slipforstress.dk

For moderne mennesker i denne del af verden er inaktivitet noget af det mest provokerende og enerverende, man kan udsætte dem for. Hvis du også har det sådan, er her et begynderkursus kvit og frit (tak til WikiHow):

• Planlæg, hvornår du ikke vil lave noget
  Ligegyldigt om det er en time, en dag, en uge, en måned eller et år, så aflys alle dine aftaler i det tidsrum, du har bestemt, at det skal være. Du kan passende vælge den kedeligste uge eller dag, du kan komme i tanker om
• Giv dine omgivelser besked om planen
  Du kan sige det, som det er: at du har tænkt dig ikke at lave noget på dét og dét tidspunkt og vil derfor ikke kontaktes. Hvis du ikke orker at forklare dig, så sig, at du har travlt med et eller andet og ikke kan træffes i det pågældende tidsrum, og du kun vil forstyrres, hvis det gælder liv eller død.
• Find et sted, hvor der er fred og ro
  Det skal være et sted, der ikke indirekte stiller krav til, hvad du skal foretage dig. Altså ikke dit kontor eller arbejdsværelse, men gerne dit soveværelse, et hemmeligt hjørne i haven, en park eller en strand.
• Sæt en alarm til at ringe, når dit ‘frikvarter’ er forbi
  Så behøver du ikke hele tiden kontrollere, hvor meget tid, du har tilbage og ødelægge oplevelsen ved at tælle minutterne.
• Afbryd forbindelsen til omverdenen
  Hiv stikket ud, sluk mobiltelefonen, iPod’en, computeren, radioen, fjernsynet osv. De vil bare forhindre dig i at nyde stilheden og inaktiviteten fuldt ud.
• Sid lige så stille for dig selv
  Føl vinden i ansigtet (eller solen, hvis der er sådan én), mærk den stol, du sidder i. Lyt til suset i træerne, fuglenes lyde, bølgebruset, eller hvad det kan være. Lad være med at falde for fristelsen til at tænde for tv’et, lytte til musik, skrive noter til dig selv, hente noget i køleskabet eller gøre noget som helst andet. Det eneste, der er tilladt, er at gå på toilettet, hvis det ikke kan være anderledes.
• Lær at tømme hjernen
  Lad være med at tænke på arbejde, problemer, familie osv. ved simpelt hen at give slip. På den måde tillader du både kroppen og hovedet ikke at foretage sig noget. Det er faktisk ikke særlig nemt helt at slå hovedet fra (buddistmunke vier hele deres liv til at gøre sig fri af tanker), men jo mere du øver dig, jo bedre bliver du til det.

God weekend.

Jeg sidder med dagens avis — en temmelig nedslående oplevelse: forsiden har fire store overskrifter, og de er alle sammen negativt formuleret eller dækker over negative hændelser. Desværre er det ikke noget enkeltstående tilfælde. Nyhedsmedierne er sprængfyldt med negative budskaber, og undersøgelser viser, at 90 procent af alle de informationer, vi modtager, er negative. Det kan ikke undgå at påvirke os. Når vi dagligt hører om bandekrige og brutale overfald, begynder vi at blive mistroiske og tør knapt nok færdes på gaden, og slet ikke efter mørkets frembrud. Vi begynder ubevidst at tro, at mennesker, vi møder, er ude efter os, og at vi ikke kan stole på nogen.

Forskere har fundet ud af, at fra vi bliver født til vi er tolv år, hører vi 17 ‘nej’er’ for hver gang, vi hører ét ‘ja’. Vi registrerer negative oplevelser 11 gange lettere end positive oplevelser, og vi husker det, der er gået dårligt, 11 gange længere end det, der er gået godt. Fordi vi er blevet opdraget til alt fokusere på folks fejl og fejltagelser i stedet for at fokusere på deres kvaliteter.

Hjernen er blevet overmøbleret med negative indtryk gennem hele livet, og det første skridt på vejen til at ændre det, er at blive klar over det.

