Du har ikke brug for en fanklub
Uanset hvad du gør, vil der altid være nogen, der ser anderledes på tingene, og du kan ikke lave om på det ved at forsøge at gøre alle tilpas.
Som børn får vi ros, når vi gør dét, vores forældre gerne vil have os til at gøre. Men ros er stærkt vanedannende, for ros er ensbetydende med accept, og hvem vil ikke gerne accepteres? Altså fortsætter vi med at søge accept. Når vi kommer i skole, overlever vi ved at gøre, som læreren siger. Så får vi gode karakterer og slipper for en masse besvær. Lykkes det os derimod ikke at behage læreren, får vi straks problemer. Vi bliver meget forsigtige med, hvad vi siger og gør, og når vi er blevet voksne, er vi så vant til at fiske efter påskønnelse, at vi ikke tænker over det længere. Men vi har det elendigt, når påskønnelsen udebliver.
Du er opdraget til at tro, at hvis du opfører dig pænt og gør, som andre siger, vil alle synes om dig. Men sådan fungerer det ikke i praksis. Om du så er verdens mest omsorgsfulde og indfølende menneske, kan du ikke undgå at komme på kant med nogen. Det er umuligt at gøre alle tilpas, og du kan lige så godt holde op med at prøve på det. Det er spild af tid.
I den tid, du har levet, er du blevet afvist gang på gang og skuffet cirka lige så mange gange. Men i stedet for at lade dig slå ud af det, kan du vælge at betragte det som en erfaring, der giver dig frihed til at gøre nøjagtig, hvad du har lyst til. Det er ikke din opgave at behage alle, og der er ingen grund til at være bange for at blive afvist.
At blive afvist betyder ikke, at du er et dårligt menneske. Det betyder ikke, at du ikke er god nok, eller at du er nødt til at gøre noget for en andens skyld. Det betyder kun, at der er et eller andet, som du og en anden mener noget forskelligt om, eller som ikke kan lade sig gøre af en eller anden grund.
Det er hårdt arbejde at komme ud af vanen med at søge accept, men det kan få katastrofale følger at blive ved med det. Masser af unge mennesker går i gang med uddannelser, der ikke interesserer dem et hammerslag, fordi de ved, at det vil glæde deres forældre, hvis de bliver læger, atomfysikere eller autoriserede kloakmestre. Masser af mennesker beholder et arbejde, de ikke bryder sig om, af frygt for, hvad andre vil synes, hvis de dropper det. Masser af gamle mennesker, der er blevet alene, lader være med at gifte sig igen, for hvad vil deres børn ikke tænke?
Ironisk nok får du som regel de største oplevelser, når du netop gør noget andet, end andre mennesker forventer — eller som du tror, de forventer.
Da du var barn, var det vigtigt for dig at få de voksne til at synes om dig, fordi det gav dig visse fordele. Men når du er tredive eller fyrre år, er du et selvstændigt individ, og du behøver ikke nogens accept. Jo mere påskønnelse, du har brug for, jo lettere er du at manipulere.
Lad være med at gå med slips, hvis du ikke har lyst til at gå med slips. Bed overboen om at skrue ned, hvis han spiller for højt. Grin, når du synes, der er noget at grine ad — ikke bare fordi alle andre gør det.
Du behøver ikke at retfærdiggøre noget, du foretager dig eller ikke foretager dig — hvorfor du har sytten akvarier med guldfisk i dit soveværelse, hvorfor du går rundt i et par snabelsko til 7000 kroner, eller hvorfor du ikke vil optræde som brusekabine til Palles polterabend. Hvis du er bange for, at nogen skal synes, du er åndssvag, kan du tage det helt roligt. Det synes de sikkert i forvejen. Uanset hvad du gør, vil halvdelen af verdens befolkning være uenig med dig halvdelen af gangene. Hver gang, du har en mening om noget, er der nogen et eller andet sted, der mener det stik modsatte.
Kritik handler sjældent om dig, selv om den er rettet mod dig. Uforskammede, ironiske eller giftige bemærkninger er som regel udtryk for, hvordan afsenderen selv har det. Når folk skyder med skarpt, dækker ordene over egne følelser, erfaringer og frustrationer, og du er en tilfældig skydeskive, de kan bruge til at stive deres ego af med.
