Gode og dårlige vaner
Der er dem, der altid kommer for sent. Der er dem, der altid mangler penge. Der er dem, der altid roder. Der er dem, der altid går glip af noget. Hvis de ikke kommer for sent, kommer de for tidligt — de sørger omhyggeligt for at være det rigtige sted på det forkerte tidspunkt. Og så er der dem, der altid kommer galt af sted. De kan forstuve anklen bare ved at sidde og se TV Avisen.
Fælles for dem alle — uanset om de mangler penge, roder, kommer for sent eller brækker arme og ben i tide og utide — er, at de er overbevist om, at de ikke har nogen indlfydelse på det, der sker for dem. Det hele skyldes nogle ydre omstændigheder, som de ikke har kontrol over. ‘Shit happens’ er deres livsfilosofi. De er som passagerer i et løbsk tog.
Men sandheden er, at de har programmeret sig selv til det. Du er, hvad du vælger at tænke om dig selv. Underbevidstheden er komplet ligeglad med, hvad du tænker. Den vurderer ikke dine tanker. Den er ligeglad med, om du tænker positivt eller negativt, og den blander sig ikke i, hvilken selvopfattelse, du giver den. Derfor gælder det om at programmere den med nogle positive billeder af dig selv og den måde, du vil handle på. De resultater, du opnår, er præcis det, din underbevidsthed beskæftiger sig med. Hvis du er utilfreds med en vane, kan du bare bryde den og installere en ny og bedre vane.
– Ja, det er meget godt, siger skeptikeren, – men jeg er jo, som jeg er. Sådan har jeg altid været, og det kan jeg ikke gøre noget ved. Det er min natur!
Han siger med andre ord, at han ikke er i stand til at vælge selv. Han er ikke ansvarlig for noget — det er genernes skyld, at han er, som han er. Eller det er hans forældres skyld. Og så kalder han det for sin ‘natur’.
Der findes bare ikke noget, der hedder den menneskelige natur. Men udtrykket ‘den menneskelige natur’ er et fantastisk effektivt middel til at sætte sig selv i bås med. Det kan bruges som undskyldning for hvad som helst. ‘Den menneskelige natur’ er en bekvem begrundelse for at blive ved med at være den, man altid har været. Hver gang du siger en af de fire sætninger:
- ’sådan er jeg’
- ’sådan har jeg altid været’
- ‘det kan jeg ikke gøre noget ved’
- ‘det er min natur’
siger du samtidig: ‘… og i øvrigt agter jeg at blive ved med at være den samme.’
Men det er dit eget valg. Du er selv ansvarlig for det, du foretager dig. Du er, hvad du vælger at være, og det har intet at gøre med dine gener eller dine forældre. Det er muligt, at du har overtaget det dårlige mønster, du trækkes med, fra dine forældre. Men du fik det, da du var barn og var modtagelig for alle påvirkninger. Nu er du voksen og kan træffe dine egne valg. Kort sagt: du bestemmer! Men du har åbenbart valgt at beholde det dårlige mønster. Du kunne lige så godt have valgt at skille dig af med det.
Hvis du ikke selv sørger for at programmere din underbevidsthed, er der helt sikkert andre, der gør det for dig — dine forældre, dine kolleger eller din omgangskreds.
-
BILLIGE TRICKS
- Fjern hver dag en af de mærkater, du har klistret på dig selv.
- Brug en eftermiddag på noget, du aldrig har prøvet før.
- Skriv ned, hver gang du sætter dig selv i bås, indtil det ikke længere er nødvendigt.
Se også:
fredag, 5. juni 2009 kl. 10:24
Du har sikkert ret i rigtig mange tilfælde, men jeg vil gerne gøre opmærksom på en af undtagelserne – mig!
Jeg roder. Det er bestemt ikke, fordi jeg mener, at det er min natur. Tværtimod!
Det startede for alvor med en kriseperiode for længe, længe siden. Siden har jeg virkelig kæmpet i de perioder, hvor jeg har haft overskud, og er alligevel aldrig kommet rodet helt til livs. Ikke desto mindre kæmper jeg videre og er overbevist om, at det nok skal lykkes mig en dag. Men det er sejt!
På et tidspunkt var der en venlig sjæl, der fortalte mig, at rod tapper en for energi, og det har jeg tydeligt kunnet mærke lige siden. Jeg synes, det er rigtig tarveligt af min underbevidsthed, at den tog imod den idé med åbne arme (jeg har den mistænkt for at være et mangearmet uhyre), mens den ikke er nær så begejstret for min egen bevidste idé om, at rod er imod min natur.
Men jeg kæmper stadig.
Gode råd er yderst velkomne!
fredag, 5. juni 2009 kl. 11:40
Der er vist ingen, der ikke kender til rod. Det er ikke uden grund, at Karen Kingstons Ryd op i dit rod er blevet en megabestseller i hele den vestlige verden (kan i øvrigt anbefales).
Da jeg i sin tid flyttede til et hus, der var cirka halvt så stort, som det jeg havde boet i i tolv år, var jeg ved at drukne i ting, indtil jeg fik tid til at gøre noget ved det. Det fik jeg selvfølgelig aldrig, fordi projektet var så kedeligt og uoverskueligt, og det ville tage mange dage, som jeg meget hellere ville bruge til noget andet. Da jeg ikke kunne holde det ud længere, besluttede jeg mig til at tage én ting hver dag, når jeg kom hjem fra arbejde – en skuffe, en hylde, et bord osv. Det fungerede, og det tog et halvt års tid, før jeg var igennem, men det kostede kun 10-15 minutter om dagen. Jeg tror det er vigtigt, at man afsætter et bestemt tidpunkt til det hver dag – ellers er der altid noget, der pludselig er vigtigere eller sjovere!
Men rod er et uudtømmeligt (undskyld!) emne, der kræver mindst ét indlæg for sig selv. Det skal nok komme, men man kan begynde i det små her :-)
lørdag, 6. juni 2009 kl. 10:50
nej – sikke en gave at finde hulen her!
tusind tak.
og sikke en synkronicitet. gårsdagens emne er netop hvad jeg går og tænker over i disse dage:)
min vinkel er, at du er, hvad du tænker. og du bestemmer selv, hvad du vil tænke.
elementært.
og det vigtigste.
lørdag, 6. juni 2009 kl. 14:16
Du er meget velkommen, Regitze :-)