Ikke noget med at sukke, råbe højt eller skære tænder. Det er heller ikke nødvendigt at slå i bordet, når du siger nej. Men det er vigtigt at være bestemt.
- Lyt opmærksomt, når nogen beder dig om noget, og giv dig tid til at tænke over det, inden du svarer. Hvis din bedste ven ringer og spørger, om ikke du vil være med til at løbe ti gange rundt om søen hver morgen klokken otte, og du ikke er sikker på, at du har lyst, så udbed dig betænkningstid og sig, at du ringer tilbage og giver besked senere.
- Vær så ærlig som muligt. Ingen dårlige undskyldninger, ingen hvide løgne, som du ikke kan huske, og som bare gør livet mere indviklet, end det behøver at være.
- Vær venlig og hensynsfuld. Dit nej må ikke såre nogen. Hvis du bliver bedt om at gå med til et møde, som du ikke mener, at du får noget ud af, kan du godt være diplomatisk uden at lyve: ‘Jeg har desværre ikke tid, men det var pænt af dig at tænke på mig’ er bedre end: ‘Det gider jeg ærlig talt ikke, det ville være komplet spild af tid!’
- Giv dig aldrig til at skændes med modparten — heller ikke, hvis han bliver aggressiv. Bevar fatningen, og smil i stedet for. Det er det mest effektive middel over for mennesker, der forsøger at manipulere dig med vrede.
- Lad være med at undskylde dig. Du behøver ikke finde på en undskyldning for at kunne sige nej til nogen. Du har ret til at sige nej. Så snart du kommer med undskyldninger, er du i forsvarsposition. Du kommer til at virke svag og giver din modpart det indtryk, at hvis han bearbejder dig tilstrækkelig længe, skal han nok få dig overtalt. Han vil begynde at diskutere med dig, og du vil sandsynligvis ende med at give efter for ikke at ødelægge den gode stemning. Lad være med at hoppe på den.
Det første nej er det sværeste. Når du finder ud af, at det ikke udløser et jordskælv eller en ny verdenskrig, bliver det nemmere at sige nej næste gang. Det giver ro i sjælen, når du ikke føler dig styret af andre. Når du siger nej, er det dig, der har styringen.
Bortset fra det, er der ikke noget galt i at købe ‘Hus forbi’. Men det skal være, fordi du har lyst til det.
-
BILLIGE TRICKS
- Sørg for at have øjenkontakt, når du siger nej.
- Stil ingen uddybende spørgsmål, hvis du har bestemt dig for et nej.
- Gentag dit nej, hvis det er nødvendigt.
Se også:
mandag, 22. juni 2009 kl. 16:00
Kunsten å si nei er ikke lett å lære for et JA-menneske. Jeg har hatt problemer med NEI i alle år, spesielt i arbeidet mitt. Nå straffer det seg med dårlig helse og endelig har jeg forstått at NEI må brukes i arbeidssammenheng. Men det straffer seg lett, arbeidslivet kan være kynisk! Håper mange leser dine gode råd, før det er for sent…
mandag, 22. juni 2009 kl. 16:15
Randi, jeg er glad for at det lyder rigtigt for dig, som har følt på din egen krop at blive udnyttet på grund af venlighed. Man bliver som regel bedre til at sige nej med alderen, men det paradoksale er, at det måske er som ung, man har mest brug for det.
mandag, 22. juni 2009 kl. 16:28
Ak ja, det var lige det jeg havde brug for at læse! Det er grænseoverskridende at sige NEJ når man er en ‘pleaser’ af natur.
mandag, 22. juni 2009 kl. 18:28
Klidmoster, øvelse gør mester. God fornøjelse!
mandag, 22. juni 2009 kl. 23:12
Er det ikke en hvid løgn at sige, at man ikke har tid, når sandheden er, at man ikke har lyst?
Men du har ret – løgne gør livet indviklet, også for andre end løgnerne, og det ganske uanset løgnens farve.
Man kan have en stærk fornemmelse af at få en løgn stukket ud, og det er simpelthen lammende. Der er egentlig ikke andet at stille op end at have så lidt så muligt med løgneren at gøre for fremtiden.
Eller har du en anden løsning?
mandag, 22. juni 2009 kl. 23:55
Selvfølgelig er det mere ærligt at sige, at man ikke har lyst, men som sagt synes jeg, man skal undgå at såre. Jeg kender ikke den præcise definition af en hvid løgn, men at sige, at man ikke har tid synes jeg er acceptabelt, så længe man ikke går i detaljer og giver sig til at udpensle, hvad man skal.
Om man skal droppe nogen på grund af en løgn kommer vel an på løgnens karakter. Hvis det er et bekendtskab, der betyder noget for en, og man ikke kan se igennem fingre med løgnen, må man konfrontere vedkommende med det og vurdere bekendtskabets fortsatte skæbne ud fra reaktionen og samtalens videre forløb. Jeg kan ikke anvise en generel løsning.
tirsdag, 23. juni 2009 kl. 23:10
Efter min mening er det venligere at síge det, hvis man ikke har lyst. Det ved man da, hvad er, og det er vel en ærlig sag. Jeg opfatter det, som at der vises mig en form for tillid.
“Ikke tid” er derimod sårende, fordi det er en undskyldning, der er så forslidt, at jeg har svært ved at ro på den, selv i de få tilfælde, hvor det er sandheden. – Faktisk et ret godt eksempel på, at løgn gør livet indviklet.
Men jeg er ingen helgen – det er nu engang lettest at følge konventionen.
onsdag, 24. juni 2009 kl. 00:06
Jeg synes, situationen må afgøre, hvad man vælger at sige. Eksemplet med’ikke tid’ skal sammenholdes med ‘ikke gide’ og ‘komplet spild af tid’. Jeg ville foretrække det første, men det er smags sag.
mandag, 10. august 2009 kl. 10:34
[...] Hvis det er fordi du har svært ved at sige nej til andre, der beder dig om noget, så du det ender med, at du kommer for sent, må du lære at sige nej. [...]