Gør hvad der passer dig, og lad andre gøre hvad der passer dem. Lad være med at rette dig efter, hvad andre mennesker tænker, siger, føler, mener eller gør. Det betyder ikke noget, medmindre du tillader det at betyde noget.
-
BILLIGE TRICKS
- Lad være med at forsøge at overbevise nogen
- Øv dig i at tage ordet i en forsamling
- Skær ned på dine undskyldninger

tirsdag, 2. juni 2009 kl. 10:33
Godt og yderst tankevækkende indlæg!
Min erfaring er nu, at det der med at blæse på, hvad de andre mener, bliver betydeligt nemmere med alderen. Så jo, det er dejligt at blive ældre ;-) . Men det betyder ikke, at man ikke bør ‘øve sig’ allerede som ung. Faktisk er det med at stå ved sig selv, sine holdninger osv. noget, jeg har brugt en hel del energi på i opdragelsen af min datter. Og … det ser søreme ud til at have virket! Hvilket varmer moderens hjerte meget ;-) .
tirsdag, 2. juni 2009 kl. 11:20
Hej Uffe, fint initiativ. Jeg håber mange vil få glæde af dine skriverier og kommentarerne. Da du stiller alt til rådighed for alle, så synes jeg, at du skal tilmelde bloggen Creative Commons, der i forvejen handler om det med friheder. http://www.creativecommons.dk/
tirsdag, 2. juni 2009 kl. 12:33
@Bente – Du har ret. Det er noget nemmere, når man har nogle år på bagen.
@capac – Som du ved, er jeg en stor tilhænger af Creative Commons, men denne blog går jo videre. Jeg vil overveje det!
tirsdag, 2. juni 2009 kl. 13:18
Vidunderlig skrevet og meget tankevekkende! Det er nok enklere å leve etter eget hjerte når man får noen år på baken. Jeg sier som den godeste Piet Hein: “Den frygt, som røver manges ro; problemet om, hvad folk må tro? er det kun ett at svare til: at folk må tro, hva faen de vil.”
Takk for velvalgte ord. Jeg kommer nok på besøk igjen!
tirsdag, 2. juni 2009 kl. 14:15
Du skal være velkommen, Randi.
tirsdag, 2. juni 2009 kl. 17:04
Det er lige hvad jeg er ved at lære mig selv. Men det er anderledes og se det på skrift. Jeg vil arbejde videre med det.
tirsdag, 2. juni 2009 kl. 17:23
Held og lykke med projektet, Gitte.
tirsdag, 2. juni 2009 kl. 17:35
Se det var dejlig og relevant læsning for mig, der lige er væltet ind af døren med 120 i timen, stakåndet og lettere utilfreds fordi dagen har slået knuder.
Jeg øver mig, det gør jeg virkelig, men hold da bøtte hvor tager det lang tid at aflære de dårlige vaner, der har fulgt mig i årevis.
Tak for påmindelsen – for selv om vi ved det, så er det smart nok at få en “huskekage” af den rare slags…
tirsdag, 2. juni 2009 kl. 19:14
Hej Anne – og tak! Det er præcis formålet med bloggen: at minde os selv om det, vi godt ved i forvejen :-)
tirsdag, 2. juni 2009 kl. 20:16
Den med at undskylde og at forklare sig er tankevækkende, for hvor gør vi det tit. Og når så en ikke gør det, men blot siger nej det kan jeg ikke, så sidder vi og venter, der må da komme en forklaring :-) Jeg øver mig i ikke at sige undskyld her roder, undskyld jeg ikke lige har….. men som Anne siger, vaner er forfærdelig svære at aflære.
tirsdag, 2. juni 2009 kl. 20:21
Lene, jeg tror der er mange, der er tynget af en ‘god opdragelse’ :-)
tirsdag, 2. juni 2009 kl. 20:36
Tak for god læsning.
Efter jeg bragede ned med stress sidste år har jeg kæmpet mig tilbage til en bedre udgave af mig. En udgave som JEG er glad for (familien er nu også). En mig, som nogle ikke helt forstå, for hvorfor siger hun pludselig fra? Det er deres problem. JEG er glad. Det er hårdt arbejde, men det hele værd.
Vil læse med her igen og har linket til din side på min blog.
tirsdag, 2. juni 2009 kl. 21:28
Tak for interessen og den gode anmeldelse, Fru E – du er meget velkommen igen!