Alle mennesker ser ikke optimistisk eller pessimistisk på den samme ting. Vi ser ikke optimistisk eller pessimistisk på den samme situation. Det er med andre ord ikke tingene eller situationerne i sig selv, der er afgørende for, om vi ser positivt eller negativt på dem. Hvis det var sådan, ville alle mennesker reagere ens på de samme omstændigheder. Men vi reagerer forskelligt.

Du synes for eksempel, at regnvejr er pragtfuldt, for så går din græsplæne ikke ud, og du er oven i købet fri for at vande den selv. Din nabo hader regnvejr! Ikke nok med, at han selv bliver våd, det gør hans græsplæne også. Og så bliver han nødt til at slå den en ekstra gang, og han kan ikke fordrage at slå græs!

Det er den samme omstændighed, der er tale om: regnvejr. Men den opleves forskelligt fra person til person, fordi det er dine tanker, der skaber din virkelighed — ikke omvendt!

Alt, hvad du oplever i denne verden, er resultatet af dit fokus. Du ser ikke verden, som den er. Du ser den, som du får banket ind i hovedet, at den er, og som du til sidst bilder dig ind, at den er.

Hvis du dag ud og dag ind får at vide, at verden er rød eller orange, kan det være svært at få øje på, at den også kan være grøn. Hvis du hele tiden bliver belært om, at livet er en jammerdal fyldt med elendighed, blod, død, overfald og miljøkatastrofer, som du kan læse det hver dag i avisen, ender det med at blive en vane at tænke negativt.

Men uanset hvilken situation, du befinder dig i, kan du ændre den ved at ændre dit fokus. En filminstruktør kan forvandle en scene totalt og opnå nøjagtig den virkning, han vil, ved at ændre på kameravinkler, belysning og lyd. Du kan lære at kontrollere din tankegang og dermed din virkelighed på samme måde. Du lever i den verden, du selv vælger at leve i, og du bestemmer selv, om regnvejret er værd at brokke sig over eller ej.

Hvis du brækker benet, og du meget mod din vilje må blive hjemme fra fodbold, så fryd dig over, at du kan få indhentet alt det, du er bagud med at læse. Selv om du for tredje måned i træk for besked fra banken om, at din konto er overtrukket, kan du betragte det som en udfordring at få overtrækket under kontrol. Og hvis naboen er stukket af med din kone, behøver din verden ikke at styrte i grus af den grund. Du kan overbevise dig selv om, at det bliver en smal sag at finde en anden at forelske sig i.

Kort sagt, hvis du vænner dig til at koncentrere dig om fordelen ved situationen, lukker du samtidig luften ud af dine problemer. Problemer er ikke problemer, hvis du ikke tænker på dem som problemer.

Begynd her.

Positiv tænkning er altid et kontroversielt emne, selv om det gang på gang har vist sig, at man opnår langt bedre resultater ved at tænke positivt frem for at tænke negativt.

Hvordan kan det så være, at veluddannede og højt begavede mennesker som regel forfalder til negativ tænkning?

Den amerikanske marketingguru Seth Godin stillede for nylig spørgsmålet på sin blog og forsøgte selv at svare. Hans teori gik ud på, at det simpelt hen føles rart at tænke negativt. Vi tror, det virker, fordi negativ tænkning opfattes som realistisk. Negativ tænkning kan bruges som skjold og dække over vores blufærdighed, og negativ tænkning sænker forventningerne. På mange måder er negativ tænkning også mere underholdende, det er nemmere at tænke negativt end positivt, og det er langt mere accepteret.

Men som sagt lønner det sig at tænke positivt, selv om det kræver noget mere. Optimister klarer sig bedre i alle livets forhold: i skolen, på jobbet, i kærlighed, i sport. De har et bedre helbred, er mindre stressede, de bliver hurtigere raske og lever længere. Jo oftere, du fokuserer positivt, jo oftere vil du have fornemmelsen at, at du befinder dig det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Det kræver øvelse, men det kan give dit liv en helt ny dimension at begynde at tænke positivt.

