Ha en fin aften!

Jeg er helt enig med dig i, at man ikke skal forsøge at fortrænge alvorlige tilfælde af stress, hvis det rent faktisk er det, der er tale om – kræft går jo heller ikke væk, fordi man ikke taler om det. Men det er lige netop den overdrevne brug af ordet, som jeg forsøger at gøre op med, fordi jeg lidt for mange gange den seneste tid har taget mig selv i at tage det i min mund. Og enten er jeg bare blevet mere opmærksom på det, eller også er der simpelthen en tendens (fyord, sorry) til, at der bliver talt mere og mere om stress – og det tror jeg ikke nødvendigvis, at folk bliver mindre stressede af…

Jeg skal nok lave en opsamling, når jeg har en idé om udfaldet af eksperimentet. Hvis andre har lyst til at være med, skal de være velkomne :-)

Jeg følte netop ordets brug i dagligdagen gjorde det svært at bruge i den “virkelige” situation. Hvor ofter hører vi ikke om “en stresset morgen”, “vi stresser afsted” osv. Det virkede så slidt og dækkede slet ikke over det følelsesmæssige hul jeg befandt mig i. Så jeg bakker helt klart op om, at man bør bruge ordet med omhu.