Det, du lærer, flytter fra bevidstheden ned i underbevidstheden. Positiv tænkning kan læres på samme måde. Begynd at koncentrere dig om det, der får dig til at føle dig godt tilpas i stedet for at tænke på alt det, der trækker dig ned. Det gælder om at fylde hjernen op med positive tanker, som du ikke er vant til at tænke, indtil hjernen bliver så fortrolig med dem, at den begynder at tænke dem helt automatisk. Jo mere solidt dit fundament af positive tanker er, jo vanskeligere er det at underminere det med negative tanker.

Første gang du spiller violin, kører bil, slår et søm i, lapper cykel eller danser quickstep, er du famlende og usikker. Den eneste måde at blive god til det på er ved at gøre det tilstrækkelig mange gange. På samme måde med positiv tænkning.

Her er to øvelser til en start:

7-dageskuren
I syv dage i træk er det strengt forbudt at dvæle så meget som et sekund ved en negativ tanke. Du kan ikke undgå at få negative påvirkninger udefra, for du taler hele tiden med nogen, læser avis eller tænder for tv’et, og straks har du balladen. Men uanset om en negativ tanke skyldes påvirkninger udefra, eller om du selv har fået den, må du ikke dvæle ved den. Så snart du bliver opmærksom på en negativ tanke i dit hoved, skal du erstatte den med en positiv. Det er praktisk umuligt at tænke mere end én tanke ad gangen. Den positive tanke skubber den negative væk. Hver gang du skal til at ærgre dig over en person eller noget, du har været ude for, så tænk på en person, du sætter pris på, eller noget godt, du har oplevet. Øvelsen er effektiv og uhyggeligt afslørende. Du vil opdage, hvor let det er at plumpe i og begynde at tænke negativt.

Giv dig selv en 7-dageskur med jævne mellemrum. Du bliver bedre til at tænke positivt, jo mere du øver dig.

5 positive ting
Gør det til en vane hver aften, inden du går i seng, at skrive fem positive ting ned, som du har oplevet i løbet af dagen — fem ting, der har gjort dig glad. Dagens hitliste, om du vil. Hvad er lykkedes for dig? Hvem har rost dig? Hvem har hjulpet dig? Hvilke oplevelser har du haft, som er værd at huske på?. En smuk solnedgang eller en interessant samtale? Nogen, der har smilet til dig? Måske har du bare fået verdens bedste kanelsnegl til kaffen, eller regningen fra Bennys Auto blev mindre, end du havde regnet med. Skriv det ned, hvis det er positivt. Lyder det naivt og latterligt? Gør det alligevel. Det virker, og det løber hurtigt op: på 10 dage har du 50 ting, du kan glæde dig over.

Og der er ingen, der siger, at du skal fortælle nogen, at du gør det.

Hvis der er noget, vi er ømme om i denne del af verden, er det vores tid. Det er der en omfattende industri af kalendere og time managere, der lever højt på. Nogle af systemerne er som regel glimrende i deres grundform, men man kan ikke basere en forretning på engangssalg, så der må hele tiden tilføjelser til. Systemerne vokser ud af proportion, og resultatet bliver, at planlægningen af, hvordan vi bruger tiden, tager overhånd og bliver et mål i sig selv. Den tid, planlægningen tager, kunne i stedet have været brugt til noget produktivt.

David Allens planlægningssystem Getting Things Done er formentlig det mest omtalte af alle planlægningssystemer (p.t. giver det 109 millioner opslag på Google), men samtidig er det så omfattende, at det er et helt studium i sig selv at sætte sig ind i det og lære at beherske det. Jeg anskaffede mig for nogle år siden David Allens bog, og på mig virkede systemet så overvældende, at jeg lagde bogen fra mig, inden jeg var halvt igennem. Jeg er overbevist om, at jo enklere et system er, jo større er chancen for, at man kommer til at bruge det.

Det system, jeg bruger, består at et stykke papir og en blyant. Det har ikke noget navn, men jeg faldt i sin tid tilfældigt over det i Rient Ritskes og Merel Hoitingas bog Endorfiner:

Lav hver morgen en liste med alle dagens opgaver, og sæt en streg ud for hver opgave. Jo færre opgaver, jo bedre, og helst ikke er mere end 5-10 stykker.

Når du har udført en opgave, sætter du et kryds over stregen, så den bliver til en stjerne. Jo flere stjerner, jo større motivation.

Du sætter en cirkel om stregen ud for de opgaver, du eventuelt ikke når. Det betyder, at opgaven går videre til næste dags plan (eller hvornår det nu passer).

Hvis det viser sig, at det af en eller anden grund alligevel ikke er nødvendigt at udføre opgaven, sætter du to skråstreger gennem planstregen.

Systemet giver et hurtigt overblik over alt det, du har gjort, vil og skal gøre — og hver stjerne giver selvtillid, hvad enten den dækker over støvsugning, motion eller en millionkontrakt.

Bruger du et system til at planlægge din tid? Hvilket?

Hvad man opnår, afhænger af hvilke mål man sætter sig. Hvis man lader være med at sætte sig mål, risikerer man at ende som en menneskelig trillebør, andre kan køre rundt med og stille, hvor de vil. Så bliver det ens forældre, kone, børn eller chef, der bestemmer, hvordan ens tilværelse skal forme sig. Man har med andre ord valget mellem at spille hovedrollen i sit eget liv eller birollen i andres.

Der er almindelig enighed om, at der er fem betingelser, der skal være opfyldt, hvis man vil gøre sig håb om at nå sine mål:

• Man må definere sine mål præcist. Der er ingen, der går i gang med at bygge et hus, før de har lavet en tegning (jo, det er der, men det går aldrig godt).
• Målet skal være måleligt. Hjernen kan ikke forholde sig til vage udtryk som ’lidt’, ’meget’, eller ’mere’. De giver ikke underbevidstheden noget at arbejde med, og man kommer aldrig i gang. Et mål uden et resultat, der kan måles, er ikke andet end en ønskedrøm. Man kan ikke få 1½ kilo lykke og 3 meter sundhed – men man kan få et andet job, løbe 15 kilometer på en time eller slå 100 kraftspring. Det er nødvendigt at tænke i højde, vægt, kroner, meter, timer osv., hvis man vil gøre sig håb om at nå sine mål. Hvis du vil tabe dig, så bestem dig for nøjagtig hvor mange kilo, du vil tabe, eller hvor mange centimeter dit livmål skal være. Hvis du vil begynde at spare op, hvor meget vil du så helt præcist lægge til side om måneden? Sæt tal på.
• Dine mål skal betyde noget for dig. Hvis du er ligeglad med, om du når dit mål, kan du ikke stampe det nødvendige engagement op af jorden. Et mål skal være noget, der får dig til at springe ud af sengen om morgenen og giver dig energi og inspiration til resten af dagen, fordi det er vigtigt for dig. Som regel vil man sætte sit helbred, sin familie og sin fremtid højt. Et mål skal ændre tilværelsen mærkbart på en eller anden måde, gøre dig sundere, friere, gladere, klogere. Find alle de grunde, du kan. Jo flere du har, jo større er chancen for at nå målet.
• Det er afgørende, at der er overensstemmelse mellem ens mål og ens moralske standarder — konflikt mellem mål og værdier er den mest almindelige årsag til at give op undervejs. Er du medlem af Indre Mission, gør du det urimelig svært for dig selv, hvis du går efter direktørposten i Carlsberg.
• Giv dig selv en deadline. Hvis man ved, hvornår man skal være færdig med noget, arbejder man mere fokuseret og prioriterer bedre. Har man ikke en konkret deadline, er der alt for mange fristelser, der distraherer og afsporer. Mere om deadlines her.

Lige så vigtigt som det er at sætte sig mål, er det at tage dem op til overvejelse med passende mellemrum. Lad være med at stirre dig blind på dine mål. Vi lever i en tid, hvor tingene ændrer sig fra det ene øjeblik til det andet. Gennemgå fx dine mål en gang om ugen — brug en halv time på det hver søndag eller en anden dag, hvor du har tid — og ret målene ind. Eller sæt dig nogle helt andre mål, hvis det viser sig at være hensigtsmæssigt, fordi situationen har ændret sig. Du har ikke noget ud af at komme op på øverste trin af stigen, hvis du har stillet den op ad den forkerte